Tilladelsen er givet efter Planlovens § 35.
Det er en betingelse for tilladelsen,
-
at den nye bygning opføres i samme afstand til vej som nabobebyggelsen på Daugstrupvej 31
-
at den nye bygning får samme visuelle udtryk som nabobebyggelsen på Daugstrupvej 31
-
at den nye bygning f.eks. opføres med samme taghældning, tagmateriale, facadebeklædning og materialer som nabobebyggelsen på Daugstrupvej 31.
Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år.
Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. En rettidig klage har opsættende virkning, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet.
Tilladelsen vedrører kun forholdet til landzonebestemmelserne. Andre nødvendige tilladelser skal søges hos relevante myndigheder.
Byggeriet må ikke påbegyndes, før der er givet byggetilladelse.
Offentliggørelse
Afgørelsen offentliggøres på kommunens hjemmeside www.nordfynskommune.dk den 27/6-2023.
Landzonetilladelsen kan ikke udnyttes før klagefristen er udløbet dvs. d. 26/7-2023.
Ansøgningen
Der er søgt om tilladelse til udstykning af ny grund på 1135 m2 samt opførelse af ny beboelsesbygning på matr.nr. 16d Østrup by, Østrup beliggende Daugstrupvej 33, 5450 Otterup.
Kommunens landzonetilladelse er nødvendig, fordi ejendommen ligger i landzone.
Faktiske forhold
Der ansøges om udstykning af grund på ca. 1135 m2 samt opførelse af enfamilieshus i et plan.
Den ansøgte bygnings materialer består af røde mursten, og taget består af røde cementtagsten med taghældning på ca. 30 grader. Bygningens maksimale højde svarer til et almindeligt 1 plans parcelhus dvs. ca. 6 meter.
Det nye enfamilieshus opføres med samme visuelle udtryk og i samme afstand til Daugstrupvej som naboejendommens boligbebyggelse på Daugstrupvej 31.

Ejendommen
Ejendommen ligger i landzone og er en landbrugsnoteret ejendom på ca. 12 ha. med beboelsesbygningerne beliggende mod den ansøgte udstykning. Ejendommen ligger imellem de to landsbyer Daugstrup og Østrup på en vej med spredt bebyggelse.
I henhold til kommunens byggesagsarkiv og BBR.registret, er der på ejendommen noteret følgende bygninger:
-
Bygning 1: stuehus til landbrugsejendom på 124 m2.
-
Bygning 4: maskinhus/garage på 31 m2.
-
Bygning 9: bygning til hestetræning på 85 m2.
-
Bygning 10: udbygning på 100 m2.
Kommuneplan
Ejendommen er ikke omfattet af retningslinjer i Nordfyns Kommuneplan 2021-2033 men beliggende ca. 250 meter fra det i kommuneplanen udpegede landsbyområde BE.24 i Østrup.
Øvrige bindinger/udpegninger
-
Skovbyggelinje
Det er Nordfyns Kommunes vurdering, at den ansøgte udstykning og opførelse af enfamilieshus vil have en meget begrænset indflydelse på det nærliggende skovareal, idet den nye grund og bolig opføres i umiddelbar nærhed af den sammenhængende bebyggelse i området.
Nordfyns Kommune har ikke besigtiget ejendommen.
Ansøgningen har været sendt i naboorientering hos naboerne i perioden 25/4-2023 til 13/5-2023.
Der er ikke modtaget bemærkninger til det ansøgte.
Begrundelse for afgørelsen
Nordfyns Kommune har vurderet at der kan gives landzonetilladelse til det ansøgte. Nedenfor er kommunens samlede vurdering.
Det er Nordfyns Kommunes vurdering, at det ønskede projekt er tilpasset landskabet, og at det ansøgte ikke er i strid med kommuneplanens udpegninger.
Kommunen vurderer, at det ansøgte har karakter af huludfyldning i forbindelse med et landsbymiljø, hvorfor der efter planlovens bestemmelser vil kunne gives tilladelse til det ansøgte.
Der er lagt vægt på:
-
Den nye grund er placeret mellem landbrugsejendommens beboelsesbygninger på Daugstrupvej 33 og enfamilieshuset på Daugstrupvej 31. Den nye grund udfylder hullet mellem de to ejendommes bygninger.
-
Den nye bygning der ønskes opført på den nye grund opføres med samme visuelle udtryk som enfamilieshuset på Daugstrupvej 31.
-
Det nye enfamlieshus opføres i samme afstand til Daugstrupvej som naboejendommens beboelsesbygning på Daugstrupvej 31.
-
Størrelsen på både den nye grund og den ansøgte bygning vil passe naturligt ind i den nærliggende bebyggelse.
Nordfyns Kommunes vurderer at, udstykningen af den nye grund og opførelse af et enfamilieshus, vil kunne indpasses naturligt i forhold til den nærliggende bebyggelse og landsbyen som helhed. Det vurderes, at det ansøgte vil have en begrænset påvirkning af de landskabelige forhold i området og naturen omkring det ansøgte.
Herudover er der i behandlingen lagt vægt på, at det ansøgte ikke tilsidesætter de hensyn som kommunen skal varetage efter planloven. Herunder de landskabelige hensyn samt hensynet til naboerne.
Natura 2000
Nordfyns Kommune vurderer, at byggearbejdet ikke vil have væsentlig indvirkning på dyre- og planteliv, herunder at der ikke vil ske forringelse eller beskadigelse af yngle-, vokse, eller rasteområder for særligt beskyttede arter jf. habitatsbekendtgørelsen.
Retsregler
Nordfyns Kommune har truffet afgørelse efter planlovens § 35.
Landzone skal som udgangspunkt friholdes for anden bebyggelse end den der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri.
Imidlertid kan kommunen meddele tilladelse til udstykning til nye boliger i landzone, hvor særlige forhold taler for det. Det gælder f.eks. i afgrænsede landsbyer eller anden tilsvarende sammenhængende bebyggelse, hvor opførelse af en ny bolig har karakter af huludfyldning. Huludfyldning betyder, at der f.eks. i en husrække er et tomt areal eller en ubebygget grund, hvor en ny bolig vil passe naturligt ind i landskabet.
Planlov
Planloven, lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020, og senere ændringer.
Kommuneplan 2017-29 for Nordfyns Kommune.
Øvrig lovgivning
Der er ikke taget stilling til øvrig lovgivning som f.eks. byggeloven, landbrugslov, skovloven mv.
Klagevejledning
Afgørelsen kan inden 4 uger fra offentliggørelsen påklages af enhver med retlig interesse i afgørelsen samt af landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har at beskytte natur og miljø eller varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen.
Hvis klagefristen udløber en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
Klage til Planklagenævnet indgives ved anvendelse af digital selvbetjening. Du klager via Klageportalen, der findes på Nævnenes Hus' hjemmeside. Du logger på, ligesom du plejer, typisk med MitID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Når du klager, skal du betale et gebyr, som for privatpersoner er på 900 kr. og for virksomheder, foreninger og offentlige myndigheder på 1.800 kr. Betaling af klagegebyr sker ved elektronisk overførsel til Planklagenævnet via Klageportalen.
Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, som ikke er indgivet ved digital selvbetjening. Nævnet kan undlade at afvise en klage, som ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at klager ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening.
Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Nordfyns Kommune, teknisk@nordfynskommune.dk. Kommunen videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.
Afgørelsen kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra offentliggørelsen.