Hvad ydes der tilskud til?

Der ydes tilskud til undervisning, studiekredse, foredragsvirksomhed og aktiviteter tilrettelagt som fleksible tilrettelæggelsesformer, hvortil der er knyttet en deltagerbetaling samt til debatskabende aktiviteter.

Tilskud ydes under forudsætning af, at ledere og lærere aflønnes i henhold til regler udarbejdet af Undervisningsministeriet. Denne betingelse gælder dog ikke for debatskabende aktiviteter eller for aktiviteter tilrettelagt som fleksible tilrettelæggelsesformer.