Nordfyns Kommune logo, til forsiden

Indsamling af glas og metal

Alle helårsboliger har mulighed for at få afhentet glas- og metalaffald ved husstanden. Sommerhuse kan aflevere genanvendeligt affald på nærgenbrugsstationerne.

Glasaffald bliver til nyt glas

Glas har været et værdifuldt materiale i mange tusind år. Det kan genanvendes næsten 1:1, så din flaske er sandsynligvis genanvendt. 

Der indsamles ca. 750 tons glasaffald om året på Nordfyn.

Hver kg genanvendt glas sparer miljøet for 0,3 kg CO2.

Metalaffald bliver til nyt metal

Metal genanvendes i det uendelige, og genanvendt metal er meget bedre for miljøet end minedrift.

Metaller kan omsmeltes uden at miste sin styrke.

Genanvendt jern og stål sparer 3,5 kg CO2 for hver kg affald, der sorteres.

Genanvendt aluminium sparer 5,3 kg CO2 for hver kg affald, der sorteres.

Der indsamles ca. 200 tons metal ved husstandene på Nordfyn og ca. 1.000 tons fra genbrugspladserne.

De fleste har en opdelt beholder, et rum til glas og flasker og et andet til metalaffald.

Beholderen skal sættes ud til skel hver 8. uge, hvor den bliver tømt af en speciel renovationsbil der også er opdelt i to rum.

Hvis du bor i lejlighed eller boligforening, vil du muligvis skulle aflevere glas og metal i hver sin minicontainer.
Du kan se på siden "Tømningskalender" hvornår spanden bliver tømt. 
Tømningerne bliver selvfølgelig også varslet gennem vores gratis sms-system, og affalds-app'en, hvis du er tilmeldt det.

Ordningen betales som en del af de normale renovationstakster.
Glas og metal spanden bliver normalt tømt ved skel, men hvis adgangsforholdene opfylder visse betingelser, kan man få hentet beholderen inde ved huset mod et mindre gebyr. Du kan se priserne her.

Genbrug og Renovation
Industrivej 2
5400 Bogense

   

Genbrugspladsernes åbningstider

Kontorets åbningstider

Mandag:

10.00-17.00

9.00-16.00

Tirsdag: 

10.00-17.00

9.00-16.00

Onsdag: 

10.00-17.00

9.00-16.00

Torsdag: 

10.00-17.00

9.00-16.00

Fredag: 

10.00-17.00

9.00-15.00

Lørdag:

10.00-16.00

Lukket

Søndag:

Lukket

Lukket

Helligdage:

Se helligdage på nordfynskommune.dk/genbrug 

Lukket

Sikker besked til Genbrug og Renovation
Kræver NEM-ID
Svarer som regel indenfor 2 arbejdsdage