Nordfyns Kommune logo, til forsiden

Oplev ægte vikingestemning

Tag hele familien med på en rejse tilbage i tiden, når Nordfyns Vikingemarked indtager Glavendruplunden nær Skamby den 2. og 3. september 2023.

Den første weekend i september åbner Nordfyns Vikingemarked. Markedet byder på vikingekampshows, guidede rundture og meget mere. Hele weekenden er der arbejdende værksteder, hvor du kan prøve en brynje, se hvordan vikingerne farver garn, filter uld, arbejder i læder og laver pileflet.

I kan også møde krigere og handelsmænd, træskærere, glasperlemagere og smede, ligesom der vil være et væld af aktiviteter for hele familien. 

I kan blandt andet:

  • opleve ildshow og vikingekampshow
  • få testet jeres evner i bueskydning
  • høre myter og historier for børn og barnlige sjæle
  • prøve at holde en rigtig ugle
  • møde en masse gøglere.

I kan naturligvis også få stillet sulten med lækker og autentisk vikingemad. 

Vi glæder os til at se jer til Fyns hyggeligste vikingemarked.