Landzonetilladelse til opførelse af antennemast på 48 meter til mobiltelefoni

Ansøger oplyser, at dette område er ansøgt som en naturlig udbygning af teleoperatørens mobile netværk med henblik på at lukke dækningshuller og levere tilfredsstillende dækning.

Den ansøgte placering på ejendommen er angivet på Figur 2 nedenfor. 

Undersøgelse af alternative placeringer

Ansøger har inden for det undersøgte område, vist på Figur 1, undersøgt følgende placeringer:

• Ruggårdsvej 892, 5471: Ejendom placeret i større sammenhængende landskab.

• Rødegårdsvej 10, 5471: Mindre ejendom placeret i større sammenhængende landskab.

• Rødegårdsvej 6, 5471: Mindre ejendom placeret i større sammenhængende landskab.

• Assens Landevej 4, 5471: Ejendom placeret i større sammenhængende landskab.

• Assens Landevej 28, 5471: Ejendom placeret i større sammenhængende landskab.

Som det fremgår af listen, er alle de alternative placeringer placeret inden for udpegning som større sammenhængende landskabs i Nordfyns Kommuneplan 2017-29. Ansøger redegør derudover for, at der ikke findes en eksisterende konstruktion, der dels er høj nok og dels kan bære en antenneposition. Derfor er den eneste løsning, at der etableres en ny antennemast.

Ansøger mener derfor, at det må være mest hensigtsmæssigt at placere én mast centralt i dækningsområdet. Her er den ansøgte placering valgt, da denne er vurderet som den mest egnede placering i det søgte området. Dette med baggrund i størrelsen på den eksisterende bygningsmasse og den 16 m høje skorsten, samt mastens placering i forlængelse af et større drivhusanlæg, der er tilbagetrukket fra Rugårdsvej. Bygningsmassen på den ansøgte placering har en størrelse og en karakter af teknisk anlæg, som ikke gør sig gældende på de alternative undersøgte placeringer. En ny mast dermed vil dermed været placeret i nærheden af eksisterende bebyggelse, og derved stå i sammenhæng med disse. Det vil rent visuelt i mindre omfang bidrage med ny struktur i området.

Der er desuden en større del af søgeområdet (vist på figur 1), der er udpeget som større sammenhængende landskab i Nordfyns Kommuneplan 2017-2029. Dette er derfor som allerede nævnt også baggrund for, at alternative placeringsmuligheder er indskrænket.

Faktiske forhold

Ejendommen

Ejendommen ligger i landzone og er en landbrugsejendom og anvendes til gartneri.

I henhold til kommunens byggesagsarkiv og BBR-registret, er der på ejendommen noteret følgende bygninger:

• Bygning 1: Stuehus til landbrugsejendom med et bebygget areal på 163 m2.

• Bygning 2: Anden bygning til landbrug med et bebygget areal på 100 m2.

• Bygning 4: Anden bygning til landbrug med et bebygget areal på 260 m2.

• Bygning 5: Væksthus med et bebygget areal på 1.250 m2.

• Bygning 6: Anden bygning til landbrug med et bebygget areal på 75 m2.

• Bygning 7: Væksthus med et bebygget areal på 2.050 m2.

• Bygning 8: Væksthus med et bebygget areal på 750 m2.

• Bygning 9: Ukendt bygning med et bebygget areal på 750 m2.

Ejendommen ligger i åbent land ved landsbyen Hindevad, der ligger øst for ejendommen. Ejendommens bebyggelser er delvist afskærmet af beplantning, idet der er beplantning mod Rugårdsvej mod syd og sydvest samt mod øst. Der er desuden en mindre skov mod øst og mod landsbyen Hindevad.

Kommuneplan

Ejendommen er i Nordfyns Kommuneplan 2017-2029 bl.a. omfattet af:

• Særligt værdifuldt landbrugsområde

• Område med særlig drikkevandsinteresser (OSD)

• En del af ejendommen ligger inden for skovbyggelinjen. Placeringen for an-tennemasten ligger dog umiddelbart uden for skovbyggelinjen.

I kommuneplanen beskrives det, at de bedst egnede landbrugsjorder skal søges bevaret, så landbrugserhvervets fremtidige udviklingsmuligheder tilgodeses.

Kommuneplanens retningslinje nr. 2.3.1 omhandler placering af antenner og master. Her beskrives det blandt andet, at masters visuelle påvirkning af omgivelserne så vidt muligt skal begrænses, så de visuelt træder mindst muligt frem i landskabet.

Det er vurderet, at udpegning som område med særlig drikkevandsinteresser ikke er relevante i forhold til det ansøgte.

