Nordfyns Kommune logo, til forsiden

Miljø

Nordfyns Kommune arbejder aktivt med at reducere Nordfyns ressourceforbrug for at minimere belastning af miljøet.

Det gør vi blandt andet gennem kontrol af virksomheders og egne indsatser:

Affald

En af de større indsatser er at øge genanvendelse af vores affald. Affald skal ses som en ressource. Vi arbejder derfor på at øge genanvendelsesprocenten og nyttiggøre vores affald på tværs af kommunale enheder, virksomheder og private hjem.

  • I 2018 var genanvendelsesprocenten 42,7 %

  • I 2019 var genanvendelsesprocenten 44,1 %

  • Målet er i 2022 at nå en genanvendelsesprocent på 50 %

Kildesortering, der batter!

I Nordfyns Kommune tror vi på, at kildesortering (indsamling af sorteret affald fra husstande) er den bedste løsning for at øge genanvendelsen.

I 2015 startede husstandsindsamling af pap og papir og i 2017 også af metal og glas.

Vi tror, at kildesortering har gjort os mere bevidste om sortering af affald. Derfor er mængderne steget markant fra 2017.

Miljøtilsyn på virksomheder og landbrug

Vi kontrollerer alle virksomheder og landbrug i Kommunen. Kontrollen sikrer blandt andet, at virksomheder og landbrug håndterer olieprodukter og kemikalier på en forsvarlig måde.

Det er forskelligt, hvor ofte virksomhederne og landbrug i kommunen får miljøtilsyn. Som udgangspunkt får store virksomheder og landbrug oftere besøg end mindre virksomheder og landbrug. Virksomheder, der tidligere har haft svært ved at overholde reglerne får oftere besøg end dem, der overholder reglerne ved hvert besøg. Hvis virksomheden ligger tæt på følsom natur eller naboer, har det også indflydelse på, hvor ofte der udføres tilsyn.

Kommunens antal miljøtilsyn på virksomheder og landbrug

Årstal

Antal tilsyn

2019

215

2018

270

2017

330

2016

232

Beskyttelse af vores drikkevand

Sammen med vandværkerne i Nordfyns Kommune sikrer vi, at det vand vi drikker fra vandhanen, er af god kvalitet. Kommunen arbejder også hele tiden på at beskytte grundvandet. En af de direkte kilder til forurening af grundvandet er ubenyttede brønde og boringer.

Naturindsatser

Kommunen arbejder også på etablering af vådområder. Vådområder filtrerer næringsstoffer fra regnvandet, der falder på markarealer, så næringsstofferne ikke skylles med ud i vandløb og senere i havet.

Natur og Miljø, Otterup Rådhus
Rådhuspladsen 2
5450 Otterup

Mandag

09.00 - 15.00

Tirsdag

09.00 - 15.00

Onsdag

09.00 - 15.00

Torsdag

09.00 - 17.00

Fredag

09.00 - 13.00