Vildere Nordfyn

Vi har som kommune i år vedligeholdt mange arealer som velholdt græs. Det gav en fin konventionel æstetik – men er det ikke tid til at genoverveje æstetikken og indføre naturæstetik? Her må græsset gerne være knæhøjt og fyldt med ranunkler, der må gerne være tusindben og edderkopper gemt under bladene, og selv mælkebøtten har sin plads i den verden.

Derfor kan du blandt andet rundt omkring i kommunen opleve, at græsset kun slås én gang årligt i oktober. Her har blomsterne alle afblomstret, til sommerfuglenes fryd, og afgivet sine frø til næste år. Det er muligt, at arealerne i de første år fremstår som højt græs – men selv græs har sin ret i naturen. Græsknoldene skaber dynamik for insekter, og i takt med at der ankommer frø fra omkringliggende arealer vil der blive større og større præg af blomster. Hvis græsset generer øjet, kan det måske hjælpe at dykke ned mellem græstotterne og blomsterne og finde de små beboere – zebraedderkopperne, køllesværmerne og de grønne bredtæger.

Det er dog ikke kun i knæhøjde, at vi lader naturen få et ord indført. Der mangler i høj grad beskadigede, døende og døde træer i naturen, så i stedet for at fælde træer, som udgør en risiko for trafikken eller bygninger, vil vi tilstræbe at topkappe eller veteranisere træerne, så der dannes levesteder for spætter, flagermus og svampe. Det vil også være muligt at støde på kvasbunker og nedlagte træstammer på kommunale arealer.

Vi arbejder derudover med udvalgte vejrabatter, hvor vi kan slå græsset sjældnere – fx i skovene. Vi går naturligvis ikke på kompromis med trafiksikkerheden, og vi går derfor forsigtigt fremad på dette punkt.

På dette kort kan du se, hvor vi arbejder med biodiversiteten på de kommunale arealer. Hvis du har forslag til arealer, hvor vi kan gøre en indsats, kan du benytte Naturtip-funktionen i bunden af siden

Læs herunder om forskellige af kommunens vilde arealer.

Foran Søndersø Kirke ligger et kirkefredet areal, som i årevis har været vedligeholdt græs. Arealet kommer fremover til at blive slået én gang årligt i efteråret frem for flere gange årligt, hvilket forhåbentligt vil fremme den dynamik af mos og græs, som allerede eksisterer på arealet. Ved at give blomsterne på arealet lov til at blomstre, sikres der rigeligt med føde til insekter i området.

I løbet af sommeren er græsset naturligvis vokset, men imellem de høje græsser er der blandt andet stort antal af kællingetand og cikorier og et fint antal bier af forskellige arter.

Ved det nyetablerede boligområde Pilegårdsvænget er der etableret jordvolde, som kun vil blive vedligeholdt én gang årligt i efteråret. Jordvolde er fremragende for insekter og krybdyr, da volde og bakker bliver varmere end flad jord. Det giver ophav til en anderledes sjældnere plantesammensætning og derved også insekter, som ikke nødvendigvis ses i parken og haven. I løbet af sommeren er arealet blevet indtaget af den ikke helt almindelige hvepseedderkop, som kunne findes i stort antal.

Lige bag Pilegårdsvænget, mellem Ahornvænget og Bøgegårdsvej, ligger et større græsareal, som fremover kommer til at ligge hen med slåning en gang om året. Arealet har både en fugtig fordybning og et gammelt dige, som kan give en spændende dynamik. I den sydlige ende ligger en kælkebakke, hvor den stejle nordlige side er lagt ud til en biodiversitetsmæssig hensynsfuld drift. Der kan også findes enkelte hvepseedderkopper her.

I Søndermarken i Bogense ligger der flere lysninger langs Bybækken, som fremover i højere grad for lov at ligge hen. Her er i forvejen skovarealer med et rigt liv af blandt andet spætter. Ved at vedligeholde arealerne med større hensyn til biodiversiteten håber vi, at vi især kan bidrage til, at der kommer flere vilde bier og sommerfugle i skovlysningerne.

