Valgsteder og tilgængelighed
Stem på et valgsted den 1. juni
Du kan stemme på et af 13 valgsteder i Nordfyns Kommune fra kl. 08.00-20.00 på valgdagen.
Hvis du ikke kan komme ind på valgstedet, kan du stemme fra bilen.
- Følg skiltene til handicapparkeringen og ring på klokken. Så kommer vi ud og hjælper dig med at stemme.
Lige som ved tidligere valg vil du få tilsendt et valgkort, som fortæller dig hvilket valgsted, du skal stemme på. Hvis du ikke har modtaget valgkortet den 27. maj, bedes du kontakte Borgerservice.
Der er 13 valgsteder i Nordfyns Kommune
- Bogense Skole, afd. Bogense, Gyldensteenvej 2, 5400 Bogense
- Bogense Skole, afd. Kongslund, Middelfartvej 8, 5400 Bogense
- Nørreby Forsamlingshus, Klintevej 52, 5400 Bogense
- Heldagsskolen, Horsebækvej 97, 5450 Otterup
- Kystskolen, afd. Krogsbølle, Krogsbølle Bygade 54, 5450 Otterup
- Kystskolen, afd. Løkkemark, Bogensevej 16, 5450 Otterup
- Sletten Skole, afd. Nordvest, Horsebækvej 25, 5450 Otterup
- Sletten Skole, afd. Skovløkke, Skovgyden 60, 5450 Otterup
- Havrehedskolen, afd. Veflinge, Vedel Simonsensvej 31, 5474 Veflinge
- Havrehedskolen, afd. Havrehed, Rugårdsvej 729, 5462 Morud
- Særslev- Hårslev-skolen, afd. Hårslev, Vejruphuse 2, 5471 Søndersø
- Særslev-Hårslev-skolen, afd. Særslev, Vestergade 5, 5471 Søndersø
- Søndersøskolen, afd. Nordmark, Ullerupvænget 10, 5471 Søndersø.
Det vil fremgå af dit valgkort, på hvilket valgsted du skal afgive din stemme.
Hjælpemidler på alle valgsteder
På alle valgsteder i Nordfyns Kommune er der følgende hjælpemidler til rådighed for borgere med nedsat syn:
- en sort filtpen
- en lup
- en LED-lampe
- en overlægsplade til stemmesedlen til brug ved afkrydsning.
På valgstedet 'Sletten Skole, afdeling Nordvest' i Otterup
På Sletten skole i Otterup er der desuden:
- et forstørrelsesapparat med skærm af typen CCTV (Closed Circuit Television) til borgere med nedsat syn.
- et hæve/sænkebord til rådighed for kørestolsbrugere.
Sådan flytter du valgsted
Ønsker du, på grund af handicap eller nedsat førlighed, at afgive stemme på valgdagen på valgstedet 'Sletten Skole, afdeling Nordvest' i Otterup i stedet for det afstemningssted, du er tilknyttet, skal ansøge kommunen herom tidligst onsdag den 4. maj og senest tirsdag den 24. maj kl. 12.00.
Ansøgningsskema kan rekvireres ved kontakt til Borgerservice.
Afgiv din stemme pr. brev (frist er udløbet!)
Du kan brevstemme fra onsdag d. 20. april til og med lørdag d. 28. maj.
Du kan afgive din brevstemme på alle brevstemmesteder i Danmark. Se hvor, hos den pågældende kommune.
Brevstemmeafgivning i Nordfyns Kommune
Du brevstemmer på Bibliotek og Borgerservice i Bogense, Otterup og Søndersø. Det er IKKE nødvendigt at bestille tid for at brevstemme, men du skal komme i de betjente åbningstider.
Se åbningstiderne på Bibliotek og Borgerservices hjemmeside. Derudover holder Bibliotek og Borgerservice ekstraordinært åbent til brevstemmeafgivning:
- Bogense Bibliotek & Borgerservice: lørdag d. 28. maj kl. 9.00-13.00
- Otterup Bibliotek & Borgerservice: lørdag d. 21. maj kl. 9.00-13.00 og lørdag d. 28. maj kl. 9.00-16.00
- Søndersø Bibliotek & Borgerservice: lørdag d. 28. maj kl. 9.00-13.00
HUSK Legitimation!
Sygesikringsbevis, kørekort, pas eller lignende skal medbringes. Men det er ikke nødvendigt at medbringe dit valgkort!
Brevstemmeafgivning i hjemmet
Hvis du på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke kan komme til det almindelige afstemningssted på valgdagen, kan du afgive stemme i hjemmet eller på det plejehjem el.lign., hvor du opholder dig. Det er dog en betingelse, at du ansøger om det.
Ansøgningen skal være Borgerservice i hænde mellem onsdag den 4. maj og fredag den 20. maj kl. 18.00.
Hvis du modtager hjemmehjælp, kan du få udleveret ansøgningsblanketten af hjemmehjælperen.
Der kommer to tilforordnede, en politisk udpeget og en administrativt ansat, for at indhente brevstemmer på plejehjemmene mandag den 23. maj, og i eget hjem onsdag den 25. maj.