Nordfyns Kommune logo, til forsiden

Landzonetilladelse til drivhus og bålhytte

Nordfyns Kommune giver hermed tilladelse til opførelse af drivhus og bålhytte på matr.nr. 5g, Gerskov by, Skeby, beliggende Klintebjergvej 195, 5450 Otterup.

Type
AfgørelseZonetilladelse
Klagefrist
13.09.2023

Område
5450 Otterup
Lagt online
16.08.2023

Tilladelsen er givet efter Planlovens § 35.

Det er en betingelse for tilladelsen,

  • at der kan meddeles byggetilladelse til det ansøgte

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år.

Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. En rettidig klage har opsættende virkning, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet.

Tilladelsen vedrører kun forholdet til landzonebestemmelserne. Andre nødvendige tilladelser skal søges hos relevante myndigheder.

Byggeriet må ikke påbegyndes, før der er givet byggetilladelse.

Offentliggørelse

Afgørelsen offentliggøres på kommunens hjemmeside www.nordfynskommune.dk den 16/8-2023.

Landzonetilladelsen kan ikke udnyttes før klagefristen er udløbet dvs. d. 13/9-2023.

Ansøgningen

Der er søgt om tilladelse til opførelse af et drivhus på 32 m2 og en bålhytte på 50 m2 på matr.nr. 5g Gerskov by, Skeby.

Ansøger oplyser, at byggeriet skal anvendes i forbindelse med aktiviteter på skolen.

Kommunens landzonetilladelse er nødvendig, fordi ejendommen ligger i landzone.

Faktiske forhold

Bålhytten opføres i lærketræ og med en taghældning på 30 grader og tagpap på taget. Bålhytten opføres som en 8 kantet bygning.

Drivhuset opføres med en let ramme i aluminium og glas på alle sider.

Såvel bålhytte som drivhus ønskes placeret med sammen placering som nuværende bålsted og drivhus.

Oversigtskort over ejendommen, der viser placering af drivhus og bålhytte.

Ejendommen

Ejendommen ligger i landzone og er en større institutionsejendom. Klintebjerg Efterskole driver ejendommen. Ejendommen ligger i udkanten af landsbyen Klintebjerg med en placering tæt på vandet. Den ansøgte placering er omkranset af byggeri på alle sider.

Kommuneplan

Ejendommen er i Nordfyns Kommuneplan 2021-2033 bl.a. omfattet af:

  • Kommuneplanramme O.30

  • Kystnærhedszonen

Delområde O.30 i kommuneplanen fastlægger bl.a.:

Områdets anvendelse fastholdes til brug for efterskole eller tilsvarende med tilhørende skolebygninger, lærer- og forstanderboliger m.v. med dertil knyttede anvendelser af de ubebyggede arealer som idrætsanlæg, have- og gartnerarealer og lignende.

Den ønskede placering er beliggende i kystnærhedszonen.

Øvrige bindinger/udpegninger

  • Den ansøgte placering er ikke omfattet af strandbeskyttelsesbestemmelser eller øvrige beskyttelseslinjer.

Nordfyns Kommune har ikke besigtiget ejendommen.

I denne sag har Nordfyns Kommune skønnet, at det ansøgte er af underordnet betydning for naboerne, idet anvendelsen af bålhytte og drivhus er en fortsættelse af en eksisterende aktivitet, der er beskrevet i kommuneplanen og idet den ansøgte placering ikke afviger betydeligt fra den eksisterende placering. Naboerne er derfor ikke orienteret om ansøgningen.

Begrundelse for afgørelsen

Nordfyns Kommune har vurderet at der kan gives landzonetilladelse til det ansøgte. Nedenfor er kommunens samlede vurdering.

Det er Nordfyns Kommunes vurdering, at det ansøgte er tilpasset landskabet, og at det ansøgte projekt ikke er i strid med kommuneplanens udpegninger.

Der er lagt vægt på:

  • de ansøgte bygningers placering på samme sted som eksisterende bålplads

  • at bygningerne opføres i materialer der naturligt kan indpasses på grunden og

    naturligt vil passe ind i omgivelserne.

  • at den ansøgte aktivitet er i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer.

Nordfyns Kommunes vurderer, at det ansøgte er naturligt indpasses i de landskabelige forhold omkring ejendommen og det ansøgte har en karakter der vil kunne forventes af de få tilgrænsende naboer.

Herudover er der i behandlingen lagt vægt på, at det ansøgte ikke tilsidesætter de hensyn som kommunen skal varetage efter planloven. Herunder de landskabelige hensyn samt hensynet til naboerne.

Natura 2000

Nordfyns Kommune vurderer, at det ansøgte ikke vil have væsentlig indvirkning på dyre- og planteliv, herunder at der ikke vil ske forringelse eller beskadigelse af yngle-, vokse, eller rasteområder for særligt beskyttede arter jf. habitatsbekendtgørelsen.

Retsregler

Nordfyns Kommune har truffet afgørelse efter planlovens § 35.

Landzonen skal ifølge planloven friholdes for bebyggelse, der ikke er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri.

Planlov

Planloven, lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020, og senere ændringer
Kommuneplan 2017-29 for Nordfyns Kommune.

Øvrig lovgivning

Byggeloven

Klagevejledning

Afgørelsen kan inden 4 uger fra offentliggørelsen påklages af enhver med retlig interesse i afgørelsen samt af landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har at beskytte natur og miljø eller varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen.

Hvis klagefristen udløber en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Klage til Planklagenævnet indgives ved anvendelse af digital selvbetjening. Du klager via Klageportalen, der findes på Nævnenes Hus' hjemmeside. Du logger på, ligesom du plejer, typisk med Mit-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Når du klager, skal du betale et gebyr, som for privatpersoner er på 900 kr. og for virksomheder, foreninger og offentlige myndigheder på 1.800 kr. Betaling af klagegebyr sker ved elektronisk overførsel til Planklagenævnet via Klageportalen. Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, som ikke er indgivet ved digital selvbetjening. Nævnet kan undlade at afvise en klage, som ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at klager ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening.

Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Nordfyns Kommune, teknisk@nordfynskommune.dk. Kommunen videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Afgørelsen kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra offentliggørelsen