Bederslev Dale

Bederslev Dale er et fint besøgsmål med mange spændende fortidslevn.


Kør nord ud af Bederslev og drej til venstre eller gennem Roerslev og mod syd af Dalene.

Kort
 

Gregers Begtrup, 1806, skriver:
”Nørre-Sletten er aldeles bar og skovløs. Brændet må på denne Egn hentes flere Miil borte. …”


Jacob Aal Hofman (Bang), 1843, skriver:
”Det var et Ønske, at de Steder i Amtet, som egner sig for Naaletræet, maatte efterhånden cultiveres hermed, især da der netop findes saadanne i de Egne, der for tiden er fattigst paa Skov.; saaledes Sandbanken i Bederslev og Uggerslev Sogne….”


Første gang skovplantningen omtales er i Trap 2. udg. 1872. Her står at ’endeel Jord er indtaget til Skovcultur’. Det drejede sig om ca. 175 ha. I Bederslev og Rorslev sogne nord for Bederslev.


Der blev plantet grantræer hen over gamle marker. Området havde i århundreder været dyrket og jorden pløjet op i ’højryggede agre’. Dvs. lange, smalle agre som pløjes ind mod midten og efter nogle år fremstår som 10-20 meter brede, op til 1 meter høje og meget lange strimler. Disse agre, som kan være hen mod 1000 år gamle ligger nu som tydelig bund i skoven. De ses overalt. Check højdekortet nedenfor.


Dalene har været anvendt til landbrug siden ca. 4000 år før Kr. Det ses af, at man i begyndelsen af yngre stenalder har bygget dysser og jættestuer. Disse tolkes som tegn på, at nogen besad og brugte jorden. Anvendelse fortsatte gennem oldtiden, idet der er fire ’rundhøje’, som kan være fra sten-, bronze- eller jernalder.


Egebjerggård ejer skoven i dag. I historisk tid, (efter vikingetiden), har jorderne mest været ejet af de store godser på Nordfyn. De var bortfæstet til bønder i Bederslev og Roeslev indtil anden halvdel af 1800-tallet.


Fortidsminderne: 


Ikke fredede fortidslevn: 


Sten- og jorddiger:
Rundt om skovplantningen ligger jorddiger, såkaldte fredskovsdiger. De er stejle (oprindelig lodrette) på marksiden og skrå på skovsiden. Ideen var, at kreaturer skulle forhindres i at komme ind i skoven, men kunne komme ud igen, hvis de alligevel var kommet ind. I det hele taget er egnen og skoven præget af beskyttede udskiftningsdiger fra 1800-tallet. Der løber et sogneskel øst-vest midt i skoven.

Mod nordvest grænser Dalene til en mose, som med vandhuller bærer tydelige præg af ældre råstofindvinding. Bakkerne inde i skoven har også været sandgrave i århundreder.


Adgang til Dalene sker af vejene Holemarken og Dalene. Der er mange steder at parkere. Dalene er privat skov. Respekter venligt anvisninger på skiltene.


Luftfoto

Dette kort er sat sammen af luftfoto og højdedata. Det viser tydeligt de højryggede agre som 'vaskebrætstrukturer' i skovbunden. Agrene løber od lavere områder, så vandet kan drænes fra dem. De kan være op til 400 meter lange. Området blev tilplantet med den importerede træsort, gran, i 1860erne.


Agrene

Agrene ses som striber på tværs af billedet. Når man først får blik for det, ses de nemt.


Baunehøj

Baunehøj


Underskov

Underskoven er bidt væk af dyr, så man kan kikke under træerne.

Betonbunker og rullebaner - tyskernes besættelse af Nordfyn

Den 4. maj 2020 om aftenen er det 75 år siden, at Danmark, efter fem års besættelse af tyskerne, atter blev frit. 


75 året for Befrielsen skulle have været fejret over hele landet. Meget af fejringen er udsat pga. coronakrisen, men på Nordfyn er det faktisk muligt at tage en rejse tilbage i tiden og opleve nogle af de steder, der havde betydning under besættelsen. 