Besigtigelse og orientering

Kommunen har ikke besigtiget ejendommen.

Ansøgningen har været sendt i naboorientering hos ejendommens naboer i perioden fra den 23. marts til den 8. april 2022. En naboorientering er ikke den egentlige klage-mulighed i forhold til planklagenævnet, men naboers mulighed for at kommentere på ansøgningen i forbindelse med Nordfyn Kommunes behandling af sagen. Der er i denne forbindelse indkommet syv indsigelser i perioden.

Indsigelserne er i det følgende samlet, kategoriseret og nummereret:

1. Dækningsbehov

2. Landskab og kulturarv

3. SAVE (bevaringsværdi)

4. Strålingsfare

5. Huspriser og tiltrækningskraft

6. White Zone status

7. Gamle sager og lovgivning

8. Byregion Fyns ”Retningslinjer for masteansøgninger”

9. FN’S verdensmål

10. Manglende naboorientering

Der er modtaget følgende bemærkninger:

1. Dækningsbehov

Med baggrund i at der ikke er fremsendt et dækningskort i naboorienteringen, stilles der spørgsmålstegn ved behovet for en antennemast i området. Flere indsigere bemærker, at de oplever en udmærket dækning i området, og at der for nyligt er opstillet antennemaster i Skovsgårde, 2,5 km vest for Hindevad og i Stillebæk 3 km øst for Hindevad. Det er også bemærket, at et alternativ kunne være at benytte eksisterende skorsten på den ansøgte ejendom, for at genere mindst muligt.

Grundet indsigelsernes bemærkninger om, at områdets beboere oplever en udmærket dækning i området, har Nordfyns Kommune indhentet en vurdering af ansøgers indsendte dækningskort hos Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur. Styrelsens vurdering lyder afslutningsvis ”Samlet set er det derfor SDFI’s vurdering på baggrund af dækningskortene, at den ansøgte position formentlig er nødvendig for at forbedre Hi3G’s dækning i og omkring søgeområdet.”

Svar fra ansøger vedr. dækningskort: Der er ikke opstillet antennemaster i hverken Skovsgårde eller Stillebæk, der kan benyttes til opsætning af antenneudstyr. Disse ville fremgå af dækningsplottene, hvis det var tilfældet. Derudover ville en masteplacering i Skovsgårde eller Stillebæk ikke dække området i et nødvendigt omgang. Som dækningsplottet viser, er der brug for en masteplacering på Rugårdsvej 887, for at lukke flest mulige dækningshuller. Derfor er det kun placeringer inden for søgeområdet (Figur 1), der kan give den bedst mulige dækning i området.

Svar fra ansøger vedr. eksisterende skorsten: Skorstenen på Ruggårdsvej 887 er 16 m høj, hvilket betyder at antennerne vil side i 14 meters højde og derved stort set ikke give dækning ud over til ejendommen selv. Skoven lige øst for Ruggårdsvej 887 er over 16 m høj og derfor kan antennerne eks. ikke engang give dækning på den anden side af skoven. Derudover vil skorstenen ikke kunne holde til opsætning af antenneudstyret. Det er som tidligere nævnt afgørende, at der gives tilladelse til en 48 m antennemast, så andre operatører også kan opnå den nødvendige dækning og derved begrænse antallet af master i åbent land.

2. Landskab og kulturarv

Der udtrykkes bekymring for, at antennemasten vil forringe oplevelsen af landskabet omkring Hindevad. Der er argumenteret med, at Hindevad er beliggende højt i et kuperet terræn med spredte skove og sparsom bebyggelse, og at Hindevad endvidere er del af et større, meget naturskønt område, der strækker sig i et bredt bælte på begge sider af Rugårdsvej fra Langesøskovene i øst til Harndrup i vest og sydpå til Paddesø Kirke. Der argumenteres med, at bebyggelserne langs Rugårdsvej ser ud, som de gjorde for både 50 og 100 år siden, og at området netop ikke er påvirket at større tekniske anlæg og derfor er uforstyrret. Der er ligeledes utilfredshed med, at der skal opsættes lys i mastens top, og der bliver stillet spørgsmålstegn ved skovens afskærmende funktion, når antennemasten er 48 meter.

Ejendommen er ikke udpeget som landskabelige/geologiske beskyttelsesområde, større sammenhænge landskab, uforstyrret landskab eller bevaringsværdigt kultur-miljø, særlig kulturhistorisk beskyttelsesområde eller særlig bevaringsværdig landsby i Nordfyns Kommuneplan 2017-2029. Ligesom ejendommen heller ikke er omfattet af fredninger.

