Spørgsmål og svar

Bidragssatsen effektueres når afgørelsen er meddelt bidragsejerne eller, hvis der klages over afgørelsen, når der truffet en klagenævnsafgørelse, som har et halvt års behandlingstid. Dog kan klagenævnet beslutte at ophæve den opsættende virkning vedr. en klage, hvorved bidragssatsen bliver effektueret, fra den dato den er meddelt bidragsejerne. Vi forventer, at den dato tidligst er i september 2023.

Matrikler kan godt sammenlægges efter meddelelsesdatoen, men de gamle matriklers bidrag vil blive overført til den nye matrikel.

Vi har i projektet valgt at opdele bidraget på matrikelniveau. Det betyder også, at matrikler med flere boliger på – fx rækkehuse eller lejligheder, vil opleve at skulle betale et samlet bidrag. Det er op til den enkelte matrikelejer, hvordan bidraget opdeles, men vi vil lægge op til en lige fordeling mellem boligenhederne.

Ved nybyggeri eller udstykninger bruges dige- og pumpelagets vedtægters § 7, hvor der står følgende: ”Hvis en ejendom udstykkes eller i øvrigt afgiver areal inden for det i bilag 1 an førte område, skal ejendommens ejer underrette Nordfyns Kommune derom. Der skal betales bidrag for hver nyoprettet ejendom jf. bestemmelserne i § 6. Nordfyns Kommune godkender og fordeler derefter det bidrag, der påhviler de respektive ejendomme/lejligheder.”

Et fåtal af ejendommene i projektet skal betale erosionsbidrag i tillæg til oversvømmelsesbidrag. Det skyldes, at modelleringer viser, at ejendommene er i fare for at styrte i havet inden for projektets forventede sikringstid på 50 år ift. erosion.

Bidragsarket og søgefunktionen har ved høringens start været upræcis i forhold til de ejendomme, som skal betale et erosionsbidrag. Den bliver snarligt rettet.

Erosionsbidraget er et bidrag, som skal lægges oveni partsbidraget fra oversvømmelse. Typisk vil disse ejendomme betale mindre i oversvømmelsesbidrag, da de ikke er i fare for at oversvømme, og derved kun betaler solidarisk og indirekte bidrag, men til gengæld skulle betale erosionsbidraget oveni.

Vi har i projektet taget udgangspunkt i en simpel model for betegnelsen af arealer. Grundtanken værende, at vi beskytter arealet og ikke den specifikke brug af arealet. Beskyttet natur er en dynamisk størrelse, så en differentiering imellem natur og landbrug ville stille større krav til ajourføringen fra det kommende digelag.

Lånet er med fast rente over 25 år. Den endelige rente fastlægges, når lånet hjemtages, men vi har regnet med 5 %.

I baggrundsnotatet er der foretaget en beregning af omkostningerne, hvis der ikke igangsættes et projekt. Denne beregning viser, at hvis der sker et totalt digebrud, så koster det over 100 mio. kr. at etablere et nyt dige. Til sammenligning koster renoveringen af det eksisterende dige i Projekt Bogense Kystdiger 56 mio. kr.

Ledningsejere vil blive orienteret om arbejderne, og det vil være op til dem at ændre eller flytte ledninger. Det giver ingen omkostning for grundejere.

Som udgangspunkt ja, da den forøgede masse er med til at stabilisere diget.

Der vil blive etableret kørevej til alle indkørsler som del af projektet.

Der vil ikke komme en stor regning på en gang. Som det fremgår af projektet vil der i 2024-25 oprettes digelag. Herefter vil der begynde en betaling over ejendomsskattebilletten over en længere årrække.

Den endelige partsdeling er ikke på plads. Der er mulighed for at pålægge betaling fra ejendomme, der nyder en ikke direkte nytte af projektet. Det kan eksempelvis være at adkomst til ejendom eller samfund omkring en ejendom bliver beskyttet.

Som udgangspunkt nej. Det vil blive administrativt tungt for det kommende pumpelag. Det formodes at det eksisterende pumpelag vil blive opløst, og aktiver fordelt efter pumpelagets vedtægter. Herefter kan området indgå i det nye projekt på vilkår som alle andre.

