Kulturoplevelser i det fri

Trænger du også til at opleve noget kultur?


Her i coronatiden, hvor rigtig mange kulturtilbud er lukket ned og ikke kan opleves, vil Nordfyns Kommune hver uge komme med ideer til, hvor du udendørs, uden risiko for smitte og ganske gratis, stadig kan møde og opleve kulturen og kulturarven på Nordfyn – så følg med på Nordfyns Kommunes facebook ”Nordfyns Kulturliv” og her på hjemmesiden og få ideer til, hvor f.eks. weekendens ture kan gå hen. 

Vi kan løfte sløret for, at du gennem de næste uger vil kunne tage på en rejse tilbage til såvel Vikingetiden som Besættelsestiden. 

Og når du tager på tur – så husk at holde afstand til andre og følg myndighedernes retningslinjer for coronasmitte. (Se mere på: www.coronasmitte.dk)

Bederslev Dale

Bederslev Dale er et fint besøgsmål med mange spændende fortidslevn.


Kør nord ud af Bederslev og drej til venstre eller gennem Roerslev og mod syd af Dalene.

Kort
 
  • Rød: fredede fortidsminder
  • Blå: ikke-fredede fortidsminder
  • Brun: beskyttede diger

Gregers Begtrup, 1806, skriver:
”Nørre-Sletten er aldeles bar og skovløs. Brændet må på denne Egn hentes flere Miil borte. …”


Jacob Aal Hofman (Bang), 1843, skriver:
”Det var et Ønske, at de Steder i Amtet, som egner sig for Naaletræet, maatte efterhånden cultiveres hermed, især da der netop findes saadanne i de Egne, der for tiden er fattigst paa Skov.; saaledes Sandbanken i Bederslev og Uggerslev Sogne….”


Første gang skovplantningen omtales er i Trap 2. udg. 1872. Her står at ’endeel Jord er indtaget til Skovcultur’. Det drejede sig om ca. 175 ha. I Bederslev og Rorslev sogne nord for Bederslev.


Der blev plantet grantræer hen over gamle marker. Området havde i århundreder været dyrket og jorden pløjet op i ’højryggede agre’. Dvs. lange, smalle agre som pløjes ind mod midten og efter nogle år fremstår som 10-20 meter brede, op til 1 meter høje og meget lange strimler. Disse agre, som kan være hen mod 1000 år gamle ligger nu som tydelig bund i skoven. De ses overalt. Check højdekortet nedenfor.


Dalene har været anvendt til landbrug siden ca. 4000 år før Kr. Det ses af, at man i begyndelsen af yngre stenalder har bygget dysser og jættestuer. Disse tolkes som tegn på, at nogen besad og brugte jorden. Anvendelse fortsatte gennem oldtiden, idet der er fire ’rundhøje’, som kan være fra sten-, bronze- eller jernalder.


Egebjerggård ejer skoven i dag. I historisk tid, (efter vikingetiden), har jorderne mest været ejet af de store godser på Nordfyn. De var bortfæstet til bønder i Bederslev og Roeslev indtil anden halvdel af 1800-tallet.


Fortidsminderne: 
  • Vesterhøj er en ’stenbygget grav’ fra yngre stenalder ca. 4000 til ca. 2800 fvt.
  • Bavnehøj er en ’rundhøj’ fra oldtiden, og i historisk tid blevet brugt til varsling ved baune = bål på toppen.
  • I den vestlige del, lige nord for ejerlavsgrænsen til Roerslev, ligger en rundhøj fra oldtiden.
  • Fredede fortidsminder: se nærmere her: http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Kort/ 


Ikke fredede fortidslevn: 

  • På Gibbestue Bagge ligger rester af en dysse eller jættestue
  • I nordskellet mod Roerslev Mark ligger en rundhøj fra oldtiden.
  • Umiddelbart sydøst herfor endnu en rundhøj fra oldtiden.
  • I skellet mod syd, mod Bederslev Mark ligger en rundhøj fra oldtiden.
  • I trekanten øst for Skovfogedhuset ligger en rundhøj fra oldtiden.


Sten- og jorddiger:
Rundt om skovplantningen ligger jorddiger, såkaldte fredskovsdiger. De er stejle (oprindelig lodrette) på marksiden og skrå på skovsiden. Ideen var, at kreaturer skulle forhindres i at komme ind i skoven, men kunne komme ud igen, hvis de alligevel var kommet ind. I det hele taget er egnen og skoven præget af beskyttede udskiftningsdiger fra 1800-tallet. Der løber et sogneskel øst-vest midt i skoven.

