Nordfyns Kommune logo, til forsiden

Annoncering af ekspropriation til placering af vandforsyningsledning

Nordfyns Kommune har truffet principiel beslutning om igangsættelse af ekspropriationsprocedure til placering af vandforsyningsledning til fordel for Tørresø Strands Vandværk.

Type
Annoncering
Frist
31.12.2022
Område
5450 Otterup
Lagt online
04.10.2022

Nordfyns Kommune holder åstedsforretninger fredag den 4. november 2022 som forberedelse til Tørresø Strands Vandværk etablering af vandforsyningsledning mellem den østlige del af Tørresø Strands Vand-værks ledningsnet og den vestlige del af ledningsnettet i Hasmark Strand/Hasmark Vandværk.

Under åstedsforretningerne besigtiges ejendommene og omfanget af den påtænkte ekspropriation påvises overfor ejere. Ejere har så mulighed for at fremsætte bemærkninger, indsigelser m.v. til projektet.

Åstedsforretningerne afholdes fredag den 4. november 2022 for følgende ejendomme:
Kl. 9:00 Matr.nr. 10k og 7bn Bårdesø By, Krogsbølle
Kl. 9:45 Matr.nr. 9a Bårdesø By, Krogsbølle
Kl. 10:30 Matr.nr. 3a, 15cq Bårdesø By, Krogsbølle og 16o Hasmark By, Norup
Kl. 11:15 Matr.nr. 15co og 17bc Bårdesø By, Krogsbølle
Kl. 12:00 Matr.nr. 18ao Bårdesø By, Krogsbølle
Kl. 12:45 Matr.nr. 20a Bårdesø By, Krogsbølle

Åstedsforretningen omfatter de ejere og brugere, der er nævnt i arealfortegnelsen, der kan ses herunder.

Alle ejere modtager skriftlig indkaldelse til åstedsforretningen. Øvrige parter, som har interesse heri, indkaldes ved denne annoncering.

Bemærk: Dette dokument opfylder desværre ikke kravene til tilgængelighed iht. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016. Har du behov for at få læst dokumentet højt, så kontakt teknisk@nordfynskommune.dk .