Særlig information til alle +85-årige i Nordfyns Kommune

16.02.2021

Nu har du mulighed for at booke tid til vaccination

Her fra uge 7 har alle +85 årige i Nordfyns Kommune fået mulighed for at booke en tid til vaccination på vacciner.dk

Transporten sørger den ældre som udgangspunkt selv for eller med hjælp fra de pårørende eller det personlige netværk. 

Er der behov for hjælp til at booke eller transport, så kig under vaccine mod Covid-19 på Nordfyns Kommunes hjemmeside:

https://www.nordfynskommune.dk/.../Information-om-Covid-19.

Til dig, der er pårørende: 

Kontakt dine familiemedlemmer over 85 år, og er der behov for det, så hjælp med booking og transport

Til naboen:

Er din nabo i aldersgruppen, så ræk ud og spørg om du kan hjælpe.

Ingen ledige tider?

Hvis du ikke kan finde en ledig tid, skal du forsøge på et senere tidspunkt. Alle, der er blevet inviteret, vil få mulighed for at blive vaccineret inden for de nærmeste dage/uger.