Nordfyns Kommune: Genbrugspladser åbner for aflevering af miljøfarligt affald

23.04.2020

Da genbrugspladserne åbnede den 31. marts 2020, omfattede det i første omgang ikke modtagelse af miljøfarligt affald. Da der ikke længere er pres på genbrugspladserne, får borgere nu også muligt at komme af med den type affald. Det sker fra i morgen fredag den 24. april.

 
 

Når åbningen i første omgang ikke omfattede det farlige affald, var det for at sikre en hurtig afvikling af den store mængde affald, som efter tre ugers lukning af genbrugspladserne havde hobet sig op hos borgerne. Men det rådes der altså bod på nu.

 

Formand for Teknik- og Miljøudvalget Anders Thingholm siger:

- Rigtig mange har efterhånden været forbi pladserne, og det gør, at vi nu gradvist kan vi vende tilbage til mere normale tilstande. Jeg ser åbningen af stationen for miljøfarligt affald som et skridt i den retning. At vi overhovedet er nået dertil så hurtigt, skyldes den positive indstilling og tålmodighed, som borgerne har lagt for dagen, godt hjulpet af medarbejderne på pladserne, der har været dygtige til at få tingene til at glide..

 

Det indtryk bakkes op af Hans Rasmussen, der er leder af Genbrug og Renovation:

- Vi har oplevet, at der har været rigtig en fin afvikling på alle vores genbrugspladser. Der har været en god køkultur og vilje til at efterleve den skiltning og vejledning, som personalet har givet. Det har været nogle anderledes dage, men rent faktisk også en rigtig positiv oplevelse, fortæller Hans Rasmussen

 

Når borgere skal aflevere deres miljøfarlige affald, kan de lægge det på et bord, der er opstillet udenfor til formålet, eller som sædvanligt ved portåbning til bygningen på genbrugspladserne. Genbrugspladsen modtager farligt affald som malingsrester, olie, spraydåser mv., og det er muligt at komme af med affaldet fra fredag den 24. april 2020 på alle tre genbrugspladser i kommunen.

 

Trinvise åbning fortsætter

Næste skridt i den trinvise genåbning vil være muligheden for at hente kompost og grus, ligesom det populære genbrugssalg snart åbner igen. Så snart det sker, bliver er fulgt op med yderligere kommunikation.

 

Der vil stadig være regulering af trafikken, særligt i spidsbelastningsperioderne, ligesom myndighedernes anbefalinger og afstandskrav stadig skal overholdes,

    - Selv om vi nærmer sig normaltilstanden på genbrugspladserne, skal alle fortsat overholde myndighedernes anbefalinger og følge skiltning som fremgår på pladserne. Det har alle som nævnt være rigtig gode til indtil videre, så det regner vi med også er tilfældet fremover, siger Hans Rasmussen.

 
Kontaktinformation

Formand for Teknik og Miljøudvalget Anders Thingholm, mobil 21 15 30 82
Leder af Genbrug og Renovation Hans Axel Rasmussen, mobil 40 42 10 56