Bederslev Dale

Bederslev Dale er et fint besøgsmål med mange spændende fortidslevn.


Kør nord ud af Bederslev og drej til venstre eller gennem Roerslev og mod syd af Dalene.

Kort
 

Gregers Begtrup, 1806, skriver:
”Nørre-Sletten er aldeles bar og skovløs. Brændet må på denne Egn hentes flere Miil borte. …”


Jacob Aal Hofman (Bang), 1843, skriver:
”Det var et Ønske, at de Steder i Amtet, som egner sig for Naaletræet, maatte efterhånden cultiveres hermed, især da der netop findes saadanne i de Egne, der for tiden er fattigst paa Skov.; saaledes Sandbanken i Bederslev og Uggerslev Sogne….”


Første gang skovplantningen omtales er i Trap 2. udg. 1872. Her står at ’endeel Jord er indtaget til Skovcultur’. Det drejede sig om ca. 175 ha. I Bederslev og Rorslev sogne nord for Bederslev.


Der blev plantet grantræer hen over gamle marker. Området havde i århundreder været dyrket og jorden pløjet op i ’højryggede agre’. Dvs. lange, smalle agre som pløjes ind mod midten og efter nogle år fremstår som 10-20 meter brede, op til 1 meter høje og meget lange strimler. Disse agre, som kan være hen mod 1000 år gamle ligger nu som tydelig bund i skoven. De ses overalt. Check højdekortet nedenfor.


Dalene har været anvendt til landbrug siden ca. 4000 år før Kr. Det ses af, at man i begyndelsen af yngre stenalder har bygget dysser og jættestuer. Disse tolkes som tegn på, at nogen besad og brugte jorden. Anvendelse fortsatte gennem oldtiden, idet der er fire ’rundhøje’, som kan være fra sten-, bronze- eller jernalder.


Egebjerggård ejer skoven i dag. I historisk tid, (efter vikingetiden), har jorderne mest været ejet af de store godser på Nordfyn. De var bortfæstet til bønder i Bederslev og Roeslev indtil anden halvdel af 1800-tallet.


Fortidsminderne: 


Ikke fredede fortidslevn: 


Sten- og jorddiger:
Rundt om skovplantningen ligger jorddiger, såkaldte fredskovsdiger. De er stejle (oprindelig lodrette) på marksiden og skrå på skovsiden. Ideen var, at kreaturer skulle forhindres i at komme ind i skoven, men kunne komme ud igen, hvis de alligevel var kommet ind. I det hele taget er egnen og skoven præget af beskyttede udskiftningsdiger fra 1800-tallet. Der løber et sogneskel øst-vest midt i skoven.

Mod nordvest grænser Dalene til en mose, som med vandhuller bærer tydelige præg af ældre råstofindvinding. Bakkerne inde i skoven har også været sandgrave i århundreder.


Adgang til Dalene sker af vejene Holemarken og Dalene. Der er mange steder at parkere. Dalene er privat skov. Respekter venligt anvisninger på skiltene.


Luftfoto

Dette kort er sat sammen af luftfoto og højdedata. Det viser tydeligt de højryggede agre som 'vaskebrætstrukturer' i skovbunden. Agrene løber od lavere områder, så vandet kan drænes fra dem. De kan være op til 400 meter lange. Området blev tilplantet med den importerede træsort, gran, i 1860erne.


Agrene

Agrene ses som striber på tværs af billedet. Når man først får blik for det, ses de nemt.


Baunehøj

Baunehøj


Underskov

Underskoven er bidt væk af dyr, så man kan kikke under træerne.