Udbud af Rosenholmgrenen 15

27.06.2018

Rosenholmgrenen 15, 5462 Morud sendes hermed i udbud til nedsat pris på grund af dårlige jordbundsforhold.

Materiale vedrørende grundsalg kan rekvireres hos Strategi og Politik i Bogense på telefon 64 82 81 87 eller hentes her:

Salg af byggegrunde sker efter Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 799 af 24. juni 2011 om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme.

Det fremgår blandt andet heraf, at kommunen ikke er forpligtet til at sælge til den udbudte pris, og at kommunen kan forkaste alle indkomne tilbud.

Tilbudsgiver er ikke afskåret fra at afgive et højere tilbud end den fastsatte pris.

Grunden sælges til højestbydende.

Prisen er en minimumspris.

Prisen på grunden er nedsat som følge af dårlige jordbundsforhold, der kan medføre betydelige meromkostninger til ekstrafundering. Eventuelle købere opfordres til at gøre sig bekendt med jordbundsforholdene, da der ikke kan forventes erstatning eller yderligere nedslag i minimumsprisen.

Købstilbud skal være skriftlige og angive et fast beløb.

I udbudsperioden er byggegrunden åben for interesserede købere i forhold til at besigtige grunden og foretage jordbundsprøver / undersøgelser. Eventuelle udgifter forbundet hermed er uvedkommende for Nordfyns Kommune.

Tilbud med original underskrift sendes til Nordfyns Kommune, Strategi og Politik, Østergade 23, 5400  Bogense eller til post@nordfynskommune.dk, og skal være hos os senest torsdag den 12. juli 2018, klokken 23:59.

Åbningen af tilbuddene er ikke offentlig.

Læs mere om grunden på Kortinfo