
Ny i Danmark?
Find information om hjælp til ukrainske statsborgere og flygtninge på Udlændingestyrelsens hjemmeside: nyidanmark.dk/ukraine.
Hjælp og vejledning hos Nordfyns Kommune:
Ukraine hotline: 2492 1009
- Mandag - onsdag kl. 8.00-15.30
- Torsdag kl. 8.00-17.00
- Fredag kl. 8.00-13.00
Hotlinen besvares af en ukrainsktalende medarbejder.
På denne hjemmeside kan du som nytilkommen ukrainer læse og se film om det danske samfund og om livet i Danmark generelt. Her kan du blandt andet få mere viden om børn, pasning og skole, sundhedsvæsenet og arbejde i Danmark.
На цьому сайті, як новоприбулий українець, ви можете читати та дивитися фільми про датське суспільство та про життя Данії загалом. Тут ви можете, серед іншого, отримати більше знань про дітей, догляд за дітьми та школу, медичне обслуговування та роботу в Данії.
Borgere som er flygtet fra invasionen i Ukraine og er på overførelsesindkomst, har mulighed for at søge støtte fra Dansk Folkehjælp & Egmont Fonden.
Der kan søges støtte til 'En god start i Danmark'. Der er f.eks. mulighed for at søge om hjælp til børn i daginstitution, børn i skoler samt til de børn, som ønsker at deltage i fritidsaktiviteter.
Hjælpen består af et gavekort på kr. 1.500 til en gaveshop, hvor der f.eks. kan købes støvler, skoletaske, madkasse, fodboldudstyr, badminton ketcher m.m. Familien skal i ansøgningen oplyse hvilket barn, der søges til samt om det er til daginstitution, skole eller fritidsaktivitet. Der er mulighed for at søge til fire børn/aktiviteter i prioriteret rækkefølge.
Ansøgningsfrist 30 april 2023. Der kommer en ny ansøgningsrunde fra 16. oktober til 19. november.
Læs mere og ansøg her: https://ansogning.folkehjaelp.dk/
Når krig og konflikt fordriver mennesker fra deres hjem, øges risikoen for, at bagmænd udnytter deres sårbare situation og udsætter dem for menneskehandel.
Krigen i Ukraine betyder, at særligt kvinder og børn, herunder uledsagede mindreårige, har forladt deres familie og deres hjem. De er udsatte og sårbare og er i risiko for at blive udnyttet og udsat for menneskehandel.
Læs mere i denne folder fra 'Center for menneskehandel' i Socialstyrelsen:
- Ukrainske fordrevne kan blive udsat for menneskehandel (åbner folder på dansk)
- ознаки експлуатації та торгівлі людьми (åbner folder på engelsk og ukrainsk)
Læs mere på Center for menneskehandels hjemmeside.
Både ukrainske og andre statsborgere, som har lovligt ophold i Ukraine, kan nu søge om opholdstilladelse hos Udlændingestyrelsen og derefter lade sig registrere hos Nordfyns Kommunes Borgerservice.
Ansøgning
Ansøgningsskema kan hentes på nyidanmark.dk: New to Denmark
- Hvis du søger om førstegangsopholdstilladelse, skal du vælge skema SL1.
- Hvis du søger om familiesammenføring til en herboende – som allerede har fået opholdstilladelse efter SL1 – skal du vælge SL2.
Ansøgningsskema ”SL1” (Word format) er nu også på ukrainsk. Den ukrainske tekst står under den engelske tekst i hvert felt. Udlændingestyrelsen gør opmærksom på, at ansøgningen skal udfyldes med det latinske alfabet.
Hvor skal jeg aflevere min ansøgning?
Ansøgning skal indleveres til:
- Udlændingestyrelsens Borgerservice i Odense, Dannebrogsgade 3, 1. sal, 5000 Odense C.
Her kan ansøgerne samtidig få optaget biometri (fingeraftryk og foto).
For ukrainske statsborgere er der oprettet særlige tider - lørdage og søndage. Det kræver, du har bestilt tid i Udlændingestyrelsens Borgerservice, før du kontakter dem. Det er kun voksne, som kan bestille tid, børn skal følges med den voksne.
- Bestil tid her: Bestil tid hos Udlændingestyrelsens borgerservice
Mangler du dokumentation?
Hvis du mangler dokumentation (f.eks. pas, opholdstilladelse i Ukraine m.m.) i forbindelse med din ansøgning, kan du hente hjælp hos Ukraines Ambassade i København: Ukraines ambassade
Har du brug for hjælp til at udfylde din ansøgning?
Har du spørgsmål eller har brug for hjælp med at udfylde eller indsende din ansøgning, så tag gerne kontakt til:
- Nordfyns Kommunes Ukraine-Hotline, tlf. 24 92 10 09
- Nordfyns Kommune Borgerservice, tlf. 64 82 86 80
- Nordfyns Kommunes jobcenter, tlf. 64 82 82 30
Hvis du har et netværk i Danmark, som kan hjælpe dig, vil vi også opfordre dig til at gøre brug af det.