Det er lidt forskelligt. Nogle steder er det tilstrækkeligt, andre steder skal det forhøjes med 70 cm afhængig af valg af udformning. De forskellige strækninger af diget er udsat for forskellige bølgepåvirkninger. Derfor kan der være forskel i højden af diget for at nå samme beskyttelse.

På Kvikguiden ser man let de planlagte ændringer i højde for hver strækning.

Det er korrekt, at der skal etableres sikring af Ålebækken.

Der er umiddelbart tre mulige scenarier: En løsning på Stegø, hvor terræn forhøjes, en forhøjelse af diget vest for Ålebækken eller en forhøjelse af diget øst for Ålebækken sammen med en sikring af højvandslukkets funktion.

Her er der endnu ikke valgt løsning, da forundersøgelser afventer.

Forventeligt vil Tyrolerhusenes samlede bidrag udregnes på baggrund af de kriterier, der bliver valgt lagt til grund (eks. kote, ejendomsværdig, areal), og så vil beløbet deles ud mellem alle lejligheder. Der vil komme en dialog med grundejerforeningen om dette forud for en beslutning.

Jo. Efter Kystbeskyttelsesloven kan eksisterende foranstaltninger og lag opløses, og nye etableres. Dette er der truffet politisk beslutning om at gøre.

Nordfyns Kommune har konstateret at diget flere steder oftere er udsat for påvirkninger fra havet. At blive ved med at reparere er ikke gangbar på den lange bane. Vi ved at fremtidens belastninger med ændret vejr og vandstand bliver anderledes, end de er i dag.  Derfor vurderer vi, at det nu er tid at få lavet en tilbundsgående vurdering af digernes tilstand og en ny plan for sikring af byen, så den modsvarer fremtidige vejrscenarier og den forventede udvikling af byen. Større værdier forudsætter højere niveau af sikkerhed.

Det er vores vurdering at digerne er tilstrækkelige til de forventede påvirkninger i en kortere årrække endnu. Vi holder øje med de udsatte punkter, men ingen ejendomme vurderes at være i fare i den periode arbejderne forventes at stå på.

Jo. Nogle steder. Andre steder vil det ikke være muligt eller tilstrækkeligt.

Forskellige strækninger af digerne har forskellige udfordringer. Nogle steder eroderer havet kysten. Her har der tidligere været forskellige former for kystsikring foran digerne. Denne praksis er ikke længere lovlig, og der skal derfor gøres noget andet.

Andre steder har digerne en uhensigtsmæssig udformning i forhold til vedligeholdelse og brug af diget til andre formål. En ændring af digernes udformning vil dels give en bedre sikring og dels en lettere vedligeholdelse og som sidegevinst eventuelt åbne for anden brug af digerne.

Ejendomsmarkedet vil med de historier, som løbende dukker op i medierne, have større fokus på om boligen er udsat for skybrud eller stormflod. En opdateret sikring vil influere positivt på dit fremtidige hussalg.

De nuværende digelag spiller en stor rolle som interessenter for den fremtidige kystbeskyttelse. Medlemmerne sidder inde med god og brugbar viden omkring digerne. Vi håber, at medlemmer af digelag vil være medlem i den kommende Borgergruppe omkring projektet. Digelag er orienteret omkring projektet ved de årlige tilsyn med digerne.

Vi forventer, at projektet er færdigt i 2025, hvis alt går efter planen. Det afhænger af rigtig mange forhold. Først og fremmest kræver det at Kommunalbestyrelsen godkender projektet.

Vi ved endnu ikke, hvad prisen bliver for de enkelte matrikler, da vi ikke kender udformningen af det endelige projekt og dermed ikke omkostningen. Yderligere skal der først foretages en partsdeling. Økonomi og principper for partsdeling kan ses på hjemmesiden www.nordfynskommune.dk/bogensekystdiger - se gerne kvikguide, hvis du ønsker en hurtig oversigt.