 
Tag en tur til Beldringe lufthavn (Lufthavnvej 136, 5270 Odense NV) og oplev bl.a. de bunkere, som stadig ligger her. 

Lufthavnen var oprindelig én af fire nye flyvepladser, som den tyske besættelsesmagt etablerede i 1944-45 i Danmark . Man beslaglagde områder fra omkringboende landmænd og anlagde en startbane  og  rullebaner - som stadig kan ses. Man byggede fem bunkere og rykkede ind i Rosendal, som er den gamle gård, der ligger lige ved siden af den nuværende lufthavn. Der var også fem maskingeværstillinger. 
 
Den nærliggende Allesø-hallen er oprindelig en tysk hangar. Der blev bygget en 10 km lang taxi/rullebane rundt om hele området som også gik gennem Allesø by. Enkelte strækninger er stadig bevaret . Det beslaglagte område var på ca. 3000 tønder land. Flyvepladsen kom aldrig helt i brug, men blev dog brugt til øvelsesflyvning, og ved 2. Verdenskrigs slutning stod der 60 tyske fly evakueret fra øst-området. Biler og andet materiel blev udsat for sabotage. Ved krigens slutning og årene efter var flyvepladsen og Allesø anvendt som lejr for 1500 tyske flygtninge, børn, unge, kvinder og ældre . Det er kulturarv af national betydning og har du lyst til at vide mere om 2. Verdenskrig kan du når coronakrisen er ovre besøge Besættelsesmuseum Fyn, holder til i gården Rosendal. 
 
Når du ankommer til lufthavnen Bladstrupvej-Lufthavnsvej kommer du først forbi en kommandobunker. Den er nu en del af Besættelsesmuseum Fyn. En bunker ligger synlig inden for hegnet og der er én på nabogårdens mark. Rosendal ligger der som nævnt endnu. Forskellige våben og tankspærringer, såkaldte ’panserbukke’. De ses udenfor.


Kommandobunker med spanske ryttere foran

Kommandobunker med panserbukke foran.

Ejlby-Lunde

Der er 100 landsbyer i Nordfyns Kommune. Alle har en spændende historie. Nogle har udviklet sig, andre ikke.


Ejlby-Lunde hed ’Lyunghe’ i 1387. Det betyder enten lyng(hede) eller lund (lille skov). Byen er flyttet ud fra Ejlby.


Ejlby-Lunde har siden 1980-erne været i fokus som en særligt interessant og velbevaret landsby. Siden middelalderen har der være ni gårde, fire på hver side af vejen og en ’for enden’. I dag er jorden samlet på to-tre gårde. Bortset fra ved den første gård på venstre hånd, ligger bygningerne stadig på ’tofterne’. Tofterne er det område, der ikke var i dyrkningsfællesskab, men reserveret hver gård. 


Man kan se gadekær, abildgårde, den gamle slyngede bygade, ejerlavsgrænsen til Ejlby (ved huset ved bækken), samt de to hundrede år gamle marker (’stjerneudskiftede’), bevaret. Hertil varieret byggeskik fra 18-1900-tallet. Bindingsværk og grundmur. Mange gårde har mistet en længe eller fået en ’knast’ på.


Gårdene var fæstegårde indtil 1800-tallet. Kronen, Dalum Kloster og Enggård havde ejet nogle. I 1700-tallet blev grevskabet Gyldensteen eneejer og gårdene gjort lige store. Derfor har de et ensartet præg i dag. 


Kort Lunde


Luftfoto Lunde


Strukturen, som den ses på minoreret sognekort fra 1816 og foto fra 2016. Den ser stadig sådan ud.


Stil eventuelt bilen og gå ad Ejlby Lundevej.


Se mere om Ejlby-Lunde og de andre 613 fynske landsbyer her: https://www.sdu.dk/da/om_sdu/institutter_centre/ih/samlinger/kdc/projekter/landsbyreg


Stuehus 

Typisk stuehus fra ca. 1900.


Knaster

'Knaster' på en firlænget gård. Oftest hønse- og motorhus.


Elvedgård. En typisk skov-enestegård

Elvedgård er en af de 123 hovedgårde i Den Fynske Region. Den er en skovgård, placeret typisk og idyllisk hvor der er meget skov, eng og mose. Den kendes som hovedgård siden 1436.
 