De nationale myndigheder har oprettet hjemmesiden kriseinformation.dk til alle, der ønsker at orientere sig om danske forhold.
Her kan man bl.a. finde svar på aktuelle spørgsmål, tal for ukrainske asylansøgere, nyheder og pressemeddelelser m.m. Siden opdateres løbende med al relevant information på dansk, engelsk og ukrainsk:
Iнформація для громадян України
Du finder også information om hjælp til ukrainske statsborgere og flygtninge på Udlændingestyrelsens hjemmeside nyidanmark.dk/ukraine på dansk og engelsk.

Якщо ви належите до переміщених осіб з України, ви можете знайти інформацію про пошук роботи в Данії на цій сторінці. Звичайно, ви можете впізнати багато спільного з українським ринком праці, але, ймовірно, буде і щось зовсім нове для вас.
Ми сподіваємося, що на цій сторінці ви зможете знайти відповіді на свої запитання та розпочати власні пошуки роботи в Данії.
___________________________________
Persons displaced from Ukraine can find information on this website about the job-seeking process in Denmark. You will find a lot of similarities between the Danish and Ukrainian labour market, but certain aspects will likely be unfamiliar to you.
We hope that this page answers your questions and gets you off to a good start with finding employment in Denmark.
Når du som ukrainsk flygtning får opholdstilladelse og bopæl i Danmark, får du ret til gratis behandling i det danske sundhedsvæsen.
Materiale på Ukrainsk fra Sundhedsstyrelsen: Матеріал для переміщених осіб з України (sst.dk)
Læs mere på sundhedsstyrelsens hjemmeside i folderen:
- Dig og din sundhed
- You and your health
- Ви і ваше здоров'я (Ukrainsk version)
- Вы и ваше здоровье (Russisk version)
Du kan også læse mere på den engelske del af sundhedsstyrelsens hjemmeside:
Børn og unge under 18 år
Børn og unge under 18 år, der er flygtninge fra krigen i Ukraine, skal uanset opholdsgrundlag ved indrejse tilbydes alle relevante sundhedsydelser gratis svarende til det, der tilbydes børn med fast ophold i Danmark.
Voksne personer, der er indehavere af biometriske pas eller ikke-biometrisk
pas med visum
Flygtninge fra Ukraine, der er indehavere af biometriske pas, er visumfri ved indrejse og ophold i Danmark, i indtil 90 dage inden for en 180 dages periode, der kan forlænges med ophold i Danmark i op til yderligere 90 dage. Det samme gælder ukrainske statsborgere, der er indehavere af et ikke-biometrisk pas med visum.
Disse personer er umiddelbart ligestillede med turister vedr. rettigheder til akut sygehusbehandling m.v. i den region, de opholder sig i.
Givet den aktuelle situation med krig i Ukraine, vil regionerne i vidt omfang kunne tilbyde ikke-akut behandling.
Relevant og lægefagligt vurderet akut og ikke-akut behandling tilbydes altid forud for afklaring af evt. betalingsevne. Regionen kan vælge at yde behandlingen vederlagsfrit, når det under de foreliggende omstændigheder skønnes rimeligt.
Asylansøgere og andre udlændinge
Asylansøgere og andre udlændinge, der er under Udlændingestyrelsens forsørgelse, har ret til nødvendige sundhedsmæssige ydelser, som dækkes af Udlændingestyrelsen.
For voksne asylansøgere dækker Udlændingestyrelsen udgiften til sundhedsbehandling, hvis der er tale om nødvendig behandling, som er uopsættelig (dvs. behandling, som ikke kan vente) og/eller smertelindrende, herunder vaccinationer mod fx mæslinger, polio og difteri.
Derudover kan en række behandlinger umiddelbart iværksættes af sundhedsfagligt personale. Det drejer sig bl.a. om besøg hos alment praktiserende læge, indledende konsultationer hos psykolog eller psykiater, konsultationer hos en række speciallæger fx øre- næse- og halslæge samt konsultationer hos jordemoder.
Det bemærkes, at børn under 18 år har adgang til den samme sundhedsbehandling som herboende børn – uanset om de søger om asyl eller ej.
Nyindrejste asylansøgere skal tilbydes en såkaldt ”medicinsk modtagelse” inden for de første ti hverdage efter ankomst og registrering. Den medicinske modtagelse har til formål at opnå indsigt i asylansøgernes overordnede helbredstilstand, at målrette den behandlende og forebyggende indsats over for personer, som har særlige behov og endelig at undgå spredning af smitsomme sygdomme.
Alle asylansøgere er lige som øvrige tilrejsende fra Ukraine berettiget til vaccination mod covid-19.
Region Syddanmarks krisehotline
Region Syddanmark har oprettet en krisehotline for ukrainske statsborgere, eller borgere der på anden måde har tilknytning til Ukraine. Her kan du få akut psykologisk krisehjælp fra medarbejderne på regionens psykiatriske akutmodtagelse.
