Nordfyns Kommune logo, til forsiden

Kom med til Fjordens Dag 2023

Tag familien med til en sjov dag med masser af friluftsaktiviteter under åben himmel, når Fjordens Dag traditionen tro løber af stablen ved Klintebjerg søndag den 10. september 2023 kl. 10-16.

I år kan du blandt andet opleve Sebastian Kleins underholdende soloshow om dyrelivet og vores natur, ligesom der i løbet af dagen vil være forskellige aktiviteter i børnehøjde. 

Prøv for eksempel en sjov aktivitet om skrald og forbrug, undersøg naturen ved fjorden, vis os dine fossiler, byg et fiskehotel, fang krabber, nus kælekaniner, bag pandekager over bål eller lær forskellige teknikker til at tænde et bål.

Fra Klintebjerg Havn har du også mulighed for at sejle tur/retur til Vigelsø og opleve den skønne natur der, ligesom du finder flere aktiviteter ved Otterup Lystbådehavn ved Egensedybet. 

Vi glæder os til at se jer til nogle hyggelige timer.