Elvedgård har altid været lille, med et fæstegods på max 36 gårde. (Gyldensteen havde mere end 500). Ikke desto mindre er den et besøg værd. Man kan se de smukke bygninger fra vejen, som går lige gennem gårdkomplekset og fra den nordligste del af parken. Herfra ser man hen over de store voldgrave. Hovedbygningen er fra 1721, senere ombygget og avlsgården er fra 1915.


Ejeren, historikeren L.S. Vedel-Simonsen angives at have bygget en interessant skole på Axel Brahesvej 14 i 1833. Den ses endnu fint fra vejen.


Elvedgård

Man kan nærme sig ad Elvedgårdsvej og Axel Brahesvej


Vej med vandpyt

Se dette link om herregårde (hovedgårde): https://www.danskeherregaarde.dk/nutid/elvedgaard

En tur til Bogense

Bogense er en middelalderlig købstad. Den blev anlagt i 1200-tallet beskyttet af kongsgården Harritslev. Den er meget velbevaret med et fint torv og gamle gader: 


Adelgade, som var den fineste gade. En adelgade eller ’algade’ findes i hver tredje købstad.


Østergade, som også var prestigefyldt. Verdenshjørnerne blev brugt som navne i næsten alle købstæder.


St. Annagade, som muligvis viser tilbage til et ukendt kloster m.fl. Det var meget almindeligt at navngive med udgangspunkt i kirkelige institutioner.


Gadernes forløb er uændrede fra middelalderen. Noget særligt er ’vandgangene’, de fire små gyder, der leder fra Adelgade ned til Bybækken.

De gamle købstæder kunne ikke leve af foder- og fødevareforsyninger fra det omliggende land. Så man drev landbrug. I Bogense på mere end 600 ha. jord. 65 indbyggere drev landbrug i 1866.


Samme år var der 119 heste, 312 stykker kvæg, 471 får og 208 svin til byens ca. 1900 indbyggere. 

Der er fem fredede bygninger. De er kulturarv af national  betydning. Se dem her: 
Se desuden:
Stationen fra 1882, nu museum.

Kort Bogense

Billede er fra: https://www.wikiwand.com/da/Bogense


Kort over Bogense ca. 1900. Det viser fint, at byen stort set ikke var blevet større siden middelalderen. Det viser også, at inden for den gamle ramme/struktur er der blevet plads til moderne institutioner såsom epidemihospital, teknisk skole, realskole, sygehus, station, telegrafstation og svineslagteri.


Detalje fra torvet:

Østergade 19 med kig op mod rådhuset


Østergade 19

 

Nedkastningssteder på Nordfyn - tag en tur til Enebærodde

Under besættelsen modtog modstandsbevægelsen våben og udstyr fra England. Det blev kastet ned med faldskærme i små containere. 


På Nordfyn skete der nedkastninger på Enebærodde og ved Rugård. Nedkastningerne foregik om natten på åbne arealer. Flyene modtog lyssignaler fra jorden, så man ramte de rigtige steder. Materiellet blev blandt andet brugt til sabotage ved Beldringe Flyveplads. 


På Enebærodde ligger Martinegården fra midt i 1800-tallet. Her holdt modstandsfolkene til.


Til Enebæroddes militærhistorie hører, at der blev anlagt to skanser under Englandskrigen 1807-14. De ses både på kortet nedenfor og i felten. Ved den sydlige vej ca. 250 m. før fyret og ca. 50 m. nordvest for fyret. Der er (nu) tale om lave volde omgivet af flade grave.


Det første fyr blev bygget i 1861 for at lede skibsfarten sikkert til og - igennem Gabet. I tilgift anlagde man Fyns første telefonforbindelse i 1884. Den gik fra Fyret gennem Enebærodde via Klintebjerg og Stige til Odense Havn. Her kunne man via telefonen i god tid blive orienteret om indsejlende skibe.


