Bogense er i vid grad anlagt på lavtliggende arealer eller sågar på arealer, der for århundreder siden var havbund. Derfor har Bogense historisk set været ramt af flere oversvømmelse, der medførte store ødelæggelser i byens lokalsamfund. Den bedst dokumenterede oversvømmelse er stormfloden søndag den 23. oktober 1921, som satte hele Vestre Enge og dele af byen under vand. Årsagen til katastrofen blev dengang fastlagt til at være manglende vedligeholdelse af diget, som mange steder var i en elendig forfatning.
Så greIt står det ikke til i dag, hvor kommunen i mange år har haft ansvaret for digernes vedligeholdelse. Flere storme har dog vist tænder over for diget, som jævnligt må repareres - særligt stormen Bodil i 2013 gav diget betydelige skader.
I dag og i fremtiden står digerne dog over for nye udfordringer, som ikke var så udpræget i 1921. Havvandstanden stiger, og stormene bliver voldsommere som følge af klimaændringerne.
Projektet skal derfor forhøje og forstærke diger og skråningssikringer på i alt 7 km kystlinje omkring Bogense, mens der også etableres en bedre mobil løsning ved havnen, hvor Vestergade og Adelgade mødes. Dette gøres for at sikre, at selv alvorlige storme ikke kan anrette katastrofale skader på byen, som det skete i 1921.
- Bogense Kystdiger er et af landets første store bynære kystbeskyttelsesprojekter, og vi er i Nordfyns Kommune utroligt stolte over, at vi har lagt os forrest i feltet inden for kystbeskyttelse. Havet er både Bogenses livsnerve og største fare, og derfor er det bydende nødvendigt at være på forkant med byens beskyttelse, hvis byen skal undgå oversvømmelser i fremtidens klima, siger borgmester Morten Andersen.
Naturforbedringen integreres
I projektet integreres en indsats for forbedring af naturværdierne i området, da diget trækkes tilbage på en 600 meter lang strækning ved Stegøvej. En bibeholdelse langs kysten, vil kræve både forbedret opbygning af diget og opbygning af større stensikring foran diget på søsiden. Alt i alt vil dette dels føre til en fordyrelse af projektet og dels inddragelse af værdifulde Natura 2000-naturområder.
Ved derimod at trække diget tilbage opnår vi med projektet både at tilgodese borgernes økonomi, men også at bidrage til en bedre natur, da der vil opstå et forland på ca. 200 meter med præg af sjælden og værdifuld strandeng. Yderligere vil området agere som en buffer, der dæmper havets kraft, inden det når diget.
- Vi har med Bogense Kystdiger haft fokus på, at kystbeskyttelsen skal ske i en naturlig forening med de omkringliggende arealer. Bogense har mange kvaliteter, og særligt de bynære naturområder kommer i fokus, når snakken falder på digerne. I tråd med kommunens naturpolitik vælger vi derfor i projektet at være fremsynede og trækker diget tilbage på en strækning langs Stegøvej. Det vil skabe glæde og gavn både for borgere, besøgende og fuglelivet, siger udvalgsformand Anders Thingholm.
Borgerinddragelse
Parterne i projektet får direkte besked om deres mulighed for at udtale sig om projektet i høringsfasen, herunder afholdelse af borgermøder i Bogense.
Der vil blive afholdt tre borgermøder, hhv. formiddag, eftermiddag og aften i Kulturhuset, Bogense. Der vil være tilmelding til arrangementerne.
På kommunen hjemmeside kan der findes yderligere information og en FAQ med de mest hyppige spørgsmål omkring projektet:
Kontaktinformation
Borgmester Morten Andersen, tlf. 40 40 24 47
Formand for Miljø- og Teknikudvalget Anders Thingholm, tlf. 21 15 30 82
Natur- og Miljøchef Peter Astrup Simmelsgaard, tlf. 41 71 57 56