Nordfyns Kommune logo, til forsiden

Penge til lokale projekter får visionen ud at leve

I starten af juni uddelte Erhvervs-, Kultur- og Fritidsudvalget puljemidler til en lang række nordfynske projekter. I alt blev der uddelt midler for ca. 580.000 kr.

Magen_Teszt.jpg
Teaterforestillingen Mågen, som bliver opført af Det Flyvende Teater i Hans Christian Andersen Airport, er blandt denne rundes tilskudsmodtagere. Forestillingen er et nyskabende initiativ på Nordfyn og har potentiale til at tiltrække en yngre målgruppe.

I alt 18 projekter har modtaget støtte fra kommunens puljer til anlæg, kultur, aktiviteter og forsamlingshuse.

 

Der er uddelt midler fra tre puljer:

  • Anlægspuljen til Forsamlingshuse
  • Anlægspuljen til Borger- og Landsbyinitiativer
  • Kultur- og Aktivitetspuljen

Puljerne støtter projekter, der hjælper med at få Nordfyns Kommunes nye vision - Fælles veje til ny velfærd - ud at leve. Puljerne støtter projekter, der skaber mentale og fysiske oaser, der bidrager med nye veje til bæredygtige løsninger og fællesskaber, og værner om og styrker vores natur. 

 

Formand for Erhvervs-, Kultur- og Fritidsudvalget, Anja Lund, udtaler:   

    - De støttede projekter er vurderet efter, om de lægger sig inden for målene i den nye vision og om de i øvrigt falder inden for puljernes rammer. Det er godt at se, at vi har kunnet støtte bredt - både hvad angår geografien og projekternes indhold. Og det er glædeligt, at vi gennem puljerne kan skubbe den nye vision på vej. 

 

Følgende projekter modtager støtte:

  • Bårdesø Forsamlingshus - nyt tag over toilet
  • Særslev Forsamlingshus - nyt tag
  • Egense Forsamlingshus - nyt gulv
  • Skåstrup Forsamlingshus - ny varmepumpe
  • Nørre Esterbølle Forsamlingshuse - gulvslibning og nye vinduer
  • Det Flyvende Teater - Lufthavnsforestilling
  • Anders Haaber/DanskPOPPEN - Musikalsk Efterår: koncertrække for borgere med handicap
  • Frit Oplysningsforbund - Arrangement med Halfdanskerne
  • Søndersø Borgerforening - Blommefestival
  • Otterup Jagtforening - Tre arrangementer (herunder Sankt Hans)
  • Bogense Motion - Foredrag om sundhed
  • Højskolen VIRKE - Hotspottet
  • Foreningen OneWheelRiders.dk - Åbent DM i OneWheel
  • Løkkemarkens lokalråd - Elstander til byens arrangementer
  • Ore Sogns Gymnastikforening - Disc Golfbane
  • Killer Bees Softball Klub - 2 dugouts
  • Hjadstrup-Lunde lokalråd - forankring af telt til arrangementer
  • Borger i Klinte - Bålhytte ved Klinte gadekær

Læs mere om puljerne her:
https://www.nordfynskommune.dk/fritid-og-faellesskaber/puljer/om-puljerne/

Kontaktinformation

Anja Lund, Formand for Erhvervs-, Kultur- og Fritidsudvalget tlf.: 21 59 84 16

Åse Nielsen, Plan- og Kulturchef, tlf.: 21 52 36 83