Se fx dette link til Nationalmuseet: https://historiskatlas.dk/@55.5275830,10.5343840,16z

Enebærodde er en tange bygget op af strandvolde. Den opstod formodentlig for ca. 2000 år siden. Den rummer et interessant dyre- og planteliv, herunder hugorm og hedelyng. 


Besøg på Enebærodde medfører en vandring eller cykeltur på ca. 13 km. Man parkerer ved Enebærodde Strand for enden af Tygesvej ved Hasmark Strand.


Hjemmeside



Kort 1880

Kort fra ca. 1880


Kort 2000

Kort fra ca. 2000


Skansen

Skansen 250 meter sydvest for fyret.




NY! Gåsestenen

Nordvest for Otterup ligger der et meget fint dyssekammer, Gåsestenen. Vi ved ikke, hvorfor den hedder sådan. Gåsestenen er et dyssekammer af type 2, da indgangen er tydeligt markeret. På dækstenen er der skålgruber fra bronzealderen, ca. 1800 – 500 før vor tidsregning.


Dyssen kan besøges ved at køre nordpå ad Pugholmvej fra Emmelev.


Der findes mere end 2000 storstensgrave fra stenalderen i Danmark. Gravkamre af store, tunge sten.
 

Ca. 1400 dysser blev bygget af de første bønder fra ca. 3500 før vor tidsregning til ca. 3300 før vor tidsregning. Herefter opførte man jættestuer. Begge gravtyper blev brugt igen og igen. Gravene markerer muligvis territorier. 


Dysser er storstensgrave uden en lang indgang. De findes i mange typer. Dyssekamre, langdysser og runddysser - store og mindre.


Gåsestenen


Jættestue i Skamby

I Danmark findes der godt 30.000 fredede fortidsminder. Rigtig mange er gravhøje fra stenalderen, bronzealderen og jernalderen inklusiv vikingetiden. Man mener, der har været 10 gange så mange. Bønder har gennem tiden fjernet de fleste for at jævne markerne og skaffe sten til bygninger. 


2-3000 af fortidsminderne var og er stendysser og jættestuer fra bondestenalderen, ca. 6000 – 4000 år før nu. Der er 226 i Nordfyns Kommune.


Jættestuer var grave som blev brugt mange gange. De bestod af et stenkammer dækket af jord med en lang stensat gang ind i højen. De fungerede også som landemærker
Ved nogle jættestuer er jorden gennem tiden fjernet, så man kan se konstruktionen udefra. 
 

Hvis man ønsker at se en jættestue, er der en fin mulighed i Skamby. Man kører ud ad Brøndstrupvej. Mellem nr. 59 og 57 går der en sti mod nord. Følg den ca. 150 meter og man står ved den fineste jættestue. Den har to dæksten. Hvis man kigger godt efter, kan man finde udhuggede skåltegn (fem cm. brede fordybninger) fra bronzealderen (3700 – 2500 år før nu.). Så graven er blevet brugt i flere tusinde år. 

Man kan gå ind i jættestuen.


Jættestue


Find flere fortidsminder her: http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/

Nærå Strand

Nørreby er en af de største landsbyer på Nordfyn. Den ligger midt i sit agerområde. Mange gårde er flyttet ud. Oprindelig ejede kronen det meste, men fra ca. 1800 ejede Gyldensteen det hele. 


Der er to spændende vej ud fra Nørreby: Skærvej og Halsvej. De fører begge ud til vandet. 


For enden af Skærvej er der en vendeplads samt bord og bænke. På en god dag et dejligt sted, hvor der kan ses mange fugle.


Hvis man tager Halsvej, kommer man ud til Nørreby Hals, som er strandvold, en ’mini’ Enebærodde. For 100 år siden var der desuden ’talrige Eghjorte’. Nu er der gode bademuligheder, vandring på Odden, fugle, et lille anløbssted/naturhavn og et tidligere ’Strandkontrolsted’ = toldsted. Toldstedet blev etableret her o. 1880, fordi en skipper Mortensen nægtede at sejle til Bogense Toldsted. 