- telefon: 9944 5060 - åben hele døgnet
Læs mere på Psykiatrien i Regions Syddanmarks hjemmeside
Dansk Flygtningehjælps psykosociale telefonlinje
Dansk Flygtningehjælp har åbnet en psykosocial telefonlinje til
ukrainere. Børn, unge og voksne kan nu ringe ind til Dansk Flygtningehjælps
psykosociale telefonlinje, og på ukrainsk blive vejledt i normale reaktioner under svære livsomstændigheder, samt hvad man kan gøre for at styrke tryghed og resiliens i en ny tilværelse. Man kan få en kortere samtale med en ukrainsk fagperson med fokus på de reaktioner, man selv har, og særligt på hvordan man som voksen kan støtte sine børn i den svære og udfordrende situation, man står i lige nu.
- telefon 3373 5314 - åben alle hverdage kl. 9-10 og kl. 17-18.
Publikationer fra Dansk Flygtningehjælp
Dansk Flygtningehjælps foldere til flygtninge findes nu også på ukrainsk:
- ”At opleve krig og flugt”
- ”Sådan hjælper du et barn med traumer”
Find folderne i alle sprogversioner her: DRC | Publikationer
Ved mistanke om eller påvist covid-19 følges Sundhedsstyrelsens retningslinjer på området.
Udlændinge kan fra opholdets 14. dag tilbydes vaccination mod covid-19, hvis de er i målgruppen for vaccination iht. det danske vaccinationsprogram for covid-19. Det forudsættes dog, at opholdet har en forventet varighed af mindst 30 dage, og at opholdet i Danmark ikke skønnes at have vaccination som eneste formål.
Sundhedsstyrelsen har udgivet patientrettet informationsmateriale på ukrainsk om vaccination mod covid-19, som kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Har du lyst til frivilligt at hjælpe med at oversætte til og fra ukrainsk eller russisk?
Så registrer dig meget gerne ved at skrive til Ukraine-hotline med følgende informationer:
- Navn
- Telefonnummer
- E-mail adresse
- Hvilke sprog du kan oversætte til/fra
Du finder link til at skrive via borger.dk i kontaktboksen i bunden af siden.
Kan du tilbyde job til ukrainske flygtninge?
Som lokal virksomhed kan I være med til at gøre en forskel for de ukrainere, der kommer til Nordfyn.
Kan I som virksomhed stille job til rådighed, så kontakt gerne Nordfyns Kommunes Virksomhedsservice:
- Telefon: 2115 1194
I Virksomhedsservice sidder vi klar ved telefonen for at tale nærmere om, hvordan vi kan hjælpe jer med processen.
Læs mere her:
Hvis du allerede huser ukrainske borgere, må du meget gerne give os besked om det, så vi kan skabe et overblik over:
- hvor mange mange værtsfamilier der er i Nordfyns Kommune
- hvor mange ukrainske borgere, der er kommet til kommunen i den seneste tid.
Kontakt os via linket til borger.dk i bunden af siden med følgende informationer:
- Dit navn
- Dit telefonnummer
- Din e-mail adresse
- Antal voksne ukrainske borgere
- Antal børn og deres alder
- dato for ankomst
- Adresse på deres indkvarteringssted
Du må gerne stille dit hjem til rådighed for ukrainske statsborgere, der opholder sig lovligt i Danmark. Du kan læse mere om ukrainske statsborgeres ophold i Danmark her.
På nuværende tidspunkt har Nordfyns Kommune ifølge lovgivningen ikke mulighed for at yde tilskud til udgifter i forbindelse med indkvartering af ukrainske borgere i private hjem.
Hvis du ønsker at huse borgere fra Ukraine, eller kan stille en bolig til rådighed, er du meget velkommen til at kontakte os.
Oplys os om:
- Din adresse
- Adresse på evt. ledig bolig
- hvor mange personer, du har mulighed for at indkvartere.
Vi noterer din henvendelse, og du vil blive kontaktet, hvis der bliver behov for at gøre brug af din bolig.
Som frivillig ven, eller venskabsfamilie, kan du betyde en afgørende forskel for en person eller familie, som er ved at skabe en tilværelse i Danmark.
Du bliver matchet med en flygtning eller flygtningefamilie, som bor i din kommune. De er enten nye i landet eller har været her i længere tid, men har brug for en hånd til at blive en mere aktiv del af samfundet.
Læs mere og tilmeld dig her:
Du kan gøre en forskel ved at melde dig som Parathjælper hos Dansk Røde Kors. Som Parathjælper bliver du del af et hjælpenetværk.
Parathjælperne er et landsdækkende netværk af mennesker, der er klar til at hjælpe her og nu. Lige nu er Røde Kors Parat klar til at hjælpe flygtninge fra Ukraine og herboende ukrainere.
Læs mere og tilmeld dig her (linket fører til Danske Røde Kors hjemmeside)
Hvis du ønsker at bidrage til indsamlinger til Ukraine, kan du tage kontakt til de lokale afdelinger i en af de anerkendte organisationer, f.eks.:
Fandt du ikke svar på dit spørgsmål, kan du kontakte:
Søndersø Rådhus
Vesterled 8
5471 Søndersø
Man, Tirs & Onsdag | 09.00 - 15.00 |
Torsdag | 09.00 - 17.00 |