Enkeltydelse
Du kan ansøge om økonomisk hjælp til en række udgifter, hvis du er i en vanskelig økonomisk situation.
Du kan fx søge om hjælp til:
- rimeligt begrundede enkeltudgifter, der er uforudsigelige, hvis du har været ude for ændringer i dine forhold
- midlertidig hjælp til betaling af husleje, hvis du er udsættelsestruet på grund af huslejerestance
- sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, der ikke kan ydes hjælp til efter anden lovgivning. Behandlingen skal være nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet
- alle former for tandpleje, hvis du modtager ydelser svarende til uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsniveau efter lov om aktiv socialpolitik
- udgifter i forbindelse med samvær med børn, som ikke bor hos dig.
- flytteudgifter som fx udgifter til depositum/indskud, transport af indbo og rejseudgifter. Får du hjælp til depositum/indskud, skal du betale hjælpen tilbage på et senere tidspunkt.
- - Vær opmærksom på følgende:
- udlejes boligen af en privat udlejer, skal du ansøge om økonomisk hjælp til depositum i din bopælskommune. - Ansøg via den grønne selvbetjeningsknap
- udlejes boligen af en boligforening, skal du ansøge om økonomisk hjælp til indskud i kommunen som boligen ligger i.
Hvis du er folkepensionist eller førtidspensionist under gammel ordning, skal du i stedet ansøge om personligt tillæg.
Siden blev sidst opdateret 08.03.2019 af indholdsansvarlig LAR