Se nærmere her: https://naturstyrelsen.dk/drift-og-pleje/driftsplanlaegning/fyn/norreby/


Nørreby

Nyhave Skov

4 km vest for Bogense mellem Pikkerhuset, Donnerhuset og Hugget ligger Nyhave. Hele skoven er et kulturhistorisk beskyttelsesområde, da den rummer mange fortidsminder. Det er også en charmerende skov, som ligger ved en lidt vild kyst. Træerne er præget af vinden.

 

Højene er fra oldtiden. Det vil sige. mellem ca. 4000 fvt. og ca. 1100 evt. - man ved ikke mere end det. Højene  er markeret med X på kortet. Den bedst synlige ligger på stranden lige nord for skoven. 


Kør i bil eller på cykel ad Donnervej ned til en P-plads med borde-bænkesæt ved diget. Gå over diget og til venstre mod vest, indtil der kommer en vej på tværs. Den leder ind i skoven. Man kan også gå ind fra vest ved Nyhavegård.


Nyhave kort


Pikkerhuset = Stenpikkerhuset (stenhugger)

Donnerhuset = ukendt betydning

Hugget = Sted hvor skov er hugget. Kendt fra 1510, tidligere hovedgård. Opløst og bebygget med husmandsbrug ca. 1930.


Nyhave

Otterup Stationsby må man besøge

Otterup Stationsby blev til fra 1882 til ca. 1950. Jernbanen lukkede i 1966.


Hvad kom der ud af det? En af de større byer på Fyn.
 

Gå en tur langs Søndergade, Jernbanegade og – i særdeleshed Bredgade og nyd den tydelige stationsby-byggeskik: Rødstenshuse i to etager med murede pyntebånd, sadeltage med skiferbelægning. Butik i underetagen. En slags historicistisk arkitektur. Der er små tårne på hjørnehusene ved Søndergade-Jernbanegade, Jernbanegade-Bredgade og Bredgade-Søndergade.


Byggeskikken findes også i én etage i de samme gader og fx i Tværgade.


Vi anbefaler:
Bredgade 1,  Bredgade 20, Bredgade 29 og Søndergade 19 samt Tværgade 1-5 som typiske eksempler.

Bredgade

Bredgade 29 tv. og 20 th.


Tværgade

Tværgade 


https://www.nordfynskommune.dk/Borger/Bolig-og-byggeri/Byggeri/Byggesagsarkiv


Rugård-området

Dette turforslag går til egnen omkring hovedgården Rugård. Det er den nordlige del af Højfyn, skovegnen som indtil højmiddelalderen næsten var ubeboet.

Kort Rugård

 
I 1300-tallet begyndte en rydning af skoven som basis for bebyggelser med ’skovnavne’ fx Rugård, som kommer af ’rud’ som betyder rydning. Eller Sasserod, som kommer af mandsnavnet ’Sasur’ sat sammen med ’rud’. Navne med ’skov’, ’tved’, ’slet’, ’rød’, ’brænde’ er af sammen type og alder. 


I det kuperede terræn med bakker, stejle skråninger adskilt af moser og søer, var der ikke plads til landsbyer og kun begrænset korndyrkning. Man levede af skovbrug, kreatur- og svinehold, tegl- og lerkarfremstilling og tørvegravning. Alle de søer og vandhuller, man ser i dag, er gamle tørvegrave og er altså menneskeskabte.


Skovegnen er varieret og landskabeligt interessant, og fyldt med levn af historien.


Vi foreslår, at man laver en tur til egnen omkring Rugård. Her kan man fx se:


Ventetornen
Ventetornen



Skovmøllen

Skovmøllen

Sandagergård og kirke

1½ km sydøst for Gyldensteen ligger Sandagergård. En hovedgård kendt fra 1383. Der lå oprindelig en landsby – Nørre Sandager -, som hovedgården har spist gennem århundrederne. Kun kirken står tilbage.

Hovedgården er kendt for sine fine bindingsværkslænger, voldgrav og hovedbygningen fra ca.1600

Kirken, der er gotisk (13.-14. årh.) og kirkegården rummer begravelser fra besidderne af grevskabet Gyldensteen (som bestod af Gyldensteen, Sandagergård, Jerstrup, Harritslevgård, Oregård og Uggerslevgård, 500 bøndergårde og en række kirker). Ligeledes er der interessante krigergrave fra 1864, da der var lazaret på Gyldensteen. Kirkegårde er i øvrigt altid meget interessante.

