Nordfyns Kommune logo, til forsiden

Landzonetilladelse til tilbygning og hesteskur på Sivager 11, Bogense

Nordfyns Kommune giver hermed tilladelse til opførelse af et nyt 50 m2 hesteskur til privat brug samt lovliggørelse af udført udvidelse af bygning 4 med 58 m2, samt til nyopførelse af 150 m2 tilbygning på bygning 4 på matr.nr. 20 Sandagergård Hgd., Nr. Sandager, beliggende Sivager 11, 5400 Bogense.

Type
AfgørelseZonetilladelse
Klagefrist
23.04.2024

Område
5400 Bogense
Lagt online
26.03.2024

Tilladelsen er givet efter Planlovens § 35.

Det er en betingelse for tilladelsen,

  • at der kan meddeles byggetilladelse til det ansøgte.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år.

Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. En rettidig klage har opsættende virkning, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet.

Tilladelsen vedrører kun forholdet til landzonebestemmelserne. Andre nødvendige tilladelser skal søges hos relevante myndigheder.

Byggeriet må ikke påbegyndes, før der er givet byggetilladelse.

Offentliggørelse

Afgørelsen offentliggøres på kommunens hjemmeside www.nordfynskommune.dk den 26/3-2024.

Landzonetilladelsen kan ikke udnyttes før klagefristen er udløbet dvs. d. 23/4-2024.

Ansøgningen

Der er søgt om tilladelse til opførelse af et nye 50 m2 hesteskur til privat brug samt lovliggørelse af udført udvidelse af bygning 4med 58m2 samt til nyopførelse af 150m2 tilbygning på bygning 4 på matr.nr. 20 Sandagergård Hgd., Nr. Sandager, beliggende Sivager 11, 5400 Bogense.

Ansøger oplyser, at byggeriet skal anvendes til eget brug.

Kommunens landzonetilladelse er nødvendig, fordi ejendommen ligger i landzone.

Faktiske forhold

Den eksisterende bygning 4 anvendes i dag til landbrugsdrift. Bygningen er tidligere blevet udvidet med 58m2 uden tilladelse og ønskes lovliggjort. Der ønskes samtidig opført tilbygning til bygning 4 på 150m2. Ansøger anfører, at bygning 4 også fremadrettet vil blive anvendt til opbevaring af halm og foder til heste samt maskiner til bl.a. sammenpresning af halmballer, opdyrkning af jord mm.

Tilbygningen opføres i samme højde og materialer som den eksisterende bygning.

Der ønskes samtidig opført mindre hesteskur på 50m2 med en højde på ca. 2,90 og med træbeklædte facader. Skuret opføres i en afstand af 70m fra eksisterende bebyggelse, da det skal benyttes på marken, der er placeret væk fra haveanlægget.

Oversigtstegning over ejendommen, der viser placeringen af hesteskuret

Ejendommen

Ejendommen ligger i landzone og er en landbrugsejendom på ca. 3,9 ha. Ejendommen ligger i det åbne land omkranset mod syd af have og beplantning.

I henhold til kommunens byggesagsarkiv og BBR.registret, er der på ejendommen
noteret følgende bygninger:

  • Bygning 1: Fritliggende enfamilieshus på 283 m2.

  • Bygning 3: Carport på 45 m2.

  • Bygning 4: Garage på 92 m2.

  • Bygning 5: Fritliggende overdækning på 75 m2.

Bygning 4 bør i forbindelse med byggesagsbehandlingen af ansøgningen have ændret sin anvendelseskode fra Garage til Lade til driftsfoder mv.(kode 216).

Kommuneplan

Ejendommen er i Nordfyns Kommuneplan 2021-2033 ikke omfattet af retningslinier

Øvrige bindinger/udpegninger

  • Kystnærhedszonen

Nordfyns Kommune har ikke besigtiget ejendommen.

I denne sag har Nordfyns Kommune skønnet, at det ansøgte er af underordnet betydning for naboerne, idet opførelsen af en stald til privat brug er en aktivitet, der må forventes på en ejendom i landzone. Det samme gør sig gældende for den udvidelse af driftsbygningen der ønskes godkendt og opført.

Naboerne er derfor ikke orienteret om ansøgningen.

Begrundelse for afgørelsen

Nordfyns Kommune har vurderet, at der kan gives landzonetilladelse til det ansøgte. Nedenfor er kommunens samlede vurdering.

Det er Nordfyns Kommunes vurdering, at det ansøgte er tilpasset landskabet, og at det ansøgte projekt ikke er i strid med kommuneplanens udpegninger.

Der er lagt vægt på

  • den ansøgte bygnings anvendelse naturligt hører hjemme på en landbrugsejendom.

Nordfyns Kommunes vurderer, at det ansøgte er naturligt indpasset i de landskabelige forhold omkring ejendommen og det ansøgte har en karakter der vil kunne forventes af de få tilgrænsende naboer.

Herudover er der i behandlingen lagt vægt på, at det ansøgte ikke tilsidesætter de hensyn som kommunen skal varetage efter planloven. Herunder de landskabelige hensyn samt hensynet til naboerne.

Natura 2000

Nordfyns Kommune vurderer, at det ansøgte ikke vil have væsentlig indvirkning på dyre- og planteliv, herunder at der ikke vil ske forringelse eller beskadigelse af yngle-, vokse, eller rasteområder for særligt beskyttede arter jf. habitatsbekendtgørelsen.

Retsregler

Nordfyns Kommune har truffet afgørelse efter planlovens § 35.

Landzonen skal ifølge planloven friholdes for bebyggelse, der ikke er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri.

Planlov

Planloven, lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020, og senere ændringer
Kommuneplan 2017-29 for Nordfyns Kommune.

Øvrig lovgivning

Byggeloven

Klagevejledning

Afgørelsen kan inden 4 uger fra offentliggørelsen påklages af enhver med retlig interesse i afgørelsen samt af landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har at beskytte natur og miljø eller varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen.

Hvis klagefristen udløber en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Klage til Planklagenævnet indgives ved anvendelse af digital selvbetjening. Du klager via Klageportalen, der findes på Planklagenævnets hjemmeside. Du logger på, ligesom du plejer, typisk med Mit-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Når du klager, skal du betale et gebyr, som for privatpersoner er på 900 kr. og for virksomheder, foreninger og offentlige myndigheder på 1.800 kr. Betaling af klagegebyr sker ved elektronisk overførsel til Planklagenævnet via Klageportalen.

Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, som ikke er indgivet ved digital selvbetjening. Nævnet kan undlade at afvise en klage, som ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at klager ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening.

Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Nordfyns Kommune. Kommunen videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Afgørelsen kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra offentliggørelsen.

Plan & Kultur - Byggesag
Rådhuspladsen 2
5450 Otterup
Åbningstider

Mandag

09.00-15.00

Tirsdag

09.00-15.00

Onsdag

09.00-15.00

Torsdag

09.00-17.00

Fredag

09.00-13.00