På strækning 11 vil diget gerne flyttes bagved Stegøvej, men det nuværende dige, som er en del af vejen forbliver, som det er i dag.

Hvis vi går videre med at etablere et nyt tilbagetrukket dige, hvilket vi forventer, da denne løsning er noget billigere end at reparere på det gamle dige, vil vi lade det gamle dige være, og på sigt vil der udvikles et strandengsområde med basis for god natur samt raste- og ynglemuligheder for kystfugle. Så jo, et ’mini Gyldenstenstrand’ vil udvikles med tiden.

Der er mange ligheder, dog forventes Kystdigeprojektet at være en del dyrere end Bybækprojektet, og det er heller ikke samme lovgivning. 

Kommunen er almindelige part som alle andre lodsejere. Tilsvarende var gældende for Klimaprojekt Bogense Bybækken. Der er ikke taget stilling til, om der er en kommunal andel udover, kommunens almindelige andel på lige fod med alle andre lodsejere. Dette besluttes i partsdelingen. 

Ligeledes vil de midler, som kommunen anvender på rådgiver og projektledelse mv., blive en del af den part, som kommunen har i projektet.

Vi er godt klar over, at brevet er sendt med kort frist. Det var heller ikke meningen, det lykkes til sidst.

Som angivet i brevet, har du mulighed for at se oplægget senere, når det passer dig, da det streames og lægges op på hjemmesiden.

Ligeledes kan du stille spørgsmål via denne mail: bogensekystdiger@nordfynskommune.dk, hvis der er noget som du vil spørge til.

Vi har valgt at afholde et virtuelt borgermøde. Det er desværre den mulighed vi har, lige nu, for at afholde møder. Vi havde håbet på, at et fysisk møde var muligt.

Der er tale om et orienteringsmøde omkring projektet. Alt information, som fortælles på mødet om projektet, kan du finde på projektets hjemmeside.

Når verden bliver normal igen, vil der igen blive afholdt almindelige borgermøder og til august håber vi at kunne mødes personligt med de, som ønsker at stille spørgsmål til egen ejendom.

Det er et rigtig fint spørgsmål. Vi har for så vidt ikke travlt, men projektet tager 6 år i alt, og der er forskellige trin vi skal igennem. Det vil du få mere at vide om, hvis du kigger med i aften. Det fremgår også på projektets hjemmeside.

Dette er et orienteringsmøde. Der bliver rig lejlighed til at stille spørgsmål og høre mere på et senere tidspunkt. Nu kom Corona lige i vejen, så vi var nød til at gøre det virtuelt.

Der er mulighed for at stille spørgsmål på en chat funktion i aften. Ellers er du altid velkommen til at stille spørgsmål via denne mail: bogensekystdiger@nordfynskommune.dk. Men også mere om det på mødet.

Da projektet kun er et skitseforslag på nuværende tidspunkt, er det ikke muligt at fastlægge præcis, hvem der er bidragsyder og hvor meget den enkelte skal betale.

Det vil foregå som for projekt Bybækken, så ja.

Du kan se en oversigt på projektets hjemmeside (www.nordfynskommune.dk/bogensekystdiger) omkring, hvad der er foreslået at ske på hver strækning. Hvis du klikker under kvikguide, kommer du nemmest til oplysningerne. 

Husk at det endnu kun er et skitseprojekt.

Der var desværre nogle tekniske udfordringer under borgermødet. Vi har lært af disse, og vi forbedrer livestreamingen næste gang. Web-udgaven af borgermødet er desværre først lagt op på hjemmesiden den 8. juni 2020 på grund af nogle tekniske udfordringer med at få det i et format, som kan ses af alle – uanset internet styrke.

Det betyder ikke noget konkret for din ejendom. Vi har truffet afgørelse om at vi vil undersøge, hvordan projektet påvirker de omgivende miljø og notatet fortæller hvad vi ønsker at kigge på. På sådanne større projekter skal vi lave en miljøvurdering og vi skal orientere parter i projektet derom. Da du ligger indenfor det foreløbige projektområde, så får du besked.