2 medarbejdere til Børnehuset Nordmark i Distrikt Søndersø

Ansøgningsfrist d. 23.07.2020

I Børnehuset Nordmark, Distrikt Søndersø søger vi 2 nye medarbejdere.
  • 1 pædagog på 35 timer ugentligt
  • 1 pædagogmedhjælper på 33 timer ugentligt

Begge stillinger kan tiltrædes snarest muligt.

Børnehuset Nordmark er beliggende i Søndersø by. Vi ligger i sammenhæng med Søndersøskolen afd. Nordmark og kan let bruge skolens faciliteter. Vi består pt. af 56 glade børn og 4 erfarne medarbejdere. Vi er fordelt på tre basisgrupper, hvoraf de kommende skolebørn er i deres egen gruppe. Vi har gode fysiske rammer, hvor vi kan udfolde os i forskellige aktiviteter både inde og ude. Hver fredag huser vi dagplejens legestue, dette for at lette overgangen fra dagpleje til børnehave.

Vi arbejder på tværs af basisgrupperne, hvor vi positionerer os med forskellige roller. Vi har været en del af forskningsprojektet Program Læringsledelse, som stillede krav til systematisk, organisering og faglig refleksion over egen praksis, dette i forhold til børnenes trivsel, udvikling og læring. Dette er en systematik, der er kommet for at blive. Udelivet spiller en stor rolle. Derudover er bl.a. dialogisk læsning, legen som værdi, og Marte Meo metoden en stor del af vores pædagogiske arbejde.

Vi søger en pædagog som:

  • har et velfunderet børnesyn og arbejder ud fra barnets perspektiv
  • har den anerkendende tilgang på “plads” i sit pædagogiske arbejde
  • har et legende og humørfyldt sind
  • kan praktisere tilknytnings- og relationsarbejde
  • positivt guider og tager ledelse af børns trivsel, udvikling og læring
  • kan arbejde struktureret og med positionering
  • er klar til at bidrage med implementeringen af den styrkede pædagogiske læreplan
  • ser, forstår og handler på børns og forældres forskelligheder
  • har lyst og tør bidrage med faglige refleksioner og åben dialog
  • ser det som et must at følge med i ny viden og forskning på dagtilbudsområdet.
Vi tilbyder:
Et godt og fagligt velfunderet hus med høj arbejdsmoral- og glæde, både i forhold til børn, forældre og samarbejdspartnere.

Vi har også et spændende samarbejde med de 4 andre børnehuse og dagplejen i distriktet.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning vedhæftet uddannelsesbeviser, relevante bilag og referencer senest torsdag den 23. juli 2020.

Samtaler afholdes onsdag den 29. juli 2020.

Vil du vide mere, kan du henvende dig til:
  • Pædagogisk teamleder Laila Christensen, som kan kontaktes den 2. juli i tidsrummet fra kl. 12 til 15 på tlf. 21 19 05 69.
  • Dagtilbudsleder Inge Lise Andersen som kan kontaktes onsdag den 1. juli 2020 i tidsrummet fra kl. 8 til 12 på telefon 29 33 75 89.
Begge kan tillige træffes efter den 27. juli 2020.
Interesseret? Søg stillingen

Ekstra oplysninger

  • Ansøgningsfrist: 23-07-2020
  • Samtaledato: 29. juli 2020
  • Ansættelsesdato: Snarest muligt
  • Kontrakt-/ansættelsestype: Fastansættelse
  • Arbejdstid: Deltid
  • Særlige krav: Tilfredsstillende børne- og straffeattest
  • Overenskomst: Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst
  • Arbejdssted: Søndersø