I forsommeren var der en stor våd plet i den ene af lysningerne, som er domineret af typisk våd eng-vegetation, fx eng-forglemmigej. I august kunne man se hundredevis af kålsommerfugle sværme omkring engplanterne.

I start juni blev et areal mellem Sunekær og Odensevej i Søndersø inkluderet i projektet efter et forslag fra en borger. Arealet har i midten en lille sø – muligvis en gammel mergelgrav. Fordi arealet først blev inkluderet i juni, nåede det at blive slået i maj. Det har muligvis ført til, at græsset er mindre dominerende her – her er mange indslag af forskellige blomstrende planter og et summen af liv.

Som haveejer er det måske et begrænset areal, du har at arbejde med, men selv i haven til villaen eller rækkehuset, kan man gøre en lokal forskel. Fine bede kan være behagelige for øjet, men ofte har de en begrænset værdi for insekterne, bl.a. fordi mange prydplanter ikke er hjemmehørende og derfor ikke hjælper de specialiserede insekter men kun generalisterne.

Prøv derfor at lade et bed stå – snart vil der indfinde sig planter af sig selv. I starten vil de hurtigtvoksende planter få overtaget: skvalderkål, brændenælder og mælkebøtter. Men fat mod! Over tid vil de blive udkonkurreret af andre arter. Den proces kan dog fremskyndes ved at slå planterne ned i efteråret, efter de har blomstret. Hvis plantematerialet fjernes, fx til kompostbunken, så fjernes der næringsstoffer fra jorden. I takt med at næringsstofferne fjernes over en række år, vil nælder og mælkebøtter få trange kår, og du vil opleve ny flora i haven – og med den nye flora vil følge humlebier, sommerfugle og tæger.

En anden nem forbedring for haven er en grendynge – det kan fx være afklip fra hækken eller beskæringen af æbletræet. Ja, eller hele stammer, hvis de ikke længere kan stå. I stedet for at slide og slæbe med at køre det på genbrugspladsen, kan det samles i en stak. Klip eventuelt grenene i mindre stykker, så de fylder mindre. Grendyngerne er et godt naturligt hjem for pindsvin, insekter og svampe, men kan også være et godt sted for fuglene, hvis den når over en vis størrelse. Hvis du har et overskud af sten og fliser fra terrasse-projektet, så kan de også lægges ud rundt omkring i bedene til insekterne.

Mangler du inspiration til, hvordan du kan gøre en forskel for biodiversiteten i Nordfyns Kommune, så kan du finde inspiration i vores foldere om vilde tiltag.

Lisbeth & Mik

Lisbeth & Mik bor i Stenløkkeparken i Otterup. Her har de etableret en vild og naturrig have med fokus på hjemmehørende planter og høj biodiversitet. Haven rummer føde, skjulesteder og lune pletter til fugle og insekter. Blandt andet via havens høje med tæt vækst af blomstereng, og de gamle træstammer, som udgør dekorative insektboliger. Et ønske for haven har været at gøre den så vedligeholdelsesfri som muligt, og at skabe gode rammer for udelivet med shelter og bålsted.

Ved havens terrasse er etableret en indtørret flodbred med sten og høje græsser, som kan indfange havens regnvand.

Planteliste til Lisbeth og Miks have

Ude på landet foregår der dog også mange tiltag. Stadig flere og flere landmænd lægger skæve hjørner af markene ud til blomster, samler markstenene i dynger eller lægger afklip fra læhegnet langs hegnene. Vi vil meget gerne i kontakt med nordfynske landmænd, som har gange i de gode tiltag, så vi kan videreformidle de tiltagene til andre.

Det er ikke udelukkende landmændene, der har muligheden for at gøre en forskel. En del erhverv har adgang til græsstykker, som måske kan vedligeholdes på en måde, der tilgodeser biodiversiteten.

Mangler du inspiration til, hvordan du kan gøre en forskel for biodiversiteten i Nordfyns Kommune, så kan du finde inspiration i vores foldere om vilde tiltag.

Hvis du som erhvervsdrivende i Nordfyns Kommune har brug for inspiration til, hvordan I kan forvalte et grønt areal, eller I har et projekt, som I gerne vil vise frem, så kontakt os meget gerne på teknisk@nordfynskommune.dk.