I henhold til gældende retspraksis skal nye antennemaster i landzone så vidt muligt placeres i tilknytning til eksisterende høje konstruktioner, alternativt integreres i eksisterende bebyggelse. Samtidig tilskriver retspraksis også, at hensynet til at undgå nabogener må vige for hensynet til landskabet og naturen.

Svar fra ansøger:
Det er ikke muligt at skabe bedre mobildækning i et område, uden at den øverste del af en mast bliver synlig. Uanset hvor masten placeres vil det være muligt at se den øverste del. Hvis ikke den er synlig, vil den ikke give dækning til området. Masten er netop valgt placeret i tilknytning til træer for at dække så meget af den som muligt.

Ansøger har ligeledes oplyst, at der ikke vil forekomme lys i masten.

3. SAVE

Der er i en indsigelse redegjort for, at flere af områdets ejendomme er erklæret bevaringsværdige efter SAVE (Survey of Architectural Value in the Environment).
I Tillæg nr. 24 til Nordfyns Kommuneplan 2013-2025 er der udpeget ca. 1400 beva-ringsværdige bygninger i kommunen efter SAVE metoden.

Når en bygning SAVE-registreret, tildeles den en samlet bevaringsværdi på en skala fra 1-9, hvor 1 er højest. Tildeles en bygning en bevaringsværdi på 1-4, vil bygningen indgå som bevaringsværdige bygninger i Nordfyns Kommuneplanen. Der er ikke udpeget bevaringsværdige bygninger på den ansøgte ejendom. Når området ikke er udpeget som særlig kulturhistoriske beskyttelsesområde, særlig bevaringsværdig landsby, særligt bevaringsværdigt landsbyejerlav, særlig bevaringsværdig hovedgårdsejerlav, særlig bevaringsværdigt kystmiljø eller er fredet, er SAVE-registreringer ikke til hinder for, at der opføres en antennemast i et område, hvor der er bevaringsværdige bygninger.

4. Strålingsfare

Der udtrykkes bekymring for den sundhedsmæssige risiko ved at bo så tæt på en mobilantennemast i forhold til stråling fra masten.

Der udtrykkes ligeledes bekymring for, at stråling fra antennen har konsekvenser for flora, fauna og andre naturværdier i omgivelserne omkring masten.

Stråling fra bl.a. antennemaster er underlagt grænseværdier fastlagt på EU-plan, og i Danmark er det er Sundhedsstyrelsen, som er ansvarlig for at vurdere de sundhedsmæssige aspekter forbundet med stråling. Landzoneadministrationen i Nordfyns Kommune forholder sig derfor til Sundhedsstyrelsens vurderinger. Sundhedsstyrelsen oplyser på deres hjemmeside, at der ikke er nogen sundhedsfare forbundet med radiobølger fra mobilmaster, så lang tid, at masterne opsættes, så eksponeringsniveauerne overholder fastsatte grænseværdier.

For at sikre, at grænseværdierne overholdes fører Energistyrelsen tilsyn.

Arealet, hvor antennemasten placeres, er ikke omfattet af naturinteresser fastsat i Naturbeskyttelsesloven eller Planloven. Den sydlige del af ejendommen er udpeget som potentiel økologisk forbindelse. Jf. Nordfyns Kommuneplan 2017-2029 skal områder, der udpeget som økologisk forbindelse, søges at etablere forbindelser f.eks. faunapassager, som sikrer nye spredningsmuligheder mellem opsplittet naturarealer. Desuden skal økologiske forbindelse og potentielle naturområder fosøges kædes sammen med f.eks. hegn, stier, grøfter, udyrkede bræmmer eller lignende.
Nordfyns Kommune vurderer, at en antennemast på den ansøgte placering ikke er til hinder for dette.

5. Huspriser og tiltrækning

Der udtrykkes bekymring for, at antennemasten vil påvirke ejdomspriser i Hindevad.

Landzoneadministrationen forholder sig ikke til huspriser, da det vil være en politisk drøftelse. Af Nordfyns Kommunes administrationsgrundlag for landzoneadministration vedtaget af Nordfyns Kommunes kommunalbestyrelse den 25 september 2014, står der på side 13, tredje afsnit: ”Der meddeles ikke landzonetilladelse til opstilling af antennemaster i internationale naturbeskyttelsesområder, §3 områder og i de særligt karakteristiske og sårbare landskabsområder, som er udpeget i kommuneplanen.”

