Green Steps, Nordfyns Kommunes Klimavision har to overordnede mål for CO2-reduktion.
1: Nordfyns Kommune skal som virksomhed være CO2-neutral i 2030.
2: Nordfyns Kommune skal som geografisk område reducere CO2-udledningen med minimum 70 % inden 2030.
Der vil løbende blive iværksat tiltag, som skal bidrage til at nå i mål. Nogle af de tiltag, der er særligt rettet mod borgerne, kan du følge med i under nyhederne herunder.
Energiforbruget og CO2-udledningen fra Nordfyns Kommunes egen virksomhed er opgjort for 2020.
Både CO2-udledningen og energiforbruget til el, varme og transport er faldet. Du kan læse mere om, hvordan Nordfyns Kommune har sparet på energien i Green Steps - Energi- og CO2-regnskab 2020 på linket herunder.
Du kan følge med i, hvordan CO2-udledningen og energiforbruget fordeler sig i hele Nordfyns Kommune og i andre kommuner på Energistyrelsens Energi- og CO2-regnskab på linket til Sparenergi.dk.