Mod nordvest grænser Dalene til en mose, som med vandhuller bærer tydelige præg af ældre råstofindvinding. Bakkerne inde i skoven har også været sandgrave i århundreder.


Adgang til Dalene sker af vejene Holemarken og Dalene. Der er mange steder at parkere. Dalene er privat skov. Respekter venligt anvisninger på skiltene.


Luftfoto

Dette kort er sat sammen af luftfoto og højdedata. Det viser tydeligt de højryggede agre som 'vaskebrætstrukturer' i skovbunden. Agrene løber od lavere områder, så vandet kan drænes fra dem. De kan være op til 400 meter lange. Området blev tilplantet med den importerede træsort, gran, i 1860erne.


Agrene

Agrene ses som striber på tværs af billedet. Når man først får blik for det, ses de nemt.


Baunehøj

Baunehøj


Underskov

Underskoven er bidt væk af dyr, så man kan kikke under træerne.

Betonbunker og rullebaner - tyskernes besættelse af Nordfyn

Den 4. maj 2020 om aftenen er det 75 år siden, at Danmark, efter fem års besættelse af tyskerne, atter blev frit. 


75 året for Befrielsen skulle have været fejret over hele landet. Meget af fejringen er udsat pga. coronakrisen, men på Nordfyn er det faktisk muligt at tage en rejse tilbage i tiden og opleve nogle af de steder, der havde betydning under besættelsen. 

 
Tag en tur til Beldringe lufthavn (Lufthavnvej 136, 5270 Odense NV) og oplev bl.a. de bunkere, som stadig ligger her. 

Lufthavnen var oprindelig én af fire nye flyvepladser, som den tyske besættelsesmagt etablerede i 1944-45 i Danmark . Man beslaglagde områder fra omkringboende landmænd og anlagde en startbane  og  rullebaner - som stadig kan ses. Man byggede fem bunkere og rykkede ind i Rosendal, som er den gamle gård, der ligger lige ved siden af den nuværende lufthavn. Der var også fem maskingeværstillinger. 
 
Den nærliggende Allesø-hallen er oprindelig en tysk hangar. Der blev bygget en 10 km lang taxi/rullebane rundt om hele området som også gik gennem Allesø by. Enkelte strækninger er stadig bevaret . Det beslaglagte område var på ca. 3000 tønder land. Flyvepladsen kom aldrig helt i brug, men blev dog brugt til øvelsesflyvning, og ved 2. Verdenskrigs slutning stod der 60 tyske fly evakueret fra øst-området. Biler og andet materiel blev udsat for sabotage. Ved krigens slutning og årene efter var flyvepladsen og Allesø anvendt som lejr for 1500 tyske flygtninge, børn, unge, kvinder og ældre . Det er kulturarv af national betydning og har du lyst til at vide mere om 2. Verdenskrig kan du når coronakrisen er ovre besøge Besættelsesmuseum Fyn, holder til i gården Rosendal. 
 
Når du ankommer til lufthavnen Bladstrupvej-Lufthavnsvej kommer du først forbi en kommandobunker. Den er nu en del af Besættelsesmuseum Fyn. En bunker ligger synlig inden for hegnet og der er én på nabogårdens mark. Rosendal ligger der som nævnt endnu. Forskellige våben og tankspærringer, såkaldte ’panserbukke’. De ses udenfor.


  • Hvor tæt var 2. Verdenskrig på din familie? – har du f.eks. familiemedlemmer, der var modstandsfolk?  – hvis du ikke ved det, kan du undersøge det i det store arkiv, som Nationalmuseet har over modstandsfolk: http://modstand.natmus.dk/

Kommandobunker med spanske ryttere foran

Kommandobunker med panserbukke foran.

NY! En tur til Bogense

Bogense er en middelalderlig købstad. Den blev anlagt i 1200-tallet beskyttet af kongsgården Harritslev. Den er meget velbevaret med et fint torv og gamle gader: 


Adelgade, som var den fineste gade. En adelgade eller ’algade’ findes i hver tredje købstad.


Østergade, som også var prestigefyldt. Verdenshjørnerne blev brugt som navne i næsten alle købstæder.


