Smittetal er stabile i Nordfyns Kommune

02.09.2020

Statens Serum Institut har her kl. 14.00 opdateret sine tal for corona-smittede i Nordfyns Kommune. Tallene er fortsat 8 registrede smittetilfælde inden for de seneste 7 dage.

 
 

    - Vi hæfter os ved, at tallene ikke stiger. Det tyder på, at vores borgere er gode til at passe på sig selv og hinanden. Det er stadig vigtigt at have fokus på de ting, man selv kan gøre - holde afstand, sørge for god håndhygiejne, nyse i ærmet osv. Vi anbefaler også vores borgere at downloade Smittestop-appen, som er et godt værktøj til at begrænse smitten, siger Judith Poulsen, chef for Sundhed og Rehabilitering.

 

Hotline i drift

Nordfyns Kommune åbnede her til morgen en lokal hotline, hvor borgere kan få besvaret spørgsmål. Der har været i alt fire opringninger til hotlinen, hovedsageligt fra forældre til skolebørn. Hotlinen +45 23 65 05 85 er bemandet alle hverdage fra kl. 7.00-8.30 og igen fra kl. 14.00-15.00.

 

Forældremøder er aflyst

I går besluttede krisestaben at aflyse alle planlagte forældremøder i kommunens skoler og dagtilbud, foreløbigt de næste 14 dage. Det sker ud fra et forsigtighedshensyn, så mulige smittekæder ikke blandes unødigt. Forældrene får direkte besked fra de respektive skoler og daginstitutioner om aflysninger.

 

Krisestab følger situation tæt

Nordfyns Kommune er i dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed, der fortsat vurderer, at der ikke er anledning til at indføre skærpede restriktioner i kommunen. Krisestaben vil i de følgende dage følge smitteudviklingen tæt og sætte ind med initiativer, hvis det bliver nødvendigt.

 
Kontaktinformation

Chef for Sundhed og Rehabilitering Judith Poulsen, mobil 29 17 35 68
Presse- og kommunikationsansvarlig Søren Oldenborg Berg, mobil 29 16 09 82