Sandagergård

Fra Google Street View


Sandagergård

Fra Google Street View:

google.dk/maps/@55.5558367,10.1701435,3a,75y,30.37h,90.26t/data=!3m6!1e1!3m4!1sNWTAAzoyYK98cmZxCrnAvw!2e0!7i16384!8i8192?hl=da

Sct. Olufs Kilde

Der kendes ca. 250 helligkilder fra Danmark. Fire fra Nordfyns Kommune. Én, Snogskilde ved Særslev, er fredet. Der er kun offentlig adgang til St. Olufs Kilde ved Klinte. Derfor besøger vi den.


Helligkilderne: i middelalderen var troen stærk. Man troede på Kristus, Gud, helgener og undere, hekse og trolde mm. Man troede også, at hvis man drak vand af en hellig kilde kunne det helbrede. En hellig kilde kunne springe der hvor en særlig begivenhed fandt sted. Møkilden ved Særslev sprang fx hvor en ung, gudfrygtig kvinde blev skændet og myrdet. Kilderne blev besøgt af syge og troende, ofte ved midsommer. Der kunne holdes marked i kildens nærhed.

St. Olufs Kilde er viet til Olav d. Hellige. Det er fire andre fynske kilder også. Den ligger på en skråning, hvor trykvand bryder overfladen. Den er stensat, der er en bænk og fin udsigt til Klinte Inddæmmede Strand og den fine Klinte Kirke.

Kør til Klinte Kirke. Ved vejen sydøst for kirken er der et skilt og en trampesti som leder til kilden.


Klinte Kirke

Klinte Kirke


Sct. Olufs Kilde

Sct. Olufs Kilde

Skamby bør man besøge

Landsbyen Skamby blev grundlagt i vikingetiden. Den var landsby indtil 1882, hvor Nordfynske Jernbane blev etableret. Som landsby fik den en kirke, og da Skamby var herredsbyen i Skam Herred, lå tingstedet her.


En gang i middelalderen er en større Skamby blevet opdelt, ’sprængt’ i en række mindre landsbyer, ’torper’. De er Bolmerod, Bare Brødstrup, Bastrup, Torup, Glavendrup, Ullerup og Rostrup, som ligger rundt om Skamby.

  

Stationen blev anlagt en kilometer nord for landsbyen, halvvejs i Bolmerod. Banen løb langs Stationsvej. Snart kom en gæstgivergård og en købmandsbutik til. De ligger der endnu, hvor Bredgade og Stationsvej deler sig.  Gennem de efterfølgende ca. 140 år blev området mellem stationen og landsbyen bebygget med boliger og mindre virksomheder. Fabriksvej kom til. 

Banen lukkede i 1966. Dens forløb kan stadig ses mod øst.  Stationsbyen er ændret men værd at se og fortæller en typisk 1900-talshistorie.


Station

Stationen, som den ser ud i 2020. Banen løb hen over det grønne område.


Gavlen på Skamby Station

Stationens gavl før den blev malet sidste gang.


Skamby

Udsigt mod landsbyen. Forbi boliger og virksomheder.


Grise

Svin klar til afsendelse til slagteriet for 100 år siden. Stationen øverst t.h.

Foto: Odense Bys Museer.


Se flere billeder her: 

http://www5.kb.dk/danmarksetfraluften/#zoom=10&lat=55.3&lng=10.4





Søndersø

Picasso

Picasso foran Nordfyns Gymnasium


Søndersø er byen, som blev fjernet og erstattet af en ny. Den gamle landsby med 38 gårde er væk. Efter en spæd bymæssig begyndelse i slutningen af 1800-tallet med købmand, apotek og mejeri efterfulgt af elværk i 1916, blev gårdene efterhånden fjernet og erstattet af gadehuse langs Odensevej. Men den store ændring skete efter 1966, da Søndersø blev centerby i en ny kommune. Den blev nu opdelt i klare områder til bolig, uddannelse, service og erhverv. Skole, idræt, gymnasium kom nordvest for byen. Service vest for, industri mod syd og boliger næsten over alt.