St. Annagade, som muligvis viser tilbage til et ukendt kloster m.fl. Det var meget almindeligt at navngive med udgangspunkt i kirkelige institutioner.


Gadernes forløb er uændrede fra middelalderen. Noget særligt er ’vandgangene’, de fire små gyder, der leder fra Adelgade ned til Bybækken.

De gamle købstæder kunne ikke leve af foder- og fødevareforsyninger fra det omliggende land. Så man drev landbrug. I Bogense på mere end 600 ha. jord. 65 indbyggere drev landbrug i 1866.


Samme år var der 119 heste, 312 stykker kvæg, 471 får og 208 svin til byens ca. 1900 indbyggere. 

Der er fem fredede bygninger. De er kulturarv af national  betydning. Se dem her: 
  • Bryggergården, Adelgade 44 fra 1820, 
  • Adelgade 54 fra 1700-tallet, 
  • Østergade 2, 15-1600-tallet, 
  • Østergade 19, 1600-tallet samt 
  • St. Annagade 4, Det gamle Rådhus fra 1844.
Se desuden:
Stationen fra 1882, nu museum.

Kort Bogense

Billede er fra: https://www.wikiwand.com/da/Bogense


Kort over Bogense ca. 1900. Det viser fint, at byen stort set ikke var blevet større siden middelalderen. Det viser også, at inden for den gamle ramme/struktur er der blevet plads til moderne institutioner såsom epidemihospital, teknisk skole, realskole, sygehus, station, telegrafstation og svineslagteri.


Detalje fra torvet:

Østergade 19 med kig op mod rådhuset


Østergade 19

 

Nedkastningssteder på Nordfyn - tag en tur til Enebærodde

Under besættelsen modtog modstandsbevægelsen våben og udstyr fra England. Det blev kastet ned med faldskærme i små containere. 


På Nordfyn skete der nedkastninger på Enebærodde og ved Rugård. Nedkastningerne foregik om natten på åbne arealer. Flyene modtog lyssignaler fra jorden, så man ramte de rigtige steder. Materiellet blev blandt andet brugt til sabotage ved Beldringe Flyveplads. 


På Enebærodde ligger Martinegården fra midt i 1800-tallet. Her holdt modstandsfolkene til.


Til Enebæroddes militærhistorie hører, at der blev anlagt to skanser under Englandskrigen 1807-14. De ses både på kortet nedenfor og i felten. Ved den sydlige vej ca. 250 m. før fyret og ca. 50 m. nordvest for fyret. Der er (nu) tale om lave volde omgivet af flade grave.


Det første fyr blev bygget i 1861 for at lede skibsfarten sikkert til og - igennem Gabet. I tilgift anlagde man Fyns første telefonforbindelse i 1884. Den gik fra Fyret gennem Enebærodde via Klintebjerg og Stige til Odense Havn. Her kunne man via telefonen i god tid blive orienteret om indsejlende skibe.


Se fx dette link til Nationalmuseet: https://historiskatlas.dk/@55.5275830,10.5343840,16z

Enebærodde er en tange bygget op af strandvolde. Den opstod formodentlig for ca. 2000 år siden. Den rummer et interessant dyre- og planteliv, herunder hugorm og hedelyng. 


Besøg på Enebærodde medfører en vandring eller cykeltur på ca. 13 km. Man parkerer ved Enebærodde Strand for enden af Tygesvej ved Hasmark Strand.


Hjemmeside



Kort 1880

Kort fra ca. 1880


Kort 2000

Kort fra ca. 2000


Skansen

Skansen 250 meter sydvest for fyret.




Rugård-området

Dette turforslag går til egnen omkring hovedgården Rugård. Det er den nordlige del af Højfyn, skovegnen som indtil højmiddelalderen næsten var ubeboet.

Kort Rugård

 
I 1300-tallet begyndte en rydning af skoven som basis for bebyggelser med ’skovnavne’ fx Rugård, som kommer af ’rud’ som betyder rydning. Eller Sasserod, som kommer af mandsnavnet ’Sasur’ sat sammen med ’rud’. Navne med ’skov’, ’tved’, ’slet’, ’rød’, ’brænde’ er af sammen type og alder. 


