Ny mulighed for at blive testet for Covid-19 i Søndersø

28.01.2021

Nordfyns Kommune har indgået en aftale med Ambulance Syd om et mobilt testcenter i Søndersø. Dermed får kommunens borgere fra og med den 5. februar en lokal mulighed for at blive PCR-testet. PCR-test er den testtype, hvor du bliver podet i svælget.

Hvor og hvornår?

Det foregår i Søndersøhallerne hver fredag fra og med fredag den 5. februar i tidsrummet kl. 8.30 til 17.30. Der vil være mulighed for at vente og blive testet indendørs.

Hvem?

Alle, der er uden symptomer, kan blive testet i det mobile testcenter, dog ikke børn under 5 år. Se information om test af børn 

Tidsbestilling?

Du skal ikke bestille tid, men blot dukke op. Du kan komme ud for, at køen bliver lukket på et tidspunkt, så testmedarbejderne kan nå dem, der allerede står i køen. Der kan derfor være risiko for, at du kommer til at køre forgæves. Mød derfor op i god tid.

Husk:

Du skal huske dit sundhedskort, bruge mundbind før og efter podningen, og når du færdes i og omkring testcenteret.
Vær opmærksom på, at du altid kan booke en tid i et almindeligt testcenter. Tider kan bookes på www.coronaprover.dk