Broer og overkørsler

Må jeg bygge en ny bro eller røroverkørsel ?


Alle ændringer eller nybygning af broer og røroverkørsler skal godkendes af kommunen. Det betyder rent praktisk, at du skal sende et projektforslag til kommunen, hvor du beskriver, hvad du har tænkt dig at gøre, hvilket vandløb der er tale om, og hvor på vandløbsstrækningen broen/overkørslen skal ligge/ligger.

Kommunen gennemgår herefter projektforslaget for at vurdere projektets betydning for vandløbets afstrømning og miljø. På baggrund af vurderingen gives der enten tilladelse eller afslag.

En tilladelse vil indeholde en række krav (vilkår) om blandt andet udførelsen af projektet, sikring af afstrømningen og vandløbets biologi, tidsfrister, økonomi og fremtidig vedligeholdelse af broen eller overkørslen, samt eventuelt vedligeholdelse af vandløbet ved og under broen.

Anlægsarbejdet må ikke sættes i gang, før der er givet en skriftlig godkendelse, og før berørte parter har haft mulighed for at klage.

Er der kun tale om reparation af broen eller røroverkørslen, er det ikke nødvendigt at kontakte kommunen. Det kan dog være en god idé at kontakte kommunen alligevel, hvis du ikke er sikker på om der er givet tilladelse til den eksisterende bro eller om den er udformet korrekt.

Generelle krav til etablering og ændring af broer og overkørsler

  • Gennemløbet skal være så stort, at vandløbets vand kan strømme uhindret gennem bygværket, så stuvning undgås. Det gælder også ved store vinterafstrømninger.
  • Anlægsarbejdet skal gennemføres i overensstemmelse med den indsendte projektbeskrivelse.
  • Såfremt der skal ske ændringer, skal disse aftales med vandløbsmyndigheden, inden ændringerne udføres. 
  • Lodsejeren/brobyggeren skal sørge for, at jord og sand ikke skrider ned i vandløbet. Det gælder både under anlægsarbejdet og til enhver tid derefter. 
  • Lodsejeren/brobyggeren ejer bygværket. Det gælder ved både offentlige og private vandløb. Normalt vil lodsejer/brobygger få pålagt enhver fremtidig vedligeholdelse af bygværket. Bygværket må på intet tidspunkt gennem året virke som spærring for vandløbets smådyr og fisk. Det må heller ikke hindre opfyldelse af vandløbets miljømål, for regulativets bestemmelser. 

Specifikt for broer:
Broen skal udformes, så vandløbets vand kan forsætte uhindret under broen. Vandet må aldrig kunne nå op til undersiden af broens dæk.

Broer bør ikke have fast bund. Brostøtterne skal være mindst ½ meter fra øverste vandløbskant.
Hvis broen skal have en fast betonbund, skal den ligge så dybt, at der kan etableres en ny stenbund over betonbunden med en tykkelse på mindst 30 cm. En fast bund må aldrig danne en tærskel i vandløbet. For offentlige vandløb skal den nye bund overholde den i regulativet fastlagte kote.

Indløb og udløb skal være udformet, så også store vandføringer kan passere uhindret, uden at
der dannes strømhvirvel i vandet, og uden at der sker erosion i brinkerne og bund omkring
broen.

Broens åbning (sluget) skal være så stor, at der aldrig vil kunne ske stuvninger.
Det er vigtigt, at der ved planlægning af broen tages hensyn til, at vandløbet eventuelt senere
skal ændres og gensnoes, for at vandløbets miljømål kan opfyldes.

Specifikt for røroverkørsler:

Røret skal lægges (centreres) over vandløbets midte, så vandløbets vand kan løbe uhindret.

Rørets underside skal være gravet 1/4-1/3 af rørets diameter ned under vandløbet bund – svarende
til mindst 30 cm. Den nye bund gennem røret skal dannes i mindre sten og skal være en lige
fortsættelse af den eksisterende bund uden nogen former for indsnævringer eller spring
(niveauforskelle).

Man kan ikke angive en fast diameter for røret (dog ikke under 120 cm), da både det opstrøms
liggende oplands størrelse, udnyttelsen af de opstrøms liggende arealer og vandløbets fald er afgørende for rørets størrelse. Jo mere vand der kan komme pr. tidsenhed og jo ringere fald, jo større skal rørets diameter være.
Der kan dog i landområder uden bymæssig bebyggelse opstilles et par tommelfingerregler:

  1. Rørets diameter skal være mindst 120 cm.
  2. Rørenes diameter ved almindelige markoverkørsler skal være så stor, at der uhindret kan løbe mindst 2 liter vand pr. sekund pr. hektar fra hele oplandet oven for røret. Både hovedvandløb og alle tilløb skal regnes med. Det vil normalt kræve beregninger og anden dokumentation, hvis der søges om mindre rør.
  3. Alternativt skal størrelsen på rørene ved almindelige markoverkørsler være mindst 1,5 gang bredere end vandløbets regulativmæssige bundbredde ved offentlige vandløb og mindst 1,5 gang bredere end den faktiske bundbredde ved private vandløb.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkomme til at kontakte en af vandløbsmedarbejderne i Nordfyns Kommune. 

Siden blev sidst opdateret 08.02.2021 af indholdsansvarlig NIKHJ

Kontakt

Natur og Miljø
Otterup Rådhus
Rådhuspladsen 2
5450 Otterup

Tlf.: 64 82 82 82
Send os en sikker besked

Åbnings- og telefontid

Mandag: 09.00 - 15.00
Tirsdag: 09.00 - 15.00
Onsdag: 09.00 - 15.00
Torsdag: 09.00 - 17.00
Fredag: 09.00 - 13.00