Grupper og andre tilbud

Her kan du se mere om de andre tilbud og grupper, som vi tilbyder i sundhedsplejen.

  • Forældrekursus ” NY familie”
  • Amme konsulent 
  • Mødregrupper
  • Konsulent i daginstitutionerne 
  • Overvægtige børn

Ny Familie

Her kan du læse om kurset "Ny familie "

For at hjælpe jer godt på vej i forælderrollen afholder Sundhedsplejen i samarbejde med jordemoder fra OUH, grupper for gravide i Nordfyns Kommune. I vil møde andre gravide og få nyttig viden og rådgivning om det at blive forældre. Kurset er for alle gravide, såvel enlige som par.

Der er 5 møder i alt, hvor vi drøfter følgende emner:

  • At vente barn
  • Lær dit barn at kende
  • Fødsel
  • Amning
  • Den første tid

Tid og sted

Sundhedshuset Skovvej 1, 5400 Bogense. Indgang C, op af trappen lokale 2 

På møderne byder vi på kaffe, the og frugt. Vi glæder os til at se jer.
Kurset er gratis!

For yderligere information, kan du læse vores pjece "NY Familie".

Tilmelding og Kontakt: 
Sundhedsplejerske Karina Kremmer
kkremm@nordfynskommune.dk
Mobil: 21 55 30 19

Sundhedsplejerske Nete Pedersen
np@nordfynskommune.dk
Mobil: 30 41 16 70

Jordemoder Rie Vang
Rie.katrine.vang.jakobsen@rsyd.dk

Ammekonsulent

Gravide og ammende kvinder har mulighed for at ringe til Dorthe Hesselberg, vores ammekonsulent, når der er behov for støtte og vejledning.

Ammerådgivningen kan gives hjemme hos dig eller pr. telefon.

Dorthe Hesselberg
Sundhedsplejerske/ammekonsulent
Mobil: 21 44 21 27, træffes mandag til torsdag

 

Mødregrupper

Kunne du tænke dig at deltage i en mødregruppe? Alle mødre på barsel får tilbud om at deltage i en mødregruppe i lokalområdet. Møderne foregår i jeres hjem uden deltagelse af sundhedsplejen.
Formålet med en mødregruppe er at lære andre mødre med børn at kende og udveksle ideer og erfaringer.
Ved behov opretter vi også andre grupper med fælles interesser. Fx. For tidligt fødte og tvillinger.

Sundhedsplejen som konsulent for daginstitutioner

Sundhedsplejerskerne er konsulenter i dagplejen, vuggestuer, børnehaver og på skoler. Sundhedsplejen yder råd og vejledning til personale i daginstitutioner for børn og unge.
Det kan dreje sig om rådgivning i relation til smitsomme sygdomme og forebyggelse af ulykker, herunder vejledning om hygiejne og sundhedsmæssige forhold på institutionen.

Bistanden omfatter:
Generel rådgivning om børns og unges sundhed og trivsel. Vejledning om og tilsyn med sundhedsforhold på institutionen, herunder oplysning om hygiejne. Konkret rådgivning vedrørende de børn, som personalet finder, har særlige problemer.

Inden personalet retter henvendelse til sundhedsplejersken skal personalet drøfte problemerne med barnets forældre.
Se her hvilken sundhedsplejerske som hører til din institution – kontakt

Overvægtige børn

Tilbud til alle familier med overvægtige børn og unge. I tilbydes forløb hvor I som familie, får støtte og vejledning til at bremse barnets vægtøgning og evt. vægttab på sigt.
I vejledningen anvender vi "Holbæk modellen". Forløbet varetages af sundhedsplejerske og klinisk diætist. Da det er en familieindsats, er der fokus på hele familien ikke kun barnet.
Hvis du ønsker forløb eller hvis du er i tvivl om dit barn er overvægtigt, så kontakt dit barns sundhedsplejerske på skolen eller diætist Anja: 51 41 41 06.



Siden blev sidst opdateret 04.07.2018 af indholdsansvarlig NP

Kontakt

Sundhedsplejen
Horsebækvej 97
5450 Otterup

Tlf.: 21 72 04 30
Send os en sikker besked