Nordfyns Kommune logo, til forsiden

Nordfyn satser på eldrevne renovationsbiler

Nordfyns Kommune indfører eldrevne køretøjer til renovationskørsel og bliver efter alt at dømme den første landkommune til at gå den vej. Indfasningen af de eldrevne køretøjer sker løbende, og fra 2024 skal en elbil være i fuld drift. Det er konsekvensen af Teknik- og Miljøudvalgets beslutning, når den nye renovationskontrakt træder i kraft i 2022.

lunde vognmandsforretning.jpg

I Nordfyns Kommunes seneste udbud af opgaven med at indsamle affald fra de private husstande er der taget stilling til grøn omstilling. I udbuddet er der stillet krav om, at der senest 1. juli 2024 skal være en elbil i fuld drift, og senest 1. juli 2025 skal mindst to elbiler være i fuld drift. Alle øvrige renovationskøretøjer skal fra 5. september 2022 køre på 2. generations biodiesel.

    Når en renovationsbil kører på el, vil den reducere CO2 udledningen med 98%. Når renovationsbilen kører på 2. generations biodiesel, vil CO2 reduceres med 86%.

    Formand for Teknik- og Miljøudvalget Anders Thingholm siger:

    - På Nordfyn stempler vi ind på den grønne omstilling, og det skal naturligvis også sætte et spor i den måde, vi driver vores renovationskørsel på. Hvis vi skal i mål med de CO2 reduktionsmål, vi har sat os, skal vi benytte os af alle de teknologier, der hjælper den grønne udvikling på vej.

 

Vognmandsforretning: Spændende udfordring

Lunde Vognmandsforretning vandt for nyligt udbuddet af renovationopgaven i Nordfyns Kommune - en opgave, som firmaet har løst siden 1979, først i Gl. Otterup Kommune og fra 2009 i Nordfyns Kommune. Indehaver Erik Rasmussen ser frem til opgaven med skulle at integrere eldrevne køretøjer i renovationsindsamlingen. 

    - Det er altid spændende at gå nye veje, men så sandelig også en udfordring. Jeg håber på, at udviklingen af batterier er så langt fremme, at jeg kan bruge elbiler i driften noget tidligere, end der er krav om fra kommunens side. 

    I dag er der kun enkelte kommuner, der benytter eldrevne køretøjer til indsamling af affald, og her er der primært tale om bykørsel.

Kontaktinformation

Anders Tingholm, formand for Teknik- og Miljøudvalget, tlf. +45 21 15 30 82
Mette Højby Petersen, chef for Natur og Miljø, tlf. +45 29 74 33 84