I det kuperede terræn med bakker, stejle skråninger adskilt af moser og søer, var der ikke plads til landsbyer og kun begrænset korndyrkning. Man levede af skovbrug, kreatur- og svinehold, tegl- og lerkarfremstilling og tørvegravning. Alle de søer og vandhuller, man ser i dag, er gamle tørvegrave og er altså menneskeskabte.


Skovegnen er varieret og landskabeligt interessant, og fyldt med levn af historien.


Vi foreslår, at man laver en tur til egnen omkring Rugård. Her kan man fx se:

  • Ventetornen. En gammel tjørn, som står der, hvor bønderne ventede med deres vogne (op til 100), når kongen eller hans embedsmænd skulle transporteres rundt. På vej fra Odense til Middelfart skiftede man til et nyt hold bønder, ved Ventetornen. Den slags pligtkørsen kaldtes ’ægt’. Al den venten har også givet navn til nabogården ’Venteløkke’.

Ventetornen
Ventetornen

  • Rugård. En hovedgård fra middelalderen. Den nævnes første gang i kilderne i 1398. Den opstod som kongeborg og blev hovedsæde i Rugårds Len (Skovby Herred) med ca. 100 gårde. I 1718 blev den centrum for officererne i Det Fynske Rytterdistrikt. Alle bygninger undtagen beboelse og stalde blev fjernet, og markene udlagt til græsning for hestene. Til hovedgården hører vandmøllen, som også er savmølle, og som får vand fra den store møllesø i haven.


  • Hvis man har lyst, kan man besøge den lille skov Fuglehave. Det navn er sjovt, idet det i gamle dage var ’folehave’, som betyder ’det indhegnede område til unge heste. Det har altså ikke noget med fugle at gøre.


  • Slut turen af med at køre forbi Skovmøllen. Det er bygningerne til en gammel, rig, vandmølle, som ligger malerisk i bakkerne. Møllen fik ikke specielt meget vand, og kunne ikke male i frost og tørke. Om sommeren blev dammen brugt til græsning.

Skovmøllen

Skovmøllen

Vagtbygningen på Middelfartvej

Sydvest for Skovby ved Middelfartvej 78, 5400 Bogense ligger i dag et forstærket hus, hvor radarstationens strømgenerator stod. Bygningen blev også brugt til administration af flygtningelejren under og umiddelbart efter 2. Verdenskrig.  
 
Du kan tage en tur forbi området og ved hjælp af teksten, kortet og billederne herfra siden forestille dig, hvordan der var under 2. Verdenskrig, hvor tyskerne havde en radarstation med kodenavn FAUN her. Den kan ses på Luftwaffe-billedet fra 1944 her nedenfor. 
 
Stationen overvågede lufttrafikken og sørgede for at lede tyske natjager frem til allierede bombefly. Sådanne radarstationer var spredt over hele Danmark. FAUN blev også i visse tilfælde hjemsted for arrest og tortur af tilfangetagne modstandsfolk fra Nordfyn.
 
Ved Befrielsen overtog modstandsbevægelsen stationen, og i juli 1945 kom englænderne til. De fjernede det værdifulde tekniske udstyr. Herefter blev stationen frem til april 1946 ændret til lejr for østpreussiske flygtninge. 
 
I starten i interimistiske bygninger, men efter tilflytning af barakker fra andre steder, etablering af ordentlige sanitære installationer, køkkenhave, børnehave og skole, blev det bolig for henved 1200 flygtninge. Mange ældre men også mange børn. I alt var der, så vidt det kan tælles på oversigtsbilledet nedenfor, ca. 50 bygninger i lejren.


Tysk radar- og pejlestation og flygtningelejr.

Efter: Petersen, Palle E.: Skovby-lejren - Tysk radar- og pejlestation og flygtningelejr.

Sletten 2001 side 54-64.



Luftwaffe 1944

Luftwaffe 1944


Vagtbygning

Vagtbygningen ved Middelfartvej 78, 5400 Bogense, overfor, hvor radarstationen og lejeren lå.

Siden blev sidst opdateret 29.05.2020 af indholdsansvarlig IBKRIS

Kontakt

Kultur og Fritid
Otterup Rådhus
Rådhuspladsen 2
5450 Otterup

Tlf.: 64 82 80 90
Send os en sikker besked

Åbnings- og telefontid

Mandag: 09.00 - 15.00
Tirsdag: 09.00 - 15.00
Onsdag: 09.00 - 15.00
Torsdag: 09.00 - 17.00
Fredag: 09.00 - 13.00