
Danmarksmester i dialog og information
Virksomhederne er så tilfredse med kommunens information, og den dialog de har med Nordfyns politikere og embedsmænd, at kommunen på det område stryger helt til tops som landets bedste. Formand for Dansk Industri Fyn Poul Strandmark siger:
- At være Danmarksmester i information og dialog er et resultat af en målrettet og kontinuerlig indsats. Det gælder både blandt politikerne med den afgåede borgmester Morten Andersen i spidsen og på kommunekontoret. Evnen og viljen til at lytte til hinanden og tale sammen er ganske enkelt forudsætningen for at skabe fremgang til fælles bedste. Og vi ser frem til et lige så godt og konstruktivt samarbejde med borgmester Mette Landtved-Holm.
Danmarks 6. bedste i grøn omstilling
Til det positive resultat bidrager også en 6. plads på landsplan i kategorien Grøn omstilling. Her udtrykker virksomhederne stor tilfredshed med kommunens prioritering af grønne indkøb, kommunens indsatser for, at virksomhederne kan drives mere klimavenligt og kommunens fokus på at fremme bæredygtig transport.
Borgmester fortsætte kursen
Mette Landtved-Holm mener, at Nordfyn skal fortsætte den linje, der er lagt, og
hæfter sig ved det gode samarbejde mellem virksomheder og kommune, hvor begge parter hele tiden søger dialogen og er løsningsorienterede. Hun udtaler:
- Vi skal gribe problemerne, før de vokser sig store. Jeg oplever, at både virksomhederne og vi som kommune har en sund og praktisk tilgang til tingene. Vi er hver især altid interesseret i at løse problemer, så vi kan komme hurtigt videre. Desuden er vi gode til fortælle hinanden, hvis der er noget i samarbejdet, der bøvler.
Kommunaldirektør Morten V. Pedersen er enig og tilføjer:
- Virksomheder og kommune er dybt afhængige af hinanden. Derfor er dialogen og tilliden helt afgørende. Når vi lykkes sammen, skyldes det ikke mindst de mennesker, der tager dialogen i hverdagen. På begge sider er der en ukuelig vilje til at få tingene til at glide og smøge ærmerne op, når der er brug for det.
Ifølge borgmester Mette Landtved-Holm vil man nu fejre det flotte resultat, men også kigge fremad og fokusere på det, der kan blive bedre.
- Vi fejrer vores successer, men sørger også for at dykke ned i de områder, hvor vi kan gøre det bedre. Det kommer vi til at analysere nærmere på i den kommende tid, siger hun.
Pressemeddelelse fra Dansk Industri Fyn (pdf)
Resultatblad Nordfyn (pdf)
Kontaktinformation
Borgmester Mette Landtved-Holm, tlf. 61 19 15 27
Kommunaldirektør Morten V. Pedersen, tlf. 20 31 26 84