Nordfyns Kommune logo, til forsiden

Landzonetilladelse til udstykning af del nr. 2 af matr. nr. 10b Farstrup By, Vigerslev til pumpestation

Nordfyns Kommune giver hermed landzonetilladelse til udstykning af del nr. 2 af matr.nr. 10b Farstrup By, Vigerslev til pumpestation.

Type
AfgørelseZonetilladelse
Klagefrist
29.03.2023

Område
5471 Søndersø
Lagt online
01.03.2023

Tilladelsen er givet efter Planlovens § 35.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år.

Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. En rettidig klage har opsættende virkning, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet.

Landzonetilladelsen er meddelt på betingelse af følgende vilkår:

  • Udstykningen skal ske i overensstemmelse med oversigtskort på Figur 2.

Offentliggørelse

Afgørelsen offentliggøres på kommunens hjemmeside www.nordfynskommune.dk den 1. marts 2023.

Ansøgningen

Der er ansøgt om landzonetilladelse til udstykning af del nr. 2 af matr.nr. 10b Farstrup By, Vigerslev, til pumpestation.

Ansøger har oplyst, at Vandcenter Syd A/S er i gang med at sikre deres rettigheder til den eksisterende pumpestation på ejendommen, hvorved der normalt skal laves aftale med lodsejerne omkring tinglysning af pumpestationerne. I dette tilfælde er tinglysningen af pumpestationen ikke mulig, da udstykningskravet sætter en maksimal eksklusiv brugsret på 10 m2, når der tinglyses tekniske anlæg. På denne ejendom overstiger brugsarealet de 10 m2. Derfor ansøges der om udstykning af ejendommen matr.nr. 10b Farstrup By, Vigerslev, hvorved der opstår en ny selvstændig ejendom til pumpestation.

Kommunens landzonetilladelse er nødvendig, fordi udstykning i landzone kræver landzonetilladelse jf. Planlovens §35.

Nedenfor på Figur 1 er der vist et kort over ejendommen, og på Figur 2 er der vist en oversigt over udstykningen.

Figur 1: Luftfoto 2022. Oversigtskort over ejendommen, markeret med grøn signatur.
Figur 1: Luftfoto 2022. Oversigtskort over ejendommen, markeret med grøn signatur.

Faktiske forhold

Ejendommen

Ejendommen ligger i landzone og er en beboelsesejendom med et matrikulært areal på 24.455 m2.

I henhold til BBR-registret, er der på ejendommen noteret følgende bygning:

  • Bygning 1: Stuehus til landbrugsejendom med et bebygget areal på 188 m2

  • Bygning 2: Lade til foder, afgrøder mv. med et bebygget areal på 162 m2

  • Bygning 3: Stald til kvæg, får mv. med et bebygget areal på 180 m2

  • Bygning 4: Stald til svin med et bebygget areal på136 m2

  • Bygning 5: Stald til fjerkræ med et bebygget areal på 24 m2

Planforhold

Ejendommen ligger inden for følgende udpegninger i Nordfyns Kommuneplan 2021-2033:

  • Område med særlige drikkevandsinteresse (OSD)

  • Værdifuldt landbrugsområde

Det er vurderet, at det ansøgte ikke er i strid med disse udpegninger.

Figur 2: Oversigtskort, der viser placering af pumpestation.

Besigtigelse og orientering

Kommunen har ikke besigtiget ejendommen.

I denne sag har Nordfyns Kommune skønnet, at landzonetilladelse til udstykning af en ejendom, hvorved der opstår en ny selvstændig ejendom til pumpestation er af underordnet betydning for naboerne, idet der er tale om en udstykning, hvorved der ikke sker visuelle ændringer for naboer. Naboerne er derfor ikke orienteret om ansøgningen.

Begrundelse for afgørelsen

Nordfyns Kommune vurderer, at det ansøgte er i overensstemmelse med planlovens formål og landzoneregler samt Nordfyns Kommuneplan 2021-2033.

Til grund for vurderingen ligger, at det naturlige skel imellem ejendommen og pumpestationen allerede er eksisterende i marken i dag, og at derfor heller ikke foretages ændringer i brugen af arealet, fordi der er tale om udstykning af et offentlig forsyningsanlæg, som allerede eksisterer i dag. Derved vil der i forbindelse med udstykningen heller ikke ske nyopførelse.

Det er derfor vurderet, at der kan meddelelse landzonetilladelse til det ansøgte, uden det vil danne uheldig præcedens.

Natura 2000

Nordfyns Kommune vurderer, at det ansøgte ikke vil have væsentlige indvirkning på dyre- og planteliv, herunder at der ikke vil ske en forringelse eller beskadigelse af yngle- vokse, eller rasteområder for særligt beskyttede arter jf. habitatbekendtgørelsen. Det nærmeste natura-2000 området ligger i en afstand af ca. 11 km mod nord.

Retsregler

Nordfyns Kommune har truffet afgørelse efter planlovens § 35.

Landzonen skal i følge planloven friholdes for bebyggelse, der ikke er nødvendig for driften af skovbrug, landbrug eller fiskeri.

Planlov

Planloven, lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020, og senere ændringer

Kommuneplan 2021-33 for Nordfyns Kommune.

Klagevejledning

Afgørelsen kan inden 4 uger fra offentliggørelsen påklages af enhver med retlig interesse i afgørelsen samt af landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har at beskytte natur og miljø eller varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen.

Hvis klagefristen udløber en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Klage til Planklagenævnet indgives ved anvendelse af digital selvbetjening. Du klager via Klageportalen, der findes på Nævnenes Hus' hjemmeside. Du logger på, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Når du klager, skal du betale et gebyr, som for privatpersoner er på 900 kr. og for virksomheder, foreninger og offentlige myndigheder på 1.800 kr. Betaling af klagegebyr sker ved elektronisk overførsel til Planklagenævnet via Klageportalen.

Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, som ikke er indgivet ved digital selvbetjening. Nævnet kan undlade at afvise en klage, som ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at klager ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening.

Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Nordfyns Kommune, teknisk@nordfynskommune.dk. Kommunen videre-sender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Afgørelsen kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra offentliggørelsen.