Bookning

Alle skoler, institutioner og foreninger i Nordfyns Kommune kan booke udstyret i grejbanken. Der udlånes ikke udstyr til private formål.


Ønsker du at booke grejbanktraileren, skal du gøre det senest 14 dage før, du skal bruge den. Traileren er gratis at låne.

Formular til booking af trailer: Booking af grejbanktrailer

Udfyld formularen og send den til vejogpark@nordfynskommune.dk Din booking er gældende, når du har modtaget en bekræftelsesmail.

Vil du gerne låne udstyr udover det som er i traileren (fx. GPS'er, endoskop, ekstra cykeltrailer, snittehest mv.) skal du også udfylde og indsende formular for 'booking af enkeltdele'.

Totalvægten på traileren er 1.000 kg - vær opmærksom på, hvor meget din bil kan trække. Du kan også mod betaling (640 kr.) vælge at få leveret og afhentet traileren igen på en given adresse i Nordfyns Kommune.

Hvis du låner traileren i mere end 1 døgn, holdes som krav, at den låses inde i garage, hal eller lignende.