Tilladelsen er givet efter Planlovens § 35.
Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år.
Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. En rettidig klage har opsættende virkning, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet.
Tilladelsen vedrører kun forholdet til landzonebestemmelserne. Andre nødvendige tilladelser skal søges hos relevante myndigheder.
Offentliggørelse
Afgørelsen offentliggøres på kommunens hjemmeside den 1. marts 2022
Ansøgningen
Der er søgt om tilladelse til at udstykke delnr. 2 på 313 m² af matrikel nr. 4a Emmelev By, Hjadstrup. Se fig. 1.
Kommunens landzonetilladelse er nødvendig, fordi ejendommen ligger i landzone.

Ejendommen
Matrikel nr. 4a Emmelev By, Hjadstrup hvorfra det aktuelle areal udstykkes er et landbrugsnoteret areal på ca. 56 ha. Ejendommen ligger i det åbne land. Afstand til nærmeste bebyggelse er ca. 450 m i sydvestlig retning.
Kommuneplan og øvrige bindinger/udpegninger
Område med særlige drikkevandsinteresser (OSD)
Formålet med udstykningen udgør ikke en grundvandstruende aktivitet, hvorfor den ansøgte aktivitet kan finde sted i et område med drikkevandsinteresser.
Besigtigelse og orientering
Nordfyns Kommune har ikke besigtiget ejendommen.
I denne sag har Nordfyns Kommune skønnet, at det ansøgte er af underordnet betydning for naboerne, idet der er tale om udstykning med henblik på salg af et areal med en allerede opført vindmølle. Naboerne er derfor ikke orienteret om ansøgningen.
Begrundelse for afgørelsen
Nordfyns Kommune har vurderet at der kan gives landzonetilladelse til det ansøgte. Nedenfor er kommunens samlede vurdering.
Det er Nordfyns Kommunes vurdering, at det ønskede projekt er tilpasset landskabet, og at det ansøgte ikke er i strid med kommuneplanens udpegninger.
Herudover er der i behandlingen lagt vægt på, at det ansøgte ikke tilsidesætter de hensyn som kommunen skal varetage efter planloven. Herunder de landskabelige hensyn samt hensynet til naboerne.
Natura 2000
Nordfyns Kommune vurderer, at udstykningen ikke vil have væsentlig indvirkning på dyre- og planteliv, herunder at der ikke vil ske forringelse eller beskadigelse af yngle-, vokse-, eller rasteområder for særligt beskyttede arter jf. habitatsbekendtgørelsen.
Retsregler
Nordfyns Kommune har truffet afgørelse efter planlovens § 35.
Planlov
Planloven, lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020, og senere ændringer
Kommuneplan 2017-29 for Nordfyns Kommune
Klagevejledning
Afgørelsen kan inden 4 uger fra offentliggørelsen påklages af enhver med retlig interesse i afgørelsen samt af landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har at beskytte natur og miljø eller varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen.
Hvis klagefristen udløber en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
Klage til Planklagenævnet indgives ved anvendelse af digital selvbetjening. Du klager via Klageportalen, der findes på Nævnenes Hus' hjemmeside. Du logger på, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Når du klager, skal du betale et gebyr, som for privatpersoner er på 900 kr. og for virksomheder, foreninger og offentlige myndigheder på 1.800 kr. Betaling af klagegebyr sker ved elektronisk overførsel til Planklagenævnet via Klageportalen.
Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, som ikke er indgivet ved digital selvbetjening. Nævnet kan undlade at afvise en klage, som ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at klager ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening.
Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Nordfyns Kommune, teknisk@nordfynskommune.dk. Kommunen videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.
Afgørelsen kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra offentliggørelsen.