Nordfyns Kommune logo, til forsiden

100 års fødselsdag: Hip hurra for Bogense Rådhus!

Bogense Rådhus fylder 100 år den 23. juni 2021. Begivenheden bliver markeret med guidede byvandringer, åbent hus på rådhuset med mulighed for at møde borgmesteren, en særudstilling om den stolte bygnings historie, en Facebook-konkurrence og meget mere.

Bogens Rådhus med flag.jpg

Når Bogense Rådhus onsdag den 23. juni fylder 100 år, går det ikke hen i ubemærkethed. Der bliver flere muligheder for at besøge rådhuset og hilse på borgmester Morten Andersen. Der vil være en særudstilling med en række nedslag i rådhusets historie. Borgere kan deltage guidede byvandringer med start fra rådhuset. Der vil løbende være opslag på kommunens Facebookside med små anekdoter om rådhuset, ligesom borgere kan vinde et Nordfyns gavekort ved at dele et særligt rådhusminde på Facebook.

 

Borgmester: Gode grunde til fejring

Borgmester Morten Andersen mener, at der er gode grunde til at fejre Bogense Rådhus og ikke mindst alt det, som rådhuset repræsenterer.

    - Bogense Rådhus er meget mere end en bygning. Det er vores lokale demokratis højborg, stedet hvor kommunalbestyrelsen mødes og træffer vigtige beslutninger med betydning for borgerne. Det er på rådhuset, en del af vores borgere bliver gift, ligesom det er her, vi holder de nye grundlovsceremonier, siger borgmester Morten Andersen.

 

Forskud på fejringen

Det er ikke den første markering af 100-års dagen. Der blev taget forskud på fejringen i påsken, da Bogenses butikker mod sædvane kunne holde åbent i helligdagene. Samtidig var der et lysshow, hvor Bogense Rådhus blev belyst med et hav af farver. Dispensationen blev søgt og imødekommet af Selskabsstyrelsen netop med baggrund i rådhusets forestående jubilæum.

 

Snart følger endnu en bølge af markeringer. Du kan se prgrammet for jubilæumsaktivieterne på Nordfyns Kommunes hjemmeside: www.nordfynskommune.dk/vores-kommune/100

Kontaktinformation

Borgmester Morten Andersen, tlf. +45 40 40 24 47

Kommunaldirektør Morten V. Pedersen tlf. +45 20 31 26 84