Besøg Søndersø. Se Nordfyns Gymnasium, Højagervej 25, hvor man bliver modtaget af Verdens betydningsfulde personer. Gymnasiet er tegnet af Oluf Rasmussen, 1979. 

Derefter det fine rådhus Vesterled 8, som blev tegnet af B. Jydby Absalonsen i 1977 og senere udvidet af Peter Kjær Larsen, 1980. 
Der er i begge tilfælde tale om særdeles tidstypisk byggeri.


Søndersø Rådhus

Søndersø Rådhus

Tværskov

Tværskov er en af 62 fynske (16 nordfynske) skovrydningsbyer. Den har været udskiftet ’fra Arilds tid’, som det siges. Gårdene har haft deres jord adskilt fra resten og dermed mindet om enestegårde. I 1600-tallet kom gården Julskov til.

Tværskov bæres af spredte bygninger som i særlig grad er præget af bindingsværk med stråtag og ligger meget synligt i et karakteristisk højfynsk landskab. Møllen er fredet. Dens vand er flyttet til en fiskepassage mod nord. Blandt de øvrige bygninger i bebyggelse er 13 udpeget som bevaringsværdige.


Kør ad Tværskovvej både fra syd og fra nord for at opleve bebyggelsen. Nyd møllebygningerne og bemærk det lille vandfald med den store faldhøjde vest for vejen. Her var møllens overfaldshjul. 
 

Der findes muligheder for gåture i omgivelserne, bl.a. i Margård Skov med Margårds Mølleå


Tværskov mølle

Tværskov Mølle, Foto: Anders Myrtue, Fyns Amt


Tværskov

Tværskov. Foto: Nordfyns Kommune


Bevaringsværdige bygninger i Nordfyns Kommune:

http://nordfyn.viewer.dkplan.niras.dk/plan/18#/3104


Vagtbygningen på Middelfartvej

Sydvest for Skovby ved Middelfartvej 78, 5400 Bogense ligger i dag et forstærket hus, hvor radarstationens strømgenerator stod. Bygningen blev også brugt til administration af flygtningelejren under og umiddelbart efter 2. Verdenskrig.  
 
Du kan tage en tur forbi området og ved hjælp af teksten, kortet og billederne herfra siden forestille dig, hvordan der var under 2. Verdenskrig, hvor tyskerne havde en radarstation med kodenavn FAUN her. Den kan ses på Luftwaffe-billedet fra 1944 her nedenfor. 
 
Stationen overvågede lufttrafikken og sørgede for at lede tyske natjager frem til allierede bombefly. Sådanne radarstationer var spredt over hele Danmark. FAUN blev også i visse tilfælde hjemsted for arrest og tortur af tilfangetagne modstandsfolk fra Nordfyn.
 
Ved Befrielsen overtog modstandsbevægelsen stationen, og i juli 1945 kom englænderne til. De fjernede det værdifulde tekniske udstyr. Herefter blev stationen frem til april 1946 ændret til lejr for østpreussiske flygtninge. 
 
I starten i interimistiske bygninger, men efter tilflytning af barakker fra andre steder, etablering af ordentlige sanitære installationer, køkkenhave, børnehave og skole, blev det bolig for henved 1200 flygtninge. Mange ældre men også mange børn. I alt var der, så vidt det kan tælles på oversigtsbilledet nedenfor, ca. 50 bygninger i lejren.


Tysk radar- og pejlestation og flygtningelejr.

Efter: Petersen, Palle E.: Skovby-lejren - Tysk radar- og pejlestation og flygtningelejr.

Sletten 2001 side 54-64.



Luftwaffe 1944

Luftwaffe 1944


Vagtbygning

Vagtbygningen ved Middelfartvej 78, 5400 Bogense, overfor, hvor radarstationen og lejeren lå.

Veflinge Stationsby

Veflinge fik slips.


