Nordfyns Kommune logo, til forsiden

Landzonetilladelse til opførelse af et shelter

Nordfyns Kommune giver hermed tilladelse til opførelse af et shelter på 17,5 m2 på matr.nr. 1s, Bredbjerg By, Vigerslev, beliggende Blæsbjergvej 69, 5462 Morud.

Type
AfgørelseZonetilladelse
Klagefrist
24.05.2023

Område
5462 Morud
Lagt online
26.04.2023

Kommunens landzonetilladelse er nødvendig, fordi ejendommen ligger i landzone.

Tilladelsen er givet efter Planlovens § 35.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år.

Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. En rettidig klage har opsættende virkning, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet.

Tilladelsen vedrører kun forholdet til landzonebestemmelserne. Andre nødvendige tilladelser skal søges hos relevante myndigheder.

Byggeriet må ikke påbegyndes, før der er meddelt byggetilladelse.

Offentliggørelse

Afgørelsen offentliggøres på kommunens hjemmeside www.nordfynskommune.dk den 26. april 2023.

Faktiske forhold

Der ansøges om tilladelse til at opføre et shelter på 17,5 m² i den sydlige ende af ejendommens græsareal med åbningen placeret mod NØ og trukket ind i det sydlige skovbryn. Shelteret er ikke synlig fra vejen Limkilde, som løber vest for matriklen og det er begrænset synlig fra den tilstødende juletræsplantage.

Oversigtsbillede, der viser shelterets placering i forhold til spejderhytten
Shelter markeret med grøn flade (Blæsbjerghytten delvist synlig til højre)

Shelteret opføres i træ som males i naturfarver for at falde mest i et med omgivelserne. Åbningen er placeret så der ikke er direkte indsyn fra juletræsplantagen. Hvis nødvendigt plantes hassel og rødgran for begrænse indkik. Taget beklædes med tagpap.

Foto af shelter
Foto af shelter

Ejendommen

Ejendommen ligger i landzone og er en ikke-landbrugsnoteret ejendom på ca. 0,55 ha. Ejendommen ligger i det åbne land i et naturområde omkranset at opdyrkede arealer.

I henhold til kommunens byggesagsarkiv og BBR.registret, er der på ejendommen noteret følgende bygninger:

  • Bygning 1: Hytte på 150 m²

Kommuneplan

Ejendommen er i Nordfyns Kommuneplan 2021-2033 bl.a. omfattet af:

  • Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser

  • Potentielle økologiske forbindelser

  • Større sammenhængende landskaber

Øvrige bindinger/udpegninger

  • Fredskov

Besigtigelse og orientering

Nordfyns Kommune har ikke besigtiget ejendommen.

I denne sag har Nordfyns Kommune skønnet, at det ansøgte er af underordnet betydning for naboerne, idet det ansøgte i form og farve falder godt ind i naturen i området og idet der ingen naboer er i betragtelig afstand. Naboerne er derfor ikke orienteret om ansøgningen.

Begrundelse for afgørelsen

Nordfyns Kommune har vurderet, at der kan gives landzonetilladelse til det ansøgte. Nedenfor er kommunens samlede vurdering.
Det er Nordfyns Kommunes vurdering, at det ønskede projekt er tilpasset landskabet, og at det ansøgte ikke er i strid med kommuneplanens udpegninger.

Der er lagt vægt på

  • at Miljøstyrelsen i brev af 8. februar 2022, j.nr. 2022-6389 har meddelt dispensation efter skovloven til opstilling af et shelter på matr. nr. 1s Bredbjerg By, Vigerslev. Projektet vedrører ca. 15 m² fredskovspligtigt areal.

  • at der i forhold til Kommuneplanens udpegninger er tale om et mindre byggeprojekt, der i form og farve falder godt ind i naturen og samtidig er skjult af ejendommens naturlige vegetation.

Herudover er der i behandlingen lagt vægt på, at det ansøgte ikke tilsidesætter de hensyn som kommunen skal varetage efter planloven. Herunder de landskabelige hensyn samt hensynet til naboerne.

Natura 2000

Nordfyns Kommune vurderer, at shelteret ikke vil have væsentlig indvirkning på dyre- og planteliv, herunder at der ikke vil ske forringelse eller beskadigelse af yngle-, vokse, eller rasteområder for særligt beskyttede arter jf. habitatsbekendtgørelsen.

Retsregler

Nordfyns Kommune har truffet afgørelse efter planlovens § 35.

Planlov

Planloven, lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020, og senere ændringer

Kommuneplan 2021-2033 for Nordfyns Kommune

Øvrig lovgivning

Skovloven

Klagevejledning

Afgørelsen kan inden 4 uger fra offentliggørelsen påklages af enhver med retlig interesse i afgørelsen samt af landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har at beskytte natur og miljø eller varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen.

Hvis klagefristen udløber en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Klage til Planklagenævnet indgives ved anvendelse af digital selvbetjening. Du klager via Klageportalen, der findes på Nævnenes Hus' hjemmeside. Du logger på, ligesom du plejer, typisk med Mit-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Når du klager, skal du betale et gebyr, som for privatpersoner er på 900 kr. og for virksomheder, foreninger og offentlige myndigheder på 1.800 kr. Betaling af klagegebyr sker ved elektronisk overførsel til Planklagenævnet via Klageportalen.

Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, som ikke er indgivet ved digital selvbetjening. Nævnet kan undlade at afvise en klage, som ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at klager ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening.

Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Nordfyns Kommune, teknisk@nordfynskommune.dk. Kommunen videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Afgørelsen kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra offentliggørelsen