Anbefalede metoder

Generelt bør Kæmpebjørneklo bekæmpes tidligt på sæsonen, inden den sætter frø. Ofte vil det være nødvendigt at følge op med mere bekæmpelse senere på sæsonen. Indsatsen kan godt strække sig over flere år, da der kan gemme sig en stor frøpulje i jorden. Det er derfor vigtigt at være vedholdende i sin bekæmpelse.

Der er flere forskellige metoder til bekæmpelse alt efter typen af areal, bestandens størrelse og tidspunktet for bekæmpelse. Man skal altid være meget opmærksom på risikoen for at få saft på huden, når man foretager bekæmpelse.

Anbefalede bekæmpelsesmetode

Det skal tilstræbes, at der foretages bekæmpelse uden brug af sprøjtemidler

Bekæmpelsesmetoden skal afvejes ift. forekomsten af bjørneklo i områder, tilgængeligheden til området/i området og jordbundens beskaffenhed.

Bekæmpelse kan dog ske med pesticider i områder med kraftig forekomst af bjørneklo.  Sprøjtemidler tillades for at understøtte at en reel bekæmpelse foretages, da opgaven kan være stor i områder med kraftig forekomst. Anvendelse af sprøjtemidler skal ske ved at pletsprøjte direkte på den enkelte bjørnekloplante.

Der må ikke benyttes sprøjtemidler på beskyttet natur uden dispensation fra Naturbeskyttelsesloven. Ved bekæmpelse langs med vandløb og søer må sprøjtemidler ikke kunne komme i vandet. Visse sprøjtemidler har afstandskrav til vandmiljø. Læs altid omhyggeligt produktets datablad.

Hvis der er en spredt forekomst eller en forekomst, som muliggør andre bekæmpelsesmetoder, f.eks. slåning og rodstikning, under hensyn til proportionalitetsprincippet, skal disse metoder anvendes.

Kort om bekæmpelsesmetoder


Rodstikning

Den mest effektive, men også mest krævende metode, er at rodstikke planterne. Rodstikning sker ved at skære roden over med en skarpsleben spade i et skråt snit ca. 10-15 cm under jordoverfladen. Det er vigtigt at skære roden helt over, så planten ikke skyder igen. Metoden er mest egnet til enkeltplanter eller små bestande.


Slåning

Man kan også slå arealer med kæmpebjørneklo. Arealerne kan enten slås med le (eller planterne kan skæres over med skuffejern), hvis det er mellemstore bestande eller maskinelt, hvis det er store bestande. Vær særlig opmærksom på plantesaft ved slåning med buskrydder.


Græsning

Kæmpebjørneklo kan også bekæmpes ved græsning. Får og flere arter af kvæg æder villigt af kæmpebjørneklo og forhindrer, at planten sætter frø. Metoden kan eventuelt anvendes som opfølgende indsats efter en indledende slåning. Græsning som eneste bekæmpelsesmetode kan forventes at tage 10-15 år.


Skærmkapning

Metoden kan anvendes, som en sidste udvej. Hvis planten har sat skærme og frø, men endnu ikke har smidt frø, kan frøspredning forhindres ved at kappe skærmene af. Skærme skal kappes lige under skærmen, hvilket får planten til at dø. Skærmene skal efterfølgende samles ind og destrueres, så frøene ikke får mulighed for at tvangsmodne og spredes.


Jordbearbejdning

Meget store bestande kan bekæmpes med gentagne jordbearbejdninger. Metoden må ikke benyttes på arealer med beskyttet natur eller andre arealer, hvor jordbearbejdning i øvrigt ikke er tilladt.


Sprøjtning

Planterne kan også bekæmpes med Round-Up. Det anbefales, at denne metode kun bruges til at bekæmpe meget store bestande. Round-Up må ikke anvendes nær vandløb og på arealer med beskyttet natur.


Sprøjtning kan være effektivt ved anvendelse først på sæsonen, dvs. før Grundlovsdag. Sprøjtning sent på sæsonen kan medføre tvangsmodning af frø.


Yderligere information

Der findes mere udførlig information på kommunens hjemmeside. Her findes der også information om arter, der kan forveksles med kæmpebjørneklo og som ikke skal bekæmpes, for eksempel almindelig bjørneklo, strand-kvan mv.