Nordfyns Kommune logo, til forsiden

Udbud af ejendom til erhvervsudlejning: Sunekær 1, 5471 Søndersø

Frist
09.02.2023
Lagt online
09.01.2023

Nordfyns Kommune udbyder den attraktive erhvervsudlejningsejendom beliggende Sunekær 1, 5471 Søndersø til salg.

Ejendommen er beliggende i byzone. Ifølge Lokalplan nr. 41 af 1987/88 må området kun anvendes til regionalt erhvervsformål, herunder industri-, værksteds- og oplagsvirksomhed. Området må desuden anvendes til service- og forretningsvirksomhed, der er en del af de pågældende erhverv, eller som efter kommunalbestyrelsens skøn naturligt finder plads i området. Der må dog ikke drives handel med dagligvarer. Der henvises til vedlagte lokalplan.

Ejendommen udbydes med en prisidé på kr. 2.950.000. Overtagelsesdagen fastlægges efter nærmere aftale med køber.

Salg af fast ejendom sker efter udbudsbekendtgørelsen, BEK 396 af 03/03/2021. Det fremgår blandt andet heraf, at kommunen ikke er forpligtet til at sælge til den udbudte pris, og at kommunen kan forkaste alle indkomne tilbud.

Afgivelse af tilbud

Købstilbud afgives ved udfyldelse og underskrivelse af udkast til købsaftale, som fremsendes til Nordfyns Kommune, Strategi og Politik, Østergade 23, 5400 Bogense eller via Digital Post.

Købstilbud skal være os i hænde senest torsdag den 9. februar 2023 kl. 08.00.

Der kan også ske salg til en tilbudsgiver, der har afgivet tilbud efter fristen. Åbning af tilbuddene er ikke offentlig.

Salg af byggegrunde og ejendomme

Salg af byggegrunde og ejendomme
Bogense Rådhus
Østergade 23
5400 Bogense

Mandag

9.00 - 15.00

Tirsdag

9.00 - 15.00

Onsdag

9.00 - 15.00

Torsdag

9.00 - 17.00

Fredag

9.00 - 13.00