Nordfyns Kommune logo, til forsiden

Fjernvarme: Borgermøder på vej om ny varmeplan

Vi inviterer til to borgermøder om en ny varmeplan for Nordfyns Kommune. Møderne finder sted i december måned.

Alle landets kommuner er i øjeblikket i gang med at lægge planer for, hvordan man kan lægge varmeforsyningen om i områder, der i dag er gasforsynede. Også i Nordfyns Kommune er vi i fuld gang med dette arbejde.

Ejer du en ejendom med gas- eller oliefyr, får du i starten af december 2022 besked om, hvordan fjernvarme vil blive rullet ud, eller om du skal overveje at skifte til en anden varmeløsning, f.eks. varmepumpe, lokale anlæg eller nærvarmeanlæg.

Vi forventer også meget snart at kunne offentliggøre en varmeplan, hvor du vil kunne orientere dig om, hvor der er en forventning om, at der kan etableres fjernvarme. Planen vil kunne findes her på siden.

Borgermøder om ny varmeplan

Vi inviterer de relevante ejendomsejere til et møde, hvor vi orienterer om mulighederne i netop deres område. Nogle vil have ejendomme i et område, hvor der kommer fjernvarme, mens andre ikke vil kunne forvente at få fjernvarme og derfor må finde andre løsninger.

Vi inviterer derfor til to borgermøder:
Møde 1: For ejendomsejere med olie- eller gasfyr i områder, der ikke kan forvente fjernvarme
Mødet finder sted tirsdag den 13. december. kl. 16.30-18.30.
Sted: Hårslevhallen

Møde 2: For ejendomsejere med olie- eller gasfyr i områder, der har potentiale til at få fjernvarme
Mødet finder sted torsdag den 15. december kl. 16.30-18.30.
Sted: Nordfyns Efterskoles hal

Hører du til en af de to målgrupper, modtager du en invitation til det møde, der er relevant for dig. Invitationen sendes direkte.