Kommunalbestyrelse og Lederforum i tæt samarbejde

30.11.2018

Torsdag eftermiddag afholdt Kommunalbestyrelse og Lederforum fælles temamøde.

På mødet drøftede politikere og ledere det politiske og administrative samarbejde, nye samarbejdsformer og potentialet i øget involvering af borgere i det arbejde, der leder Nordfyns Kommune mod Vision 2021. 
Energien var høj og ideerne var mange som temamødet skred frem. For både politikere og ledere var budskabet klart: Vi udvikler både os selv, hinanden og kvaliteten i vores arbejde når vi arbejder sammen på tværs.

Temamødet tog afsæt i Lederforums arbejde med minieksperimenter, baseret på kommunalbestyrelsens målbilleder, som udspringer af Vision 2021.