Nordfyns Kommune logo, til forsiden

Whistleblowerordning

Nordfyns Kommunes whistleblowerordning kan benyttes af de ansatte i Nordfyns Kommune.

Ordningen har til formål at give medarbejderne i Nordfyns Kommune et forum, hvor de kan indberette uhensigtsmæssige arbejdsgange og beslutninger, eller bekymringer herom.

Ordningen sikrer, at bekymringer kan indberettes uden konsekvenser for den medarbejder, der indberetter. Alle ansatte har mulighed for at være anonyme, når de anvender ordningen. Det har vi i Nordfyns Kommune valgt for at skabe den størst mulige grad af tryghed ved brug af ordningen.

Vi har også valgt at have ekstern supervision på ordningen. Det betyder, at Kommunernes Landsforening (KL) modtager en eventuel indberetning samtidig med os, og er med til at vurdere indberetningen.

Derfor kan du som borger ikke benytte ordningen

Som borger i Nordfyns Kommune har du allerede flere fora, du kan benytte, hvis du oplever eller mistænker ulovlige handlinger fra kommunens side. 'Det Kommunale Tilsyn' og 'Ombudsmanden' har mange års erfaring med at påse og vurdere anmeldelser fra borgere.

Borgerrådgiverfunktion

Som borger i Nordfyns Kommune har du desuden mulighed for at kontakte Nordfyns Kommunes 'Borgerrådgiver' ved tvivl og uklar sagsbehandling.  

Whistleblowerordningen i Nordfyns Kommune blev godkendt af Økonomiudvalget den 10. november 2021.

Ordningen er oprettet efter reglerne i 'Lov om beskyttelse af whistleblowere'. 

Stabschef

Vicki Møberg Torp