Nordfyns Kommune logo, til forsiden

Dispensation til fældning af træer i to beskyttede moser samt oprensning af sø

Nordfyns Kommune meddeler dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3 til fældning af træer i to beskyttede moser samt oprensning af sø på matrikler tilhørende Smidstrupvej 19, 5400 Bogense.

Type
Afgørelse
Klagefrist
07.09.2022
Område
5400 Bogense
Lagt online
09.08.2022

Ejer har ansøgt om dispensation efter naturbeskyttelsesloven til at tynde ud i vedopvæksten i et 10 m bælte i kanten af en § 3 mose, mellem overgangen fra § 3 eng til § 3 mose. Ejer vil lade ege- og bøgetræer stå tilbage i mosen, så disse ikke fældes. Samtidig ønsker ejer også at oprense og fjerne vedopvækst i en §3 beskyttet sø, der ligger i mosen. Mosen og søen ligger på matr. 4a Smidstrup By, Guldbjerg.

I en anden § 3 beskyttet mose på matr. 4f Kolshave By, Guldbjerg, vil ejer tynde ud i vedopvæksten, så grantræer og små træer fældes, og store egetræer lades stå tilbage. Søen og moserne er tilgroet med vedopvækst.

Der meddeles dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 i medfør af lovens § 65 stk. 2 til at oprense søen og tynde ud i vedopvæksten på de to moser.

Bemærk: Dette dokument opfylder desværre ikke kravene til tilgængelighed iht. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016. Har du behov for at få læst dokumentet højt, så kontakt teknisk@nordfynskommune.dk .