Tilladelsen er givet efter Planlovens § 35.
Det er en betingelse for tilladelsen,
-
at der kan meddeles byggetilladelse til det ansøgte
Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år.
Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. En rettidig klage har opsættende virkning, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet.
Tilladelsen vedrører kun forholdet til landzonebestemmelserne. Andre nødvendige tilladelser skal søges hos relevante myndigheder.
Byggeriet må ikke påbegyndes, før der er givet byggetilladelse.
Offentliggørelse
Afgørelsen offentliggøres på kommunens hjemmeside www.nordfynskommune.dk den 6/9-2023.
Landzonetilladelsen kan ikke udnyttes før klagefristen er udløbet dvs. d. 4/10-2023.
Ansøgningen
Der er søgt om tilladelse til opførelse af et solcelleanlæg på ca.30 m2 på matr.nr. 10a, Kosterslev By, Særslev, beliggende Kosterslev 61, 5471 Søndersø.
Ansøger oplyser, at anlægget er til privat brug.
Kommunens landzonetilladelse er nødvendig, fordi ejendommen ligger i landzone.

Faktiske forhold
Solcelleanlægget etableres 60cm over terræn og på metalstativ med lav hældning. Anlægget ønskes etableres i grundens nordvestligste hjørne. Denne placering er væk fra eksisterende bebyggelse såvel som nabobebyggelse og delvist afgrænset mod vest og nord af beplantning.
Ejendommen
Ejendommen ligger i landzone og er noteret som en landbrugsejendom. Ejendommen ligger i udkanten af landsbyen Kosterslev med en placering af haven ud mod det åbne land. Der er byggeri syd og øst for ejendommen.
Kommuneplan
Ejendommen er i Nordfyns Kommuneplan 2021-2033 delvist omfattet af:
-
Kommuneplanramme BE35
Delområde BE35 i kommuneplanen omfatter den østlige del af ejendommen dvs. at den ansøgte placering af anlægget ligger uden for rammen.
Øvrige bindinger/udpegninger
-
Den ansøgte placering er ikke omfattet af strandbeskyttelsesbestemmelser eller øvrige beskyttelseslinjer.
Nordfyns Kommune har ikke besigtiget ejendommen.
I denne sag har Nordfyns Kommune skønnet, at det ansøgte er af underordnet betydning for naboerne, idet opførelsen af et solcelleanlæg til privat brug er en aktivitet, der må forventes på en ejendom i landzone.
Derudover er placeringen af anlægget sådan, at det afskærmes delvist mod nord og vest, mens bebyggelses afskærmer anlægget mod øst og syd. Naboerne er derfor ikke orienteret om ansøgningen.
Begrundelse for afgørelsen
Nordfyns Kommune har vurderet, at der kan gives landzonetilladelse til det ansøgte. Nedenfor er kommunens samlede vurdering.
Det er Nordfyns Kommunes vurdering, at det ansøgte er afskærmet fra det åbne landskab, og at det ansøgte projekt ikke er i strid med kommuneplanens udpegninger.
Der er lagt vægt på
-
Anlæggets placering så det delvist afskærmes mod det åbne land.
Nordfyns Kommunes vurderer, at det ansøgte er naturligt indpasset i de landskabelige forhold omkring ejendommen og det ansøgte har en karakter der vil kunne forventes af de få tilgrænsende naboer.
Herudover er der i behandlingen lagt vægt på, at det ansøgte ikke tilsidesætter de hensyn som kommunen skal varetage efter planloven. Herunder de landskabelige hensyn samt hensynet til naboerne.
Natura 2000
Nordfyns Kommune vurderer, at det ansøgte ikke vil have væsentlig indvirkning på dyre- og planteliv herunder, at der ikke vil ske forringelse eller beskadigelse af yngle-, vokse, eller rasteområder for særligt beskyttede arter jf. habitatsbekendtgørelsen.
Retsregler
Nordfyns Kommune har truffet afgørelse efter planlovens § 35.
Landzonen skal ifølge planloven friholdes for bebyggelse, der ikke er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri.
Planlov
Planloven, lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020, og senere ændringer.
Kommuneplan 2017-29 for Nordfyns Kommune.
Øvrig lovgivning
Byggeloven
Klagevejledning
Afgørelsen kan inden 4 uger fra offentliggørelsen påklages af enhver med retlig interesse i afgørelsen samt af landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har at beskytte natur og miljø eller varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen.
Hvis klagefristen udløber en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
Klage til Planklagenævnet indgives ved anvendelse af digital selvbetjening. Du klager via Klageportalen, der findes på Nævnenes Hus' hjemmeside. Du logger på, ligesom du plejer, typisk med Mit-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Når du klager, skal du betale et gebyr, som for privatpersoner er på 900 kr. og for virksomheder, foreninger og offentlige myndigheder på 1.800 kr. Betaling af klagegebyr sker ved elektronisk overførsel til Planklagenævnet via Klageportalen.
Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, som ikke er indgivet ved digital selvbetjening. Nævnet kan undlade at afvise en klage, som ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at klager ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening.
Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Nordfyns Kommune, teknisk@nordfynskommune.dk. Kommunen videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.
Afgørelsen kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra offentliggørelsen.