Til dig der kan og gerne vil hjælpe - med sundhedsfaglig baggrund

Vi har brug for din hjælp


Vi forudser, at vi får brug for ekstra sundhedsfaglig arbejdskraft i forbindelse med den aktuelle situation med ny coronavirus.

Vi får brug for flere fagpersoner fx pensionerede læger, tidligere sygeplejersker, medicin- og sygeplejerskestuderende, SOSU-medarbejdere eller sundhedspersonale på orlov fra faget, hvis coronavirussen for alvor får fat.

Vi søger nu at mobilisere alle de gode kræfter i kampen mod coronavirussen og har derfor oprettet en jobbank, som vi beder dig om at tilmelde dig.

Har du lyst til og mulighed for at tilbyde din arbejdskraft i Nordfyns Kommune i den aktuelle situation? Så klik på linket nedenfor for at tilmelde dig jobbanken.

Vi kontakter dig, hvis vi får behov for netop dine hænder og kompetencer.

Du vil få løn ifølge overenskomsten.


Læs mere her