Tilgængelighedspuljen - Ansøgningsfrist den 24. maj 2024.
Puljen støtter tiltag som skaber tilgængeligheds- og anvendelighedsforbedringer, og som gør det muligt for mennesker med en funktionsnedsættelse at færdes og deltage i alle dele af samfundet på lige fod med andre.
Puljen kan således søges til at forbedre alle tilgængeligheds- eller anvendelighedsforhold, som måtte berøre kørestolsbrugere, gang-, arm- og håndhandicappede, syns- og høre- handicappede, personer med hjerneskade, samt personer med astma/allergi og læse vanskeligheder.
Puljen støtter med tilskud til materialer, håndværkere samt fornøden projektering til bl.a.:
- Medfinansiering til forbedringer af tilgængeligheden til byggeri med offentlig adgang beliggende i Nordfyns Kommune
- Medfinansiering til forbedring af anvendeligheden af offentlige tilgængelige udearealer beliggende i Nordfyns kommune
Krav til det ansøgte tilgængelighedsprojekt:
- Projektet har fået den fornødne byggetilladelse
- At projektet planlægges færdiggjort inden for 1 år efter bevillingstidspunktet.
Puljen støtter ikke:
- Udgifter til tilgængelighedselementer til nybyggeri som i forvejen skal etableres
- Udgifter til anvendeligheds- og tilgængelighedselementer ved anlæg af offentlige tilgængelige udearealer, som i forvejen skal etableres/eksistere jf. bygningsreglementet
- Tiltag hos privat person eller privat husstand
- Projekter som allerede er sat i gang
- Ændringer i projektet efter bevillingen er givet
Hvad lægges der vægt på i vurderingen af ansøgere?
- Ting som er til glæde for flest mulige
- At der foreligger et konkret og overskueligt budget
- Får ting til at hænge sammen
- Mest tilgængelighed for pengene
Puljens samlede restbeløb er 165.000 kr.
Du vil få brug for:
En fyldestgørende ansøgning, indhentede pristilbud på ønskede produkter, et konkret budget, tegninger for tiltaget etc.