Syd for Veflinge opstod der mellem 1911 og 2000 en spændende bebyggelse, en stationsby, var det vel. Stationen lå syd for Lindebjerg Huse og – Mølle. Der lå en vejtrekant fra udskiftingen ca. 1800, dannet af Frederiksberg, Lindebjerg og Lindevej. Der kom bl.a. hotel ved Frederiksberg. Banen blev nedlagt 1966, men der var allerede bygget huse rundt om trekanten. Sidenhen blev rummet i midten også bebygget. Hver struktur sin alder.

 

Gå ud og find de gamle husmandssteder fra 1880, stationen fra 1911, hotel og byhuse fra 1925, villaer fra 1960 – 70 og parcelhuse fra 2000-årene. En studie i tidstyper.

Afholdshotel Veflinge

Veflinge (Afholds)hotel


Gammelt kort Veflinge

1880


Veflinge 1925

1925


Veflinge 1954

1945


Veflinge 1970

1970


Veflinge 2020

2020

Ølund

Sognekort


Minoreret sognekort fra 1816 https://hkpn.gst.dk/ 

Landskaber ændres eller ændrer sig med tiden. Men Ølunds landskab, i den østlige del af Skeby sogn, tager prisen. Det er ændret til ukendelighed.  Alle øer på kortet, bortset fra Dørholm, er forsvundet. Sammenlign dette kort med dem nedenfor.

Der er parkeringspladser ved Lammesøvej i hver ende af dæmningen. 
 
Dæmning

Dæmning mellem Firtallet (tv.) og Mellemstykket (th.)

Alle de inddæmmede områder ejes af Aage V. Jensens Naturfond. Fonden har naturgenoprettet området i 2009. Alle gamle diger er bevaret og vidner om inddæmningen. Der er pumpestationer, som ses bedst med kikkert eller ved Fjordmarken nord for Bogø (Otterup) Lystbådhavn. Lige vest for havnen ses en pumpemølle fra 1872 og langs Fjordmarkens nordkant ses en landvandskanal og en højvandssluse. Begge er vigtige historiske levn.

 
Højvandsslusen

Højvandsslusen



Kort Ølund

Efter Kjeld Hansen, Det Tabte Land, se link nedenfor.


Hvorfor er landskabet ændret? For at skaffe flere enge, så dyr kunne få hø om vinteren og overleve. Så gav de mere gødning til markerne. Store vandområder på Nordfyn er blevet inddæmmede og afvandede siden 1700-tallet. Klingeskov ved Klintebjerg blev inddiget i 1809, Lammesø (Landmandsø), Ølund og Sohovedet kom med i 1811, Firtallet, Bogø og Lindø i 1818.


Man satte jorddiger mellem øerne, gravede landvandskanaler langs kanterne og bygge højvandssluser til at holde vandet ude. Med tiden pumpede man bedre og bedre og vandarealerne gik via eng til at blive kornagre. Se mere her: http://www.dettabteland.dk/fyn/oelundgaard.pdf

Området er en fremragende fuglelokalitet. Husk kikkert!









Østrup og Østrupgård

Brug en stund på at besøge Østrup øst for Otterup. Det en hyggelig 8-900 år gammel landsby, med en 8-900 år gammel kirke, en 6-700 år gammel hovedgård og oldgammelt vejsystem. Bøndergårdene ligger også, hvor de altid har ligget. Byens hospital (fattighus) fra slut 1700-tallet er også bevaret. (Klintebjergvej 80).


Hovedgårdens hovedbygning er fra 1882, avlsgården fra 1926. Man kan se det hele fra offentlig vej og P-plads. I parken, som er omgivet af stengærder, er der mod syd offentlig adgang. I den østlige del ligger de gamle karpedamme endnu, om end de er lidt mere vilde.


Kirken ligger ved hovedgården. Den var ejet af godsejerne. De blev begravet inde i kirken i et kapel, der er ligkapel på nordsiden af bygningen. Inde i kirken er der blandt andet epitafium (mindetavle) over husmandssønnen Elias Møller, som blev godsejer. Han forestod blandt andet afvandingen af Fjordmarken.


Går man en runde i byen, kan man se en fem-seks bevarede gårde fra middelalderen (de har naturligvis fået nyere bygninger)

God tur.


Østrup Kirke

Østrup Kirke


Karpedam

Tidligere karpedam