6. White Zone status

Der redegøres i indsigelser for, at området i Hindevad er White Zone. I indsigelsen henvises der til en artikel fra Midtjyllands Avis, hvori der er defineret, at White Zone er områder helt uden eller med begrænset mobilstråling. I Indsigelsen bemærkes det, at der er ganske få White Zones tilbage i verdenen og især i Danmark, og der derfor skal værnes om disse. Der er argumenteret med, at mange har fået øjnene op for konsekvenserne af strålepåvirkning, og at der derfor er efterspørgsel på boliger i White Zone områder.

White Zone indgår ikke som en del af Nordfyns Kommunes landzoneadministration. Det anses samtidig som et politisk spørgsmål. Der henvises til punkt 6 vedr. Nordfyns Kommunes administrationsgrundlag for landzoneadministration.

7. Gamle sager

Der henvises i indsigelser til tidligere ansøgninger om landzonetilladelse til antennemast på den ansøgte ejendom. En fra 2006 og en fra 2012. Indsiger henviser samtidig til, at Nordfyns Kommune ifm. ansøgningen fra 2012 udtalte: ”For at give den optimale dækning i området, vil der skulle opstilles flere mindre master i området, i stedet for den ansøgte. Vi vurderer, at det vil være mere skæmmende for området, hvis der opstilles flere mindre master.”

Nordfyns Kommune har i 2006 givet landzonetilladelse til opførelse af en 48 meter antennemast på den ansøgte ejendom. Afgørelsen blev påklaget til det daværende Naturklagenævn. Nævnet ændrede afgørelsen til et afslag med begrundelse i, at masten grundet sin placering i det kuperede terræn ville være meget synlig. Desuden var der ingen høje bygningselementer i nærheden, og landskabet fremstod uforstyrret af tekniske anlæg, og derfor ville antennemasten have en markant indvirkning på landskabsoplevelsen og være synlig over meget store afstande.

I 2012 har Nordfyns Kommune givet landzonetilladelse til opførelse af en 48 meter antennemast på ejendommen. Afgørelsen blev påklaget til det daværende Natur- og Miljøklagenævn, som stadfæstede Nordfyns Kommunes afgørelse. Ansøger valgte dog efterfølgende at trække sin ansøgning tilbage af andre årsager, og masten blev aldrig opført.

Hvad angår citatet fra Nordfyns Kommune i 2012, vurderes dette ikke relevant i denne ansøgning, da der henvises til to andre antennemaster.

8. Byregion Fyns ”Retningslinjer for masteansøgninger”

Der henvises i en indsigelse til, at Nordfyns Kommune har tilsluttet sig Byregion Fyns ”Retningslinjer for masteansøgninger”, hvor indsiger gør opmærksom på, at nedenstående to punkter ikke er opfyldt jf. Byregion Fyns ”Retningslinjer for masteansøgninger” i denne sag. Der henvises til:

• Side 8 i Byregion Fyns ”Retningslinjer for masteansøgninger:

”Dokumentation for nødvendigheden af den ansøgte mastehøjde og placering, herunder dokumentation af, at andre selskabers master i området ikke kan opfylde behovet. I tilfælde af, at der ansøges om etablering af en mast, skal ansøgningen vedlægges dokumentation for høring af andre operatørers interesse i fællesudnyttelse af masten” og ”Redegørelse for, om der er alternative placeringsmuligheder, såfremt ansøgningen ikke kan imødekommes - fx hvilke positioner, der har været undersøgt”.

• Indsiger bemærker i øvrigt, at der af de resterende 26 sider af Byregion Fyns ”Retningslinjer for masteansøgninger” fremgår yderligere punkter, som understøtter masteopstillerens ikke er belyst projektet grundigt nok.

Som der er beskrevet under punkt 1, har Nordfyns Kommune i sagsbehandlingen fået tilsendt et dækningskort samt øvrig redegørelse som dokumentation for, at andre selskabers master i området ikke kan opfylde behovet. Som beskrevet under punkt 1, har Nordfyns Kommune i den forbindelse også indhentet en vurdering af dækningskortet hos Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.

Nordfyns Kommune har på baggrund af ansøgers dokumentation ikke fundet det relevant at høre andre operatører om interesse i fællesudnyttelse af masten, men der stilles i denne landzonetilladelse vilkår om, at masten skal stilles til rådighed for andre teleoperatører.

Denne landzonetilladelse indeholder redegørelse for undersøgelse af alternative placeringsmuligheder.

