Ekstra PCR-test i Otterup på søndag kl. 9.00-17.00

29.04.2021

Mange borgere i Otterup har efterlyst en fast dag med PCR-test i Otterup. Vi har taget kontakt til regionen for at forhøre os om mulighederne.

Desværre er svaret, at der på nuværende tidspunktet ikke er kapacitet til det, men nu er regionen opmærksom på vores ønsker og vender tilbage, hvis der alligevel skulle opstå en åbning.

Ambulance Syd har til gengæld lovet, at de PCR-tester i Otterup Idrætscenter på søndag den 2. maj kl. 9.00-17.00. Så ønsker du en PCR-test, er der altså ekstraordinært mulighed i Otterup på søndag.

Vær også opmærksom på PCR-testmulighederne i Søndersø og Bogense hhv. fredag og tirsdag, ligesom det kan være en fordel for nogle at søge mod Odense, hvor PCR-testkapaciteten er større. Endelig er der mange gode muligheder at lade sig hurtigteste i Nordfyns Kommune. 

Se Nordfyns Kommunes samlede testprogram her.