Nordfyns Kommune logo, til forsiden

Gratis buskørsel med lokalruter

I Nordfyns Kommune har der længe været et politisk ønske om at gøre lokalruterne gratis for børn og unge op til 16 år, og nu er det ønske blevet en realitet.

COLOURBOX10241003.jpg

Pr. 1. april 2024 er det muligt for børn og unge op til 16 år at køre gratis på de lokale busruter i Nordfyns Kommune.

 

Forslaget om gratis buskørsel på lokalruterne for børn og unge op til 16 år har været til behandling i alle relevante udvalg i Nordfyns Kommune, hvor det er blevet vedtaget i dem alle. Herudover har det også været forelagt FynBus' bestyrelse, hvor man har skulle tage den endelig beslutning. Her er det også blevet godkendt.

 

Det betyder, at det pr. 1. april 2024 bliver gratis for børn og unge op til 16 år at køre med lokalruterne uden et skolekort.

 

Formand for Teknik- og Miljøudvalget, Anders Thingholm, udtrykker sin begejstring for tiltaget og tilføjer:

 

- Med tiltaget om gratis buskørsel er vi kommet langt i processen med at gøre hverdagen lettere for de børn og unge i kommunen, som benytter et skolekort. Den nye ordning betyder også, at den praktiske håndtering af skolekortet formindskes væsentligt hos skolesekretærene.

 

Gratis buskørsel for børn og unge op til 16 år gælder kun på lokalruterne, og der er derfor stadig krav om billet til de fælles kommunale ruter, uddannelsesruterne og de regionale ruter for alle brugere samt på lokalruterne, hvis du er fyldt 16 år.

 

Anders Thingholm forsætter:

 

- Tiltaget har også en positiv effekt på vores klimaindsats, da den kollektive trafik bliver lettere tilgængelig børn og unge i Nordfyns Kommune.

 

Gratis buskørsel for børn og unge op til 16 år er gældende på følgende ruter:

 

Rute Destination

 

270 Bogense - Skovby - Guldbjerg

271 Vester Egense - Nørre Esterbølle - Bogense

272 Grindløse - Uggerslev - Krogsbølle

273 Ore - Mejlskov - Skåstrup - Bogense

274 Nørreby - Krogsbølle - Otterup

551-552 Otterup - Hasmark - Krogsbølle

553 Otterup - Gerskov - Otterup - (Søndersø)

554 Vellinge - Agernæs - Tørresø - Krogsbølle - (Søndersø)

555 Krogsbølle - Kappendrup - Otterup - Uggerslev - (Søndersø)

556 Bladstrup - Lunde - Østrup - Otterup

557 Søndersø - Krogsbølle - Otterup

558 Søndersø - Lunde - Otterup

560 Ørritslev - Serup - Vedby - Søndersø

561 Rostrup - Skamby - Stensby- Ullerup - Søndersø

562 Tågerod - Vigerslev - Tværskov - Bredbjerg - Morud

563 Farstrup - Veflinge - Morud

564 Hårslev - Veflinge - Morud

565 Hårslev - Skovsgårde - Hindevad - Gamby - Særslev

566 Moderup - Kosterslev - Melby - Jullerup - Særslev

567 Moderup - Melby - Ejlby - Særslev - Søndersø

Kontaktinformation

Formand for Teknik og Miljøudvalget Anders Thingholm, tlf. 21 15 30 82

 

Kørselskoordinator Keld Bresson, tlf. 64 82 81 34