Vedr. yderligere punkter i Byregion Fyns ”Retningslinjer for masteansøgninger”, som indsiger bemærker ikke er belyst grundigt nok, er det Nordfyns Kommunes vurdering, at disse punkter er en del af kommunens sagsbehandling i landzoneansøgninger til opførelse af antennemaster, som er omfattet af Planloven og gældende retspraksis.

9. FNS verdensmål

En indsiger bemærker, at opførelsen af ansøgte mast går i mod følgende af FN’s 17 verdensmål: 3. Sundhed og trivsel, 6. Rent vand, 11. Bæredygtige byer og lokalsamfund, 12. Ansvarlig forbrug og produktion, 13. Klima indsats og 15. Livet på land.

Der er i indsigelsen ikke redegjort yderligere for, hvordan indsiger mener, at den ansøgte mast går i mod de listede verdensmål.

Nordfyns Kommune bakker op om de 17 verdensmål.

10. Manglende naboorientering

Der er indsigelse fra borgere, der skriver, at de ikke ar modtaget naboorienteringen, og at de er uforstående overfor ikke at være høringsberettiget.

Nordfyns Kommune har foretaget en vurdering af de høringsberettigede på baggrund af gældende retspraksis. Jf. retspraksis omfatter afgræsningen af den personkreds, der skal orienteres ejere og brugere af de ejendomme, der grænser op til den ejendom, hvor der søges om tilladelse. Desuden kan genboer efter omstændighederne også være omfattet.

Begrundelse for afgørelsen

Landskab

Nordfyns Kommune har vurderet, at der kan gives landzonetilladelse til det ansøgte på betingelse af opstillede vilkår. Nedenfor er kommunens samlede vurdering.

Antennemasten er placeret uden for beskyttelseslinjer, udpegninger og fredninger. Antennemasten har en tilbagetrukket placering fra Rugårdsvej. Ruggårdsvej 887 er den mest egnede placering i området på grund af størrelsen på den eksisterende bygningsmasse, i form af drivhusgartneriernes størrelse, samt den 16 m høje skorsten, som masten placeres ved siden af. Desuden vurderes bygningsmassen på den ansøgte placering at have en størrelse og en karakter af teknisk anlæg, som ikke gør sig gældende på andre ejendomme i området. Dermed er masteplaceringen af foretrække frem for de alternative undersøgte placeringer.

Masten placeres bagved en eksisterende 16 m høj skorsten, og masten vil derfor falde mere naturligt ind i den eksisterende bebyggelse. Ligesom der er et større skovbryn mod vest, der vil mindske mastens synlighed i området.
Landskabet omkring Hindevad er ikke udpeget som bevaringsværdigt landskab, større sammenhængende landskab eller som uforstyrret landskab, som værdifuldt kulturmiljø eller med en kulturhistorisk bevaringsværdi i Nordfyns Kommuneplan 2017-2029. Der er heller ikke fredet områder inden for ejendommen. På den baggrund vurderer Nordfyns Kommune, at landskabet omkring Hindvad vil kunne bære en antennemast af den størrelse.

Natura 2000

Da det nærmeste Natura 2000 område ligger over 10 km mod nordvest vurderer Nordfyns Kommune, at det ansøgte ikke vil have væsentlig indvirkning på dyre- og planteliv, herunder at der ikke vil ske forringelse eller beskadigelse af yngle-, vokse, eller rasteområder for særligt beskyttede arter jf. habitatsbekendtgørelsen.

Retsregler

Nordfyns Kommune har truffet afgørelse efter planlovens § 35.

Landzonen skal ifølge planloven (fx: friholdes for bebyggelse, der ikke er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri).

Planlov

Planloven, lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020, og senere ændringer
Kommuneplan 2017-29 for Nordfyns Kommune

Klagevejledning

Afgørelsen kan inden 4 uger fra offentliggørelsen påklages af enhver med retlig interesse i afgørelsen samt af landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har at beskytte natur og miljø eller varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen.

Hvis klagefristen udløber en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Klage til Planklagenævnet indgives ved anvendelse af digital selvbetjening. Du klager via Klageportalen, der findes på Nævnenes Hus' hjemmeside. Du logger på, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Når du klager, skal du betale et gebyr, som for privatpersoner er på 900 kr. og for virksomheder, foreninger og offentlige myndigheder på 1.800 kr. Betaling af klagegebyr sker ved elektronisk overførsel til Planklagenævnet via Klageportalen.

Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, som ikke er indgivet ved digital selvbetjening. Nævnet kan undlade at afvise en klage, som ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at klager ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening.

Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Nordfyns Kommune, teknisk@nordfynskommune.dk. Kommunen videre-sender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Afgørelsen kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra offentliggørelsen.