Ejendommen ligger i landzone og er omfattet af Planlovens landzonebestemmelser. Tilladelsen er givet efter Planlovens §35
Der er følgende betingelser for tilladelsen:
-
at antennemasten stilles til rådighed for andre antenneformål og operatører mod rimelig betaling,
-
at masten og tilhørende bygninger fjernes senest 1 år efter endt brug til det tilladte formål,
-
at mast og tilhørende bygninger på jorden udføres i neutrale og ikke reflekterende farver,
-
at den nederste mastedel samt teknik holdes afskærmet for omgivelserne med beplantning. F.eks. kirsebærlaurbær, hunderoser eller slåen.
-
at der kan meddeles byggetilladelse til det ansøgte
-
at det ansøgte ikke strider mod tinglyste servitutter på ejendommen
Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år.
Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. En rettidig klage har opsættende virkning, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet.
Tilladelsen vedrører kun forholdet til landzonebestemmelserne.
Andre nødvendige tilladelser skal søges hos relevante myndigheder.
Byggeriet må ikke påbegyndes, før der er givet byggetilladelse.

Offentliggørelse
Afgørelsen offentliggøres på kommunens hjemmeside www.nordfynskommune.dk den 29. november 2022.
Ansøgningen
Masten ønskes opført umiddelbart øst for en eksisterende gylletank. Afstanden fra gylletanken til midten af masten bliver ca. 7 m
Ejendommen
Ejendommen ligger i landzone og er en landbrugsnoteret ejendom på ca. 8 ha. Ejendommen ligger i det åbne land som spredt bebyggelse.
I henhold til BBR.registret, er der på ejendommen noteret følgende bygninger:
-
Bygning 1: stuehus til landbrugsejendom på 130 m2.
-
Bygning 2: tiloversbleven landbrugsbygning på 174 m2.
-
Bygning 3: tiloversbleven landbrugsbygning på 623 m2.
-
Bygning 4: tiloversbleven landbrugsbygning på 130 m2.
-
Bygning 6: tiloversbleven landbrugsbygning på 186 m2.
-
Bygning 7: tiloversbleven landbrugsbygning på 395 m2.
-
Gyllebeholder på 2040 m3.


Kommuneplan
Ejendommen ligger uden for kommuneplanens rammer og er ikke omfattet af land-skabsbeskyttelse i nærheden af de eksisterende bebyggelser.
Nordfyns Kommune vil fremme den bedst mulige adgang til digitale netværk for borgere, virksomheder og turister i hele kommunen, samt sikre en udbygning på telekommunikationsområdet som svarer til standarden i de øvrige dele af landet.
Samtidig skal der tages vide hensyn til landskabsværdier og kulturhistoriske værdier.
Nordfyns Kommune har ikke besigtiget ejendommen på stedet.
Nordfyns Kommune skønner, at masten er af underordnet betydning for naboerne, da der er langt til nærmeste nabobebyggelse. Derfor er naboerne ikke orienteret om ansøgningen.
Begrundelse for afgørelsen
Når mobilselskaberne har et dækningskrav, der skal opfyldes i et konkret område,
skal der findes en egnet placering til opsætning af en eller flere master eller antenner.
Det er Nordfyns Kommunes vurdering, at projektet er tilpasset landskabet, og at masten ikke er i strid med kommuneplanens udpegninger.
Der er lagt vægt på
-
at der er et stort politisk ønske om at forbedre mobildækningen i Danmark.
-
at masten vil give en god dækning til fastboende borgere og virksomheder i et område, som i dag er næsten uden mobil dækning.
-
at placeringen af masten skal kunne opfylde dækningskravene fra Energistyrelsen.
-
at der ikke findes andre høje strukturer i området, som vil kunne anvendes til etablering af en antenneposition indenfor søgeområdet.
-
at masten er forberedt til at indplacere andre mulige mastebrugere
-
at masten bliver placeret i nærheden af eksisterende bygninger.
-
at der allerede er en overkørsel, så det ikke er nødvendigt at etablere en ny.
Nordfyns Kommunes vurderer:
-
at det ønskede projekt er tilpasset landskabet
-
at det ansøgte ikke er i strid med kommuneplanens udpegninger.
-
at det er den bedst mulige placering, da der ikke er bygge- og beskyttelseslinjer på stedet
-
at en gittermast virker mere gennemsigtig og derfor ikke har så bastant et udtryk som andre master. Desuden har mobiloperatøren mulighed for at opsætte noget af udstyret i en gittermast på en sådan måde, at det syner mindst muligt, f.eks. bag antennerne.
-
at det kan hæmme brugen af digitale løsninger hos både borgere og virksomheder, hvis mobildækningen ikke er tilstrækkelig.
I behandlingen er der lagt vægt på, at det ansøgte ikke tilsidesætter de hensyn som kommunen skal varetage efter planloven. Herunder de landskabelige hensyn samt hensynet til naboerne.
Retsregler
Planloven, lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020, og senere ændringer
Kommuneplan 2017-29 for Nordfyns Kommune
Klagevejledning
Afgørelsen kan inden 4 uger fra offentliggørelsen påklages af enhver med retlig interesse i afgørelsen samt af landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har at beskytte natur og miljø eller varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen.
Hvis klagefristen udløber en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
Klage til Planklagenævnet indgives ved anvendelse af digital selvbetjening. Du klager via Klageportalen, der findes på Nævnenes Hus' hjemmeside. Du logger på, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Når du klager, skal du betale et gebyr, som for privatpersoner er på 900 kr. og for virksomheder, foreninger og offentlige myndigheder på 1.800 kr. Betaling af klage-gebyr sker ved elektronisk overførsel til Planklagenævnet via Klageportalen.
Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, som ikke er indgivet ved digital selvbetjening. Nævnet kan undlade at afvise en klage, som ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at klager ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening.
Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Nordfyns Kommune, teknisk@nordfynskommune.dk. Kommunen videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.
Afgørelsen kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra offentliggørelsen.