Formålet med lokalplanen
Planerne er udarbejdet med det formål, at muliggøre en udvidelse af de eksisterende banefaciliteter, herunder bl.a. øget banelængde, nye bygninger samt anlæg af støjvolde mv.
Planerne har været i offentlig høring fra d. fra den 28. maj til den 22. juli 2021.
- Se kommuneplantillægget her: Kommuneplantillæg nr. 5
- Se lokalplanen her: Lokalplan2019-8
Se eventuelt referatet fra Teknik- og Miljøudvalgets møde den 15. september 2021 / Kommunalbestyrelsens møde den 30. september 2021 på kommunens hjemmeside under Dagsordener og referater
Miljøvurdering
Der er foretaget en miljøscreening af planforslagene iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer. På baggrund af screeningen har kommunen vurderet, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering. Denne vurdering begrundes med, at en ændring af byggemulighederne af arealet, som beskrevet i planerne, ikke vil kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, og at planerne alene fastlægger anvendelse af et mindre område på lokalt plan.
Miljøscreeningen har været i offentlig høring sammen med planforslagene.
Retsvirkninger
Samtidig med denne annoncering træder følgende retsvirkninger i kraft: Inden for lokalplanens område må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med planens bestemmelser, medmindre der kan meddeles dispensation efter reglerne i planlovens § 19.
Klagemulighed
Afgørelsen om endelig vedtagelse af lokalplanen kan, i forhold til de retlige forhold, påklages til Planklagenævnet. Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelse og udløber derfor den 29.oktober 2021.
Du klager via Planklagenævnet, som du finder via www.naevneneshus.dk Du logger på Klageportalen med NEM-ID. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Nordfyns Kommune via Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 900,- kr. for borgere og 1.800,- kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.
I Klageportalen sendes din klage automatisk først til Nordfyns Kommune. Hvis Nordfyns Kommune fastholder afgørelsen, sender vi klagen videre til behandling i nævnet via Klageportalen. Du får besked om videresendelsen.
Planklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om Klageportalen, medmindre du forinden er blevet fritaget for brug af Klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Nordfyns Kommune. Vi videresender herefter din anmodning til nævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt du kan fritages. Du er meget velkommen til at ringe til os, hvis du har spørgsmål til hvorvidt du kan fritages.
Afgørelsen kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra annonceringsdatoen.
Kommuneplantillægget og lokalplanen kan ses via ovenstående link, via www.plansystem.dk eller ved personlig henvendelse i Borgerservice på bibliotekerne i Bogense, Otterup og Søndersø.
Bemærk: Dette dokument opfylder desværre ikke kravene til tilgængelighed iht. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016. Har du behov for at få læst dokumentet højt, så kontakt teknisk@nordfynskommune.dk.