Heldagsskolen

Heldagsskolen er et tilbud til børn og unge med svære sociale, følelsesmæssige og kognitive vanskeligheder, der med henvisning af CLT bliver visiteret hertil.

Skolen modtager børn og unge fra 0.klasse - 9. klasse fra de nordfynske kommunale skoler. Pt rummer skolen 21 børn og unge i alderen 6-15 år.

Behandlingsarbejdet og undervisningen på Heldagsskolen varetages i et samarbejde mellem uddannede lærere og pædagoger.

Vi lægger vægt på, at både faglig og social læring kan struktureres og praktiseres på andre måder end den mere traditionelle undervisning.

Vi arbejder med individuelle behandlings- og elevplaner for at skabe gode læringsmiljøer for børnene.

Heldagsskolen er, en skole opbygget med klare, faste rutiner og strukturer. Der er forudsigelighed samtidig med, at vi stadig udfordrer og stimulerer det enkelte barn.

Vi tager udgangspunkt i den enkelte elevs aktuelle faglige standpunkt, der sammenholdes med elevens sociale og følelsesmæssige udviklingsniveau samt elevens styrkesider og potentialer.

Heldagsskolen har fokus på relationer, trivsel og udvikling, hvor vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang.

Vi har en fælles antagelse om at børn der trives har de bedste forudsætninger for at lære og udvikle sig i det faglige og sociale fællesskab.

Heldagsskolen er organiseret under Nordfyns Børne- og Familiecenter.

Siden blev sidst opdateret 25.10.2018 af indholdsansvarlig BNOERR

Kontakt

Lina Kaslund Frandsen
Afdelingsleder Heldagsskolen

Tlf.: 6482 8798